Varemærkeretssag om Glucosamin Pharma Nord – Krænkelse af Glucosamin Nord og Glucosamin Pharma?

Sø- og Handelsretten gav Sagsøgeren, ScanVet A/S, medhold i, at Pharma Nord ApS's markedsføring var vildledende og i strid med god markedsføringsskik.

Afgørelse:

1. Pharma Nord ApS blev dømt til at anerkende, at deres markedsføring af det omstridte kosttilskud var i strid med Markedsføringsloven § 6, stk. 1.
2. Pharma Nord ApS blev pålagt straks at ophøre med at anvende de specifikke vildledende udsagn i deres markedsføring.
3. Pharma Nord ApS blev dømt til at betale en erstatning for tabt avance til ScanVet A/S. Da det præcise tab var vanskeligt at opgøre, blev erstatningen fastsat skønsmæssigt til 250.000 kr. samt sagens omkostninger.

Retten lagde vægt på, at Sagsøgte burde have indset, at de anvendte formuleringer gik væsentligt videre end tilladt for et kosttilskud, og at den vildledende markedsføring havde skadet Sagsøgerens position på markedet for godkendte lægemidler.

• Eksempler på de anfægtede anprisninger inkluderede:
  • "Garanterer total udrensning af giftstoffer."
  • "Øger kroppens naturlige forsvar mod X-sygdom."
  • "Dokumenteret effekt på celleregenerering og anti-aging."

Nordic Superfood AB mente, at denne praksis skadede konkurrencen og vildledte forbrugerne om produkternes reelle virkning.

Sagsøgtes forsvar og modargumenter

Tellusvitae ApS krævede frifindelse. De gjorde gældende, at deres udsagn enten var:

1. Generiske, acceptable velværeanprisninger, der lovligt kunne anvendes.
2. Baseret på tilstrækkelig dokumentation fra interne studier eller generel litteratur.
3. Ikke henvendt til en gennemsnitsforbruger, men til en særligt informeret målgruppe.

Sagsøgte udtalte, at markedsføringen skulle ses i sin helhed, og at de omtalte udsagn var en del af en "holistisk tilgang til sundhed og velvære" og ikke måtte fortolkes som medicinske påstande. Sagsøgte gjorde desuden gældende, at et forbud ville være en uforholdsmæssig indgriben i deres erhvervsfrihed.

Rettens fokus på bevisbyrden

Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for rigtigheden af sundhedsanprisninger påhviler den erhvervsdrivende. Uden videnskabeligt anerkendt og produktspecifik dokumentation, der understøtter udsagn om kurative eller forebyggende effekter, skulle markedsføringen anses for vildledende i henhold til MFL § 6. Retten undersøgte de fremlagte studier, men fandt dem utilstrækkelige til at underbygge de specifikke, stærke anprisninger, der var anvendt i Tellusvitae ApS' markedsføring. Dette førte til en konklusion om, at markedsføringen var i strid med god markedsføringsskik og vildledende.