Sag om erstatning for overrivning af telekabel i forbindelse med Øresundsbroens anlæg

Sagen omhandler et krav om erstatning fra TDC Tele Danmark A/S (herefter TDC) mod Öresund Marine Joint Venture (herefter ÖMJV) og Øresundsbro Konsortiet for overrivning af et telekabel mellem Amager og Saltholm. Skaden skete inden den 28. august 1995 kl. 17.50, mens ÖMJV, som entreprenør for Øresundsbro Konsortiet, arbejdede på den faste forbindelse over Øresund.

Sagsøgerens påstand og krav

TDC nedlagde påstand om, at ÖMJV og Øresundsbro Konsortiet principalt skulle tilpligtes at betale kr. 691.148,05 med procesrente fra den 6. oktober 1996. Kravet var opgjort som følger:

Sagsøgtes påstande

• ÖMJV: Principal påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
• Øresundsbro Konsortiet: Påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Telekablet, der tilhørte TDC, var lagt i 1951. Øresundsbro Konsortiet var bygherre, og ÖMJV var entreprenør for en del af den faste forbindelse. På tidspunktet for skaden arbejdede ÖMJV med opfyldning af Kastrup Halvø og etablering af et stendige. Arbejdet blev udført af underentreprenøren StenKon.

TDC havde i 1994 givet oplysninger om kablets beliggenhed til A/S Øresundsforbindelsen (forgænger for Øresundsbro Konsortiet), og det var aftalt, at søkablet skulle lokaliseres, bøjemarkeres og beskyttes med sandsække i dele af arbejdsområdet. Kontraktstegninger for ÖMJV's arbejde angav kablets placering og indeholdt noter om, at oplysningerne ikke fritog entreprenøren fra at finde og markere kablerne, og at der ikke måtte graves inden for 50 m fra kablerne.

Farvandsvæsenet havde den 28. juli 1995 givet tilladelse til oprettelse af afmærkede arbejdsområder, hvor al uvedkommende sejlads, ankring og fiskeri var forbudt. Det blev også anført, at arbejde i kabelfelterne krævede tilladelse fra kabelejerne. ÖMJV's pramme, der blev brugt til transport af ral, var fortøjet til stålrørspæle og blev håndteret af slæbebåde. Prammene StenKon 1-3 havde ikke anker, mens fartøjet Sensor, der tog vandprøver, havde et anker om bord.

Syns- og skønsrapport

Skønsmændene vurderede, at mindre og lette fartøjer, selv med kraftig strøm og vind, ikke ville have forårsaget kabelbruddet. Derimod kunne pramme eller lægtere uden egen motorkraft, drevet af havstrøm og vind med et anker eller ankerblok på slæb, forårsage brud på selv et nyt kabel. De konkluderede, at en tom pram uden egen motorkraft, drevet af strøm på 4-5 knob og svag vind, kunne have forårsaget skaden. De fandt, at kablet generelt var velbevaret, og at dets styrke ikke var væsentligt reduceret af alder eller tæring.

Parternes anbringender

TDC gjorde gældende, at bevisbyrden for de sagsøgtes ansvar var opfyldt, og at der burde opstilles en formodning for, at skaden skyldtes ÖMJV's aktiviteter, da de arbejdede i et afmærket område, hvor uvedkommende færdsel var forbudt. TDC henviste til, at de sagsøgte havde overtrådt Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992 om beskyttelse af søkabler. TDC mente, at erstatningsbeløbet var rimeligt og dokumenteret.

ÖMJV bestred, at TDC havde godtgjort, at ÖMJV havde forvoldt skaden, og at TDC ikke havde sandsynliggjort tidspunktet for skaden. ÖMJV anførte, at deres pramme ikke benyttede ankre og ikke fysisk kunne have forvoldt skaden. De bestred, at bekendtgørelse nr. 939 var overtrådt af ÖMJV, da den retter sig mod skibsføreren og rederiet. ÖMJV mente, at TDC havde kasseret et centralt bevis (det beskadigede kabel) og ikke havde dokumenteret sit tab tilstrækkeligt.

Øresundsbro Konsortiet anførte, at de havde indhentet oplysninger om kablet og formidlet dem til ÖMJV, samt truffet forholdsregler for at beskytte kablet, herunder ved at ÖMJV nedlagde cementsække. De mente, at de havde udført tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger, og at en eventuel yderligere bøjemarkering ikke havde årsagssammenhæng med skaden. De henholdt sig i øvrigt til ÖMJV's argumentation.

Sø- og Handelsretten frifandt både Öresund Marine Joint Venture og Øresundsbro Konsortiet.

Rettens begrundelse for Øresundsbro Konsortiet

Retten fandt, at Øresundsbro Konsortiet havde foretaget det fornødne med hensyn til varetagelse af ledningsejerens interesser ved at indhente og videreformidle oplysninger om kablet til ÖMJV og deltage i møder om afmærkning. Retten antog ikke, at der bestod en videregående tilsynsforpligtelse for Konsortiet, efter at projektet var givet i entreprise til ÖMJV. Konsortiet havde dermed ikke foretaget handlinger eller undladt at foretage handlinger, der kunne pådrage dem erstatningsansvar for skaden på kablet.

Rettens begrundelse for ÖMJV

Retten lagde til grund, at skaden på kablet ikke skete på det sted, hvor ÖMJV udførte opfyldningsarbejder, men længere ude i det markerede arbejdsområde. Der var ikke fremkommet oplysninger om, at ÖMJV's fartøjer havde været i kontakt med bunden, eller at der var registreret usædvanlige hændelser. Retten fandt, at TDC undlod at besigtige den afmærkning af kablet, der blev foretaget, og ikke stillede krav om yderligere afmærkning. Det måtte derfor antages, at ÖMJV foretog tilstrækkeligt til beskyttelse af kablet.

Retten bemærkede, at TDC ikke sikrede sig bevis for omstændighederne ved skadens opståen og heller ikke søgte at foretage bevissikring i forbindelse med konstateringen af skaden. Det bortskaffede kabel var skadet andre steder end på brudstedet, hvilket øgede tvivlen om årsagen til overrivningen. Disse usikkerheder om skadesårsagerne måtte komme TDC til skade. På denne baggrund fandt retten ikke, at det forhold, at ÖMJV udførte arbejde i nærheden af brudstedet, og at ÖMJV's fartøjer antageligt havde sejlet over kablet i forbindelse med opfyldningsarbejdet, kunne føre til, at ÖMJV var ansvarlig for skaden.

Sagsomkostninger

Sagsøgeren, TDC Tele Danmark A/S, blev pålagt at betale 35.550 kr. til Öresund Marine Joint Venture og 35.550 kr. til Øresundsbro Konsortiet i sagsomkostninger inden 14 dage.