Sø- og Handelsretten: Fortolkning af tidscerteparti vedrørende opsigelsesret og erstatningskrav

Sagen omhandlede en tvist mellem K/S Elena Lux (ejer) og Planave S.A. (befragter) vedrørende fortolkningen af et tidscerteparti for skibet "Elena Lux" indgået den 5. december 1997. Lejeperioden begyndte den 18. december 1997, og hyren var fastsat til 2.400 USD pr. dag med en stigning på 3% efter et år.

Certepartiets vilkår

Ifølge tillægsklausul 2 var certepartiet aftalt for 2 år. Planave havde en option til at opsige aftalen efter 6 måneder under specifikke betingelser, herunder manglende godkendelse fra brasilianske myndigheder eller manglende forlængelse af kontrakt med Petrobras. Elena Lux havde også en opsigelsesoption efter 6 måneder ved valutatab, hvis Planave nægtede at genforhandle hyren. Klausulen nævnte også en ballastbonus på 40.000 USD ved tilbagelevering efter 6 måneder.

Addendum og uenighed

Planave videreudlejede skibet til Petrobras og forlængede kontrakten i 1998. Et Addendum af 25. maj 1998 blev udarbejdet, som fastsatte en ny opsigelsesdato til 18. juni 2000 og aktiverede den 3% hyrestigning fra 18. juni 1999. Planave underskrev dog ikke dette Addendum og betalte kun 2.350 USD pr. dag frem til 28. maj 1999.

Skibets tilbagelevering og off-hire

Planave tilbageleverede skibet til Elena Lux den 28. maj 1999, idet de henviste til, at Petrobras ikke havde udnyttet sin option. Elena Lux accepterede tilbageleveringen som en tabsbegrænsningsforanstaltning, men forbeholdt sig retten til at gøre krav gældende. Skibet var off-hire fra 10. juni 1999 til 11. juli 1999 for vedligeholdelse og blev derefter oplagt i Marstal.

Korrespondance og krav

Elena Lux rykkede gentagne gange for manglende hyre og meddelte, at Planaves tilbagelevering udgjorde en misligholdelse af certepartiet, hvilket berettigede Elena Lux til erstatning for den resterende lejeperiode. Planave afviste kravet med henvisning til, at Addendum af 25. maj 1998 ikke var bindende, da det ikke var underskrevet. Parterne var enige om, at Planave skulle have godtgjort udlæg til havneudgifter m.v. på 72.106,40 USD.

Sø- og Handelsretten fandt, at lejeaftalen var indgået ved certepartiet af 5. december 1997 med tilhørende tillægsklausuler. Lejeperioden var 2 år fra 18. december 1997 og udløb således den 18. december 1999.

Rettens fortolkning af certepartiet

Retten fortolkede tillægsklausul 2 således, at Planaves adgang til at frigøre sig efter 6 måneders prøveperiode ikke kunne forstås som en adgang til fri opsigelse på et hvilket som helst tidspunkt efter udløbet af prøveperioden. Opsigelse eller tilbagelevering kunne kun ske ved udløbet af prøveperioden. Da skibet blev tilbageleveret efter dette tidspunkt, fandt retten, at klausul 2, stk. 3 om ballastbonus, ikke fandt anvendelse, og Planave skulle derfor ikke betale ballastbonus.

Addendum af 25. maj 1998

Retten fandt, at Addendum af 25. maj 1998 ikke var bindende for Planave, da det ikke var underskrevet af nogen af parterne, og Planave ikke havde optrådt på en måde, der gav mægleren legitimation til at indgå aftalen på Planaves vegne. Addendum blev derfor set bort fra.

Misligholdelse og erstatningskrav

Planaves telefax af 18. maj 1999 om annullering af aftalen blev anset for uberettiget, hvilket berettigede Elena Lux til at fastholde aftalen eller hæve den og kræve erstatning i form af positiv opfyldelsesinteresse med iagttagelse af tabsbegrænsningspligten. Retten fandt, at Elena Lux ikke havde forholdt sig passivt over for de manglende betalinger. Der forelå både aktuel og anticiperet misligholdelse fra Planaves side, hvilket berettigede Elena Lux til at tilbageholde sin egen ydelse og til at hæve og kræve erstatning i henhold til Søloven § 371 og Søloven § 372.

Beregning af tilgodehavende hyre

Hyren blev beregnet ud fra den oprindelige aftale på 2.400 USD pr. dag med tillæg af 3% efter et år. Elena Lux's opgørelse af hyren under oplægning i Marstal med fradrag af kommission og sparede omkostninger blev godkendt. Retten anerkendte Planaves udlæg på 72.106,40 USD til fradrag i det samlede krav. Den endelige beregning var som følger:

Rettens afgørelse

Planave S.A. blev dømt til at betale 264.137,16 USD til K/S Elena Lux med tillæg af procesrente af 243.558,45 USD fra den 27. januar 1999 og af 20.578,71 USD fra den 31. maj 2002. Herudover skulle Planave S.A. betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til K/S Elena Lux.