Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Herning Kommunes VVM-redegørelse for et projekt om opstilling af fem vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter nær Timlundvej ved Stakroge. Projektet blev endeligt vedtaget af Herning Byråd den 13. december 2016. En omboende klagede over afgørelsen med henvisning til flere punkter.
Klager anførte, at VVM-redegørelsen var mangelfuld på flere områder:
VVM-redegørelsen, som lå til grund for kommunens afgørelse, konkluderede, at projektet kunne gennemføres uden væsentlige negative miljøpåvirkninger. Redegørelsen indeholdt vurderinger af projektets påvirkning af mennesker, natur, landskab og grundvand.
Herning Kommune fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at VVM-redegørelsen udgjorde et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag og opfyldte kravene i lovgivningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen og stadfæstede Herning Kommunes VVM-redegørelse. Nævnet behandlede sagen efter de regler, der var gældende på afgørelsestidspunktet i december 2016, jf. overgangsbestemmelserne i den nye Miljøvurderingslov.
Nævnets prøvelse var begrænset til retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58 c, stk. 1, nr. 2, herunder om VVM-redegørelsen opfyldte lovens mindstekrav.
Nævnet fandt, at VVM-redegørelsens vurdering af projektets påvirkning af bilag IV-arter (markfirben, spidssnudet frø, løgfrø, odder og flagermus) var tilstrækkelig. Vurderingen var i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 12, da det blev konkluderet, at den økologiske funktionalitet af arternes yngle- og rasteområder ikke ville blive forringet. Forbuddet mod beskadigelse er implementeret i Habitatbekendtgørelsens § 10.
Med hensyn til traner, som er beskyttet under Fuglebeskyttelsesdirektivet, lagde nævnet vægt på, at projektområdet ikke lå i et fuglebeskyttelsesområde, og at tranen ikke var på udpegningsgrundlaget for det nærmeste Natura 2000-område. Påvirkningen blev derfor ikke anset for at være af væsentlig betydning for arten.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den anvendte undersøgelsesmetode. Kommunen havde vurderet, at feltundersøgelsen i august 2014, suppleret med eksisterende data, var tilstrækkelig til at oplyse sagen. En fejl i adresseangivelsen for en visualisering blev anset for en uvæsentlig mangel, da visualiseringen stadig gav et retvisende billede af den visuelle påvirkning.
Nævnet tilsluttede sig kommunens vurdering af, at en eventuel kortvarig grundvandssænkning ikke ville medføre en tilstandsændring af de omkringliggende områder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. En sådan ændring ville kræve dispensation, hvilket ikke blev anset for nødvendigt.
Samlet set konkluderede Miljø- og Fødevareklagenævnet, at VVM-redegørelsen udgjorde et fyldestgørende grundlag for den politiske beslutning om at vedtage projektet.

Nye placeringsscenarier skal skåne naboer og natur ved udvidelsen af det nationale testcenter for store vindmøller i Thy.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lemvig Kommunes VVM-redegørelse for et projekt om opstilling af fem vindmøller ved Grønkærvej/Foelbæk. Klagen blev indgivet af en omboende, der anførte, at VVM-redegørelsen var mangelfuld.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Analyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen

Sagen omhandler en klage over Tønder Kommunes VVM-redegørelse og VVM-tilladelse til opstilling af seks vindmøller ved Vi...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse omhandlede Lolland Kommunes vedtagelse af Lokalplan 360-39 og Kommuneplantillæg 6 ...
Læs mere