Dispensation til nedlæggelse af beskyttet mose og sø ændret til afslag

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Guldborgsund Kommunes afgørelse af 28. september 2017 om dispensation til nedlæggelse af 2,2 ha beskyttet mose og sø til et afslag.

Retsgrundlag for dispensation

Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2, som beskytter naturlige søer og moser. Ifølge Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kan der kun meddeles dispensation i særlige tilfælde. Lovbemærkningerne fastslår, at en væsentlig økonomisk interesse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation, og at etablering af erstatningsbiotop normalt ikke kan føre til dispensation, da det oprindelige naturområde foretrækkes bevaret. Nævnet henviste også til Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1, nr. 1, som forbyder dispensation, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter optaget i habitatdirektivets bilag IV.

Nævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelsesloven § 3. Nævnet vurderede, at naturkvaliteten på arealet var moderat til god, især omkring søen, og at nedlæggelse af mose og sø ikke var forenelig med beskyttelseshensynet. Det blev også vægtlagt, at bilag IV-arterne bredøret flagermus, damflagermus, springfrø og spidssnudet frø kunne forekomme i det samlede moseområde.

Nævnet fastslog, at Guldborgsund Kommunes interesse i at etablere et område til større udvalgsbutikker alene var udtryk for en økonomisk interesse, hvilket efter lovens forarbejder og fast praksis ikke i sig selv kan begrunde en dispensation. I overensstemmelse med de restriktive lovbemærkninger og nævnets praksis blev der ikke givet dispensation til nedlæggelse af det beskyttede mose- og vandhulsområde, uanset størrelsen og den forventede kvalitet af den foreslåede erstatningsnatur. Der blev ligeledes lagt vægt på præcedens.

Nævnet bemærkede, at lokalplanlagte projekter ikke er undtaget fra en konkret vurdering efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og at en vedtaget lokalplan, der forudsætter indgreb i et beskyttet område, kun kan realiseres, hvis der meddeles dispensation. Det forhold, at byrådet havde besluttet at placere fremtidig udbygning i tilknytning til det eksisterende Guldborgsundcenter, ændrede således ikke ved sagens resultat.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Guldborgsund Kommunes afgørelse af 28. september 2017 om dispensation til nedlæggelse af 2,2 ha beskyttet mose og sø til et afslag. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Gebyrbekendtgørelsen § 2, stk. 2.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.