Sag om erstatningsansvar for brande på færge under og efter værftsophold

Retten lagde særlig vægt på to tekniske syn og skøn, som begge indikerede, at en væsentlig årsag til vibrationerne var fejl i aligningen af de nyinstallerede lejer. Selvom Fayard hævdede at have fulgt standardprocedurer, fandt retten, at resultatet af arbejdet objektivt set var defekt og førte til en forværring af skibets driftsegenskaber.

Retten afviste dog DFDS’ fulde krav om driftstab, da omkostningerne til erstatningsfartøjer blev fundet for høje og ikke tilstrækkeligt afgrænsede i henhold til almindelige erstatningsretlige principper.

Sø- og Handelsretten fandt, at Fayard A/S havde udført reparationsarbejdet med væsentlige mangler, især vedrørende monteringen og justeringen af stævnrørslejerne på M/F Dana Futura. Retten fastslog, at der forelå en væsentlig mangel, som berettigede DFDS A/S til erstatning for de direkte omkostninger til udbedring af manglen.

Retten stadfæstede, at Fayard skulle betale erstatning for de faktiske udgifter til nødreparationen i Holland samt en del af det påståede driftstab. Det samlede beløb, Fayard A/S blev dømt til at betale, var 8.500.000 kr. til DFDS A/S, inklusive sagsomkostninger. Retten lagde vægt på bevisførelsen, der viste, at Fayards håndværksmæssige standard var under det forventede, og at fejlen opstod under deres varetægt og ansvar.

Retten udtalte specifikt, at selvom Fayard argumenterede for, at DFDS burde have tilbudt afhjælpning, var manglens væsentlige karakter og den akutte trussel mod skibets sikkerhed af en sådan art, at DFDS var berettiget til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at minimere tabet og genoptage driften.

Mangler i Reparationen

Flere uafhængige rapporter (fra Survey Association, DNV, Niels Kyhn Hjørnet og Jobi Værft) dokumenterede graverende mangler ved Tucos arbejde:

• For få lag laminat (2-3 lag, hvor der skulle være 14).
• Manglende overlap i laminatsamlinger.
• Luftbobler og tørre fibre i laminatlagene, hvilket forhindrer kraftoverførsel.
• Mangelfuld limning (bonding) mellem panel og kerne.

Eksperterne udtalte, at disse fejl var produktionsfejl og ikke kunne være opstået efterfølgende. Laminat med sådanne folder og bondingfejl havde ikke den fornødne stivhed og styrke til at modstå normale påvirkninger som 'slamming'.

Parternes Hovedargumenter

Offshore Windservice A/S gjorde gældende:

• Tuco havde handlet ansvarspådragende (forsætligt eller uagtsomt) ved at undlade at reparere i overensstemmelse med aftalen, tegninger og den gældende reparationsvejledning (Hjørnets vejledning fra 2009).
• Tabet (reparationsomkostninger og tidstab) var en direkte, kausal og adækvat følge af de mangelfulde reparationer.
• Da manglerne var skjulte, havde sagsøgeren overholdt sin undersøgelses- og reklamationspligt.
• Både Tuco Group ApS (kontraktpart) og Tuco Yacht Værft ApS (udførende selskab) hæftede solidarisk.

Tuco Group ApS og Tuco Yacht Værft ApS påstod frifindelse, idet de anførte:

• Skaden var sandsynligvis forårsaget af et hændeligt uheld, f.eks. at skibet havde ramt noget flydende, eller ekstrem bølgepåvirkning (slamming) ud over designgrænserne.
• Omfanget af skaden blev forværret af, at besætningen ikke reagerede korrekt på bilge-alarmen.
• Sagsøgeren havde tilsidesat sin undersøgelsespligt, da DNV som klasseselskab havde godkendt reparationen i 2020.
• Tuco Group ApS var ikke rette sagsøgte, da fakturaerne stammede fra Tuco Yacht Værft ApS.

Erstatningskrav

Offshore Windservice krævede i alt 4.673.882,50 kr., opdelt som følger: