Frifindelse i sag om konkurskarantæne – Groft uforsvarlig forretningsførelse?

Sagen omhandler en kurators påstand om, at sagsøgte, der var direktør for et selskab, skulle pålægges konkurskarantæne i tre år i medfør af Konkursloven § 157. Selskabet, der drev restaurantvirksomhed, blev stiftet i 2007 og taget under konkursbehandling den 7. april 2017 efter en konkursbegæring fra SKAT den 3. februar 2017.

Kurators påstande

Kurator gjorde gældende, at betingelserne for konkurskarantæne var opfyldt, idet sagsøgte:

• Har deltaget i ledelsen af selskabet senere end et år før fristdagen den 3. februar 2017, hvilket opfylder den tidsmæssige betingelse i Konkursloven § 157, stk. 1.
• Har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, jf. Konkursloven § 157, stk. 1, 1. pkt., 3. led, og derfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvor han ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Kurator fremhævede fire hovedforhold, der skulle begrunde konkurskarantæne:

• Sagsøgtes forretningsførelse har påført kreditorerne betydelige tab. Der var anmeldt krav for ca. 3,3 mio. kr. i konkursboet, herunder et betydeligt krav fra SKAT på 655.387,18 kr. (senere opgjort til 1.001.069,95 kr.).
• Selskabet har i en længere periode forud for konkursen ikke afregnet skatter og afgifter i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder A-skat, AM-bidrag og moms, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, Momsloven § 56, stk. 1 og Opkrævningsloven § 2, stk. 4 og § 5.
• Sagsøgte har fortsat driften ud over håbløshedstidspunktet, hvor det burde have stået ledelsen klart, at den fortsatte drift ville medføre betydelig risiko for tab for kreditorerne. Dette understøttes af selskabets regnskabsmæssige nøgletal:

• Sagsøgte har tilsidesat de forpligtelser, der efter Selskabsloven § 117, stk. 2 og Selskabsloven § 118, stk. 2 påhviler ledelsen af et kapitalselskab, herunder at sikre et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet.

Sagsøgtes anbringender

Sagsøgte bestred påstandene og anførte, at han havde drevet selskabet i god tro og efter bedste evne. Han fremhævede, at selskabet i 2014 reetablerede sin egenkapital og havde et pænt positivt driftsresultat. Han bestred, at han systematisk og kontinuerligt havde undladt at afregne A-skat, AM-bidrag og moms, og henviste til løbende dialog med SKAT om afvikling af restancer. Sagsøgte gjorde gældende, at fejlslagne forretningsbeslutninger og deraf følgende konkurs ikke i sig selv kan danne grundlag for konkurskarantæne. Den fortsatte drift i 2015 og 2016 var baseret på en berettiget forventning om rentabilitet og et potentielt salg af restauranten, hvilket ville have dækket alle kreditorer, herunder SKAT.

Retten lagde til grund, at sagsøgte havde 18 års erfaring med restaurantdrift og havde stået bag succesrige restauranter. Den tidsmæssige betingelse for konkurskarantæne var opfyldt, da sagsøgte var direktør for selskabet inden for et år før fristdagen.

Retten fandt, at selskabet i strid med moms- og skattelovgivningen havde undladt at afregne A-skat, AM-bidrag og moms i fornødent omfang, hvilket havde påført SKAT et betydeligt tab på ca. 500.000 kr. i den relevante periode. Sagsøgte havde udøvet uforsvarlig forretningsførelse og tilsidesat sine pligter i henhold til Selskabsloven § 118, stk. 2 ved ikke at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Den fortsatte gældsopbygning, især til SKAT, og årsrapporten for 2015, der viste et betydeligt negativt resultat og negativ egenkapital, understøttede, at selskabet burde have været lukket ned i 2016, og at sagsøgte burde have indset, at yderligere drift ville medføre betydelige tab for kreditorerne.

Frifindelse for konkurskarantæne Retten lagde dog til grund, at sagsøgte i begyndelsen af 2016 indså de økonomiske problemer og forsøgte at optimere driften, herunder ved at fraskrive sig løn. I september 2016 erkendte han, at et salg af restauranten var nødvendigt for at kreditorerne kunne få deres penge. Han holdt driften i gang for at muliggøre et salg og foretog personlige udlæg til indkøb af varer. Det fremlagte købstilbud på 3.250.000 kr. underbyggede, at et salg af restauranten med tilhørende goodwill var en realistisk mulighed for at dække kreditorerne, herunder SKAT.

Retten fandt, at selskabets økonomiske problemer særligt skyldtes en kombination af forretningsmæssige udygtige beslutninger baseret på overdreven optimisme – især i 2015 – og utilstrækkelig økonomistyring. Retten lagde til grund, at selskabet løbende havde foretaget retvisende indberetninger af A-skat, AM-bidrag og moms, og at bogføringsmaterialet var afleveret til kurator.

På baggrund af ovenstående fandt retten, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at sagsøgte på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Under hensyn til den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt fandt retten, at det ikke var rimeligt at pålægge konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2.

Afgørelse: Sagsøgte blev frifundet for påstanden om konkurskarantæne. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger, herunder et vederlag til kurator på 25.000 kr. med tillæg af moms (i alt 31.250 kr.).

Kæret til Østre Landsret den 6/8-2018.