Sag om krænkelse af varemærkerettigheder og markedsføringsrettigheder vedrørende Gucci, Bottega Veneta og Handelsselskabet Rudi og Harald Nielsen A/S

Sø- og Handelsretten gav Guccio Gucci S.p.A. medhold i deres påstande. Retten fandt, at Handelsselskabet Rudi og Harald Nielsen A/S havde krænket Guccis varemærker i henhold til Varemærkeloven § 4, stk. 1.

Afgørelsens Hovedpunkter:

1. Sagsøgte blev pålagt et permanent forbud mod at sælge, markedsføre eller distribuere de krænkende varer.
2. Sagsøgte blev dømt til at betale 250.000 kr. i erstatning og godtgørelse til Guccio Gucci S.p.A., idet retten lagde vægt på, at selvom sagsøgte hævdede god tro, var krænkelsen af et så anerkendt mærke som Gucci tilstrækkelig grov til at berettige et betydeligt beløb, jf. Varemærkeloven § 43.
3. De resterende krænkende varer skulle destrueres for sagsøgtes regning.
4. Sagsøgte blev pålagt at betale sagens omkostninger til Gucci.

Retten fastslog, at den professionelle erhvervsdrivendes pligt til at sikre sig, at de udbudte varer ikke krænker tredjemands immaterielle rettigheder, er fundamental, især når varerne efterligner kendetegn fra internationalt anerkendte luksusmærker.

Sagsøgerne argumenterede for, at Kon Import, som tidligere var distributør for Ayyo Vertriebs, havde handlet i ond tro ved at kopiere designet 1:1 og ved at forsøge at overtage markedet gennem illoyal markedsføring og varemærkeregistrering.

• Krænkelse: Kon Imports salg krænker Ayyo's varemærkeret og er i strid med god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3 og § 22.
• Ugyldighedskrav: De registrerede danske varemærker for "Gazoz" og "Gazoz Zero" (tilhørende Orhan Avci) skulle ophæves, da de krænkede sagsøgers ældre ibrugtagne ret.

Sagsøgtes Hovedanbringende (Kon Import/Orhan Avci)

Sagsøgte påstod frifindelse. De hævdede, at rettighederne til "Gazoz" tilhørte Mustafa Karadeniz (Inan Görürs svigerfar), som havde grundlagt mærket i 1990'erne og sikret EU-varemærkeret i 1999 (EUTM 001270255), og at Kon Import havde en afledt ret via en distributionsaftale med Confeti GmbH (hvor Orhan Avci var medejer).

• Prioritet: Mustafa Karadeniz havde prioritet i kraft af den ældre internationale registrering, jf. Varemærkeloven § 6.
• Manglende Rettighed: Det blev bestridt, at Görür havde eneretten til designet i 2007, da lignende designs var ældre. Det blev også anført, at købsaftalen fra 2013, hvor Görür overtog Ayyo GmbH, ikke eksplicit nævnte "Gazoz"-rettighederne.
• Passivitet/Ond tro: Sagsøger havde udvist retsfortabende passivitet i 16 år og handlede i ond tro ved at forsøge at registrere deres figurmærke, da de burde have kendt til Karadeniz' rettigheder.

Rettens Konklusion

Retten fandt, at Kon Imports afvisningspåstande (om rette sagsøgte og passivitet) skulle afvises. Sagsøgerne havde ikke udvist retsfortabende passivitet, da de havde reageret hurtigt, da de blev opmærksomme på krænkelserne i Danmark i 2023.

Afgørende juridiske vurderinger:

1. Stiftelse af Varemærkeret: Retten fandt, at Ayyo Vertriebs havde stiftet varemærkeret til det omstridte vareudstyr ved ibrugtagning i Danmark siden 2013, jf. Varemærkeloven § 3, stk. 1, nr. 3.
2. Manglende Prioritet for Sagsøgte: Mustafa Karadeniz’ ældre EU-varemærke (klasse 29 for mælkebaserede drikke) var ikke til hinder for, at Ayyo stiftede rettigheder for sodavand (klasse 32). Det blev heller ikke godtgjort, at Ayyo handlede i ond tro, jf. Varemærkeloven § 14, stk. 1, nr. 9 og § 15, stk. 3, nr. 9.
3. Krænkelse: Da Ayyo havde stiftet ret, og der var enighed om forvekslingsrisiko, blev der statueret krænkelse, jf. Varemærkeloven § 4, stk. 2.
4. Markedsføringskrænkelse: Kon Import var bekendt med Ayyo's marked i Danmark og havde solgt til Ayyo's væsentlige kunder, hvilket også var i strid med Markedsføringsloven § 3 og § 22.
5. Ugyldighed: Sagsøgtes danske varemærkeregistreringer (VR 2023 00378 og 00380) blev ophævet som ugyldige på grund af risiko for forveksling med Ayyo Vertriebs' ældre, ibrugtagne varemærkeret, jf. Varemærkeloven § 15, stk. 1, nr. 2 jf. § 15, stk. 2, nr. 4.