Varemærkekrænkelse og overtrædelse af markedsføringsloven ved brug af varemærke og varenumre

Sagen omhandler, hvorvidt Sagsøgte 1 ApS og Sagsøgte 2 har handlet i strid med Varemærkeloven og Markedsføringsloven ved at anvende Eico A/S's registrerede varemærke "EICO" og Eico A/S's varenumre i forbindelse med salg og markedsføring af produkter, der stammer fra den italienske producent Elica.

Sagens parter

• Eico A/S: Et dansk selskab, stiftet i 1987, der sælger køkkenprodukter, herunder emhætter, armaturer og vaske. Eico har ingen egenproduktion, men distribuerer produkter under eget mærke, primært i Danmark, Norge og Finland. Eico er eneforhandler af Elica-produkter i Danmark og har varemærkeregistrering for ordmærket "EICO" (VR 2006 00016) i klasse 11, 20 og 37.
• Sagsøgte 1 ApS: Et dansk selskab, stiftet i 2018, der sælger hårde hvidevarer via sin webshop, herunder emhætter fra Elica. Selskabet fokuserer på at sælge varer fra kendte producenter til lavere priser end de generelle danske markedspriser.
• Sagsøgte 2: Direktør og ultimativ ejer af Sagsøgte 1 ApS.

Eico A/S's påstande og anbringender

Eico A/S nedlagde påstand om, at Sagsøgte 1 ApS forbydes at anvende Eico A/S's varemærke "EICO" og varenumre for salg og markedsføring af apparater til belysning, opvarmning, dampdannelse, kogning, køling, tørring, ventilation og vandledning samt sanitetsinstallationer. Derudover krævede Eico A/S betaling af 400.000 kr. i vederlag, erstatning og godtgørelse samt en bødestraf for krænkelserne.

Eico A/S anførte, at Sagsøgte 1 ApS's brug af varemærket og varenumrene udgjorde en uberettiget krænkelse af Eico A/S's rettigheder i henhold til Varemærkeloven § 4 og Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og § 22. Eico A/S bestred, at der var tale om lovlig sammenlignende reklame, da brugen skabte forveksling (Markedsføringsloven § 21, stk. 2, nr. 4) og udnyttede Eico A/S's anseelse utilbørligt (Markedsføringsloven § 21, stk. 2, nr. 7). Krænkelserne blev anset for forsætlige, især efter et meddelt forbud.

Eico A/S gjorde gældende, at Sagsøgte 2 var solidarisk ansvarlig for selskabets handlinger, da hun som direktør og eneejer havde truffet beslutningerne om den retsstridige brug.

Sagsøgtes påstande og anbringender

Sagsøgte 1 ApS nedlagde påstand om frifindelse og ophævelse af det meddelte forbud. Sagsøgte 2 nedlagde påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagsøgte 1 ApS anførte, at brugen af Eico A/S's varemærke og varenumre var sket med henblik på lovlig sammenlignende reklame, da produkterne var identiske Elica-produkter, som Eico A/S markedsførte under eget navn og varenumre til væsentligt højere priser. Sagsøgte 1 ApS mente, at Eico A/S's rettigheder var konsumerede i henhold til Varemærkeloven § 10a, da varerne var bragt i omsætning inden for EØS. Sagsøgte 1 ApS bestred, at der var risiko for forveksling, og at markedsføringen blot var "ren markedsoplysning".

Sagsøgte 2 gjorde gældende, at der ikke var værneting i Danmark for kravet mod hende, da hun var bosiddende i Tyskland, og at kravet mod hende var et afledt krav, der skulle behandles i Tyskland. Hun bestred personligt ansvar og forsætlighed.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 12. maj 2023 og traf følgende afgørelse:

Værneting for Sagsøgte 2

Retten fandt, at der var værneting i Danmark for sagen mod Sagsøgte 2 i henhold til artikel 7, nr. 2, i Bruxelles I-forordningen og Retsplejeloven § 246, stk. 1 og § 243. Dette skyldtes, at den mulige retskrænkelse var foregået i Danmark, og at der forelå en mulig krænkelse af rettighederne til et dansk registreret varemærke.

Krænkelse af varemærke- og markedsføringsloven

Retten fastslog, at Sagsøgte 1 ApS's brug af navnet "EICO" og Eico A/S's varenumre i direkte tilknytning til markedsføring af Elica-produkter medførte en risiko for forveksling hos forbrugerne vedrørende produkternes ophav. Brugen blev anset for at skabe en association mellem Sagsøgte 1 ApS's produkter og Eico A/S's varemærke, hvorved Sagsøgte 1 ApS drog fordel af Eico A/S's anseelse. Retten fandt, at dette ikke udgjorde lovlig sammenlignende reklame i henhold til Markedsføringsloven § 21, stk. 2, nr. 4 og § 21, stk. 2, nr. 7.

Sagsøgte 1 ApS havde ikke godtgjort, at Eico A/S's varemærkeret var konsumeret i henhold til Varemærkeloven § 10a.

Forbud

Sagsøgte 1 ApS forbydes at anvende Eico A/S's varemærke "EICO" og Eico A/S's varenumre for salg og markedsføring af apparater til belysning, opvarmning, dampdannelse, kogning, køling, tørring, ventilation og vandledning samt sanitetsinstallationer.

Erstatning og vederlag

Retten fandt, at Sagsøgte 1 ApS havde krænket Eico A/S's rettigheder groft uagtsomt og senere forsætligt efter forbuddet. Eico A/S blev tilkendt et skønsmæssigt beløb på 150.000 kr. i rimeligt vederlag og erstatning for den lidte skade, jf. Varemærkeloven § 43, stk. 1 og Markedsføringsloven § 24, stk. 2 og § 24, stk. 3.

Hæftelsesgennembrud og bødestraf

Retten lagde til grund, at Sagsøgte 2 som direktør og ultimativ ejer af Sagsøgte 1 ApS traf beslutning om den retsstridige brug og var klar over den ulovlige adfærd, især efter det meddelte forbud. Derfor blev Sagsøgte 1 ApS og Sagsøgte 2 dømt til at betale det tilkendte beløb i fællesskab.

Der forelå en forsætlig krænkelse af Eico A/S's varemærkerettigheder, der er strafbar i henhold til Varemærkeloven § 42, stk. 1 og Retsplejeloven § 430. En bøde på 15.000 kr. blev idømt både Sagsøgte 1 ApS og Sagsøgte 2.

Sagsøgtes selvstændige påstande

Sagsøgte 1 ApS's selvstændige påstand 1 (ophævelse af forbud) blev afvist, da spørgsmålet om forbudets berettigelse skulle ske ved kære af rettens afgørelse, jf. Retsplejeloven § 427 eller anmodning om ophævelse, jf. Retsplejeloven § 426, stk. 5. Eico A/S blev frifundet for Sagsøgte 1 ApS's selvstændige påstande 2 og 3.

Sagsomkostninger

Sagsøgte 1 ApS og Sagsøgte 2 skal hver især betale 54.500 kr. i sagsomkostninger til Eico A/S.