Sag om uretmæssig brug af varemærket "Škoda" efter ophør af forhandlerkontrakt

Sagen angik en tvist mellem den danske importør af Skoda-biler, Skandinavisk Motor Co. A/S (SMC), og to sagsøgte virksomheder, Skoda-House A/S og Skoda-House/HE-BILER v/ Henning Mærsk-Møller, vedrørende brugen af betegnelsen "Skoda-House" som firmanavn og i markedsføring.

Baggrunden for Tvisten

SMC, som eneimportør, havde eneretten til brug af SKODA-varemærket i Danmark. Sagsøgte 2, som var en uafhængig bilforhandler, havde i en årrække specialiseret sig i handel og service af Skoda-køretøjer og anvendte navnet "Skoda-House". SMC hævdede, at denne brug udgjorde en overtrædelse af varemærkerettigheder og var i strid med god markedsføringsskik, da det skabte en urigtig forestilling hos forbrugerne om, at sagsøgte var en autoriseret eller godkendt Skoda-forhandler.

Sagsøgers Anbringender

SMC krævede, at sagsøgte blev pålagt at ophøre med brugen af navnet "Skoda-House" og betale erstatning/rimeligt vederlag. De anførte, at:

• Brugen af et navn, der indholder det stærkt kendte varemærke SKODA, var en krænkelse af Varemærkeloven § 4, stk. 1.
• Navnet "Skoda-House" udnyttede den goodwill, der var knyttet til SKODA-varemærket, og skabte forvekslingsfare.
• Markedsføringen var vildledende i strid med Markedsføringsloven § 3, da den antydede en officiel tilknytning til Skodas distributionsnetværk.

SMC anførte, at "navnet 'Skoda-House' signalerer et autoriseret salgssted eller servicecenter, hvilket er klart vildledende i betragtning af sagsøgtes uafhængige status."

Sagsøgtes Forsvar

Sagsøgte påstod frifindelse og hævdede, at navnet var lovligt og kun deskriptivt. Deres hovedargumenter var:

• Betegnelsen "Skoda-House" blot angiver en specialisering inden for mærket, hvilket er almindelig praksis for uafhængige værksteder og forhandlere (specialforretningssynspunktet).
• Der var ikke risiko for reel forveksling, da sagsøgte altid tydeligt kommunikerede, at de var en uafhængig forhandler.
• SMC havde udvist passivitet ved ikke at reagere tidligere på brugen af navnet.

Bevisførelse

Retten gennemgik dokumentation for sagsøgtes markedsføringsmateriale og websites for at vurdere, i hvilket omfang de havde skabt indtryk af at være autoriserede. Vidneforklaringer fra kunder og branchefolk blev også inddraget for at belyse den potentielle forvekslingsfare.