Sag om erstatning for overrivning af telekabel i forbindelse med Øresundsbroens anlæg

Der blev indhentet syn og skøn, som konkluderede:

"Det er vor vurdering, at selv en tom pram uden egen motorkraft ved en strøm på 4-5 knob... vil kunne have forårsaget den opståede skade."

Skønsmændene kunne dog ikke fastslå præcis hvilket fartøj, der havde forårsaget skaden, men udelukkede ikke, at en drivende pram kunne være årsagen. De bemærkede også, at en besigtigelse af selve brudstedet på kablet (som var bortskaffet) kunne have været nyttig.

Sø- og Handelsretten frifandt begge sagsøgte.

Begrundelse for frifindelse af Øresundsbro Konsortiet

Retten lagde vægt på, at konsortiet havde indhentet oplysninger om kablet hos TDC og videregivet disse til entreprenøren (ÖMJV) via kontrakttegninger. Konsortiet havde dermed varetaget ledningsejerens interesser fornødent. Retten udtalte:

"Det kan ikke antages at der bestod en videregående tilsynsforpligtelse for Øresundsbro Konsortiet efter at projektet var givet i entreprise til ÖMJV."

Begrundelse for frifindelse af ÖMJV

Retten fandt det ikke bevist, at ÖMJV var ansvarlig for skaden. Afgørende for resultatet var manglen på beviser:

1. Skaden skete sandsynligvis uden for det område, hvor ÖMJV aktivt udførte opfyldningsarbejder (på 3-5 meters dybde).
2. TDC havde ikke sikret bevis for skadens opståen (bortskaffelse af kablet).
3. Der var ingen konkrete observationer af ÖMJV's fartøjer, der indikerede bundberøring eller uregelmæssigheder.
4. Usikkerheden omkring skadesårsagen måtte komme TDC til skade (bevisbyrden var ikke løftet).

TDC blev dømt til at betale sagsomkostninger til de sagsøgte.

Codan gjorde gældende, at skaden skyldtes grov uagtsomhed eller fejl fra transportørens side og forlangte fuld erstatning for godsets værdi, idet de påberåbte sig, at transportørernes begrænsede ansvar var bortfaldet i henhold til CMR-loven § 29.

Sagsøgtes argumenter

Norfolk Line og Interland Transport fastholdt, at:

• Skaden alene var et uheld under rangering, og at de havde udvist tilstrækkelig omhu.
• Deres ansvar var begrænset i henhold til CMR-loven § 23 (SDR-begrænsningen), idet der ikke forelå grov uagtsomhed, der berettigede bortfald af ansvarsbegrænsningen.
• Dominic McErlaine, som chauffør, skulle frifindes, da han handlede i tjenesten, og ansvaret påhvilede hans arbejdsgivere.

British Telecom blev sagsøgt, da Codan hævdede, at BT som ejer af udstyret eller terminalen muligvis havde et medansvar for placering af udstyret eller sikring på terminalen, hvilket BT kategorisk afviste.

Sagsøger (Codan) argumenterede for, at den "manglende sikring af traileren under flytningen udgjorde en fejl af en så grov karakter, at den var ensbetydende med forsæt eller grov uagtsomhed, jf. CMR-loven § 29, og dermed bortfaldt ansvarsbegrænsningen."