Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantillæg 7, herunder tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en række omboende og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Omboende (Klager 1) fremførte en række klagepunkter:
Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:
Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lolland Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan 360-41 og kommuneplantillæg 7 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Afgørelsen står således ved magt.
Nævnet bemærkede, at det alene kunne tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning og Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om afgørelsen var hensigtsmæssig eller rimelig.
Nævnet fandt, at der var en tilstrækkelig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for planlægningen for vindmøllerne ved Knuthenborg. Dette var i overensstemmelse med Planlovens § 5a og Planlovens § 5b, da vindforhold udgør en funktionel begrundelse, og kommunen havde foretaget en afvejning af hensyn, herunder at store skov- og parkarealer slørede den visuelle påvirkning fra kysten.
Nævnet fandt, at Lolland Kommune i miljørapporten havde fulgt procedurerne i forhold til VVM-reglerne og Miljøvurderingsloven, og at kommunen havde redegjort for de minimumsoplysninger, som fremgår af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 7, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2.
Nævnet fandt ikke, at der var uoverensstemmelse mellem kommuneplantillæg 7 og Lolland Kommuneplan 2010-2020 samt den integrerede vindmølleplan. Klagepunktet over manglende koordinering og prioritering af forskellige projekter i kommunen blev ikke anset for et retligt spørgsmål, som nævnet kunne behandle.
Nævnet fandt, at kommunen havde fulgt de bestemmelser om inddragelse af offentligheden, der fremgår af Planlovens § 11g, stk. 2 og Planlovens § 24, stk. 3. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde pligt til at foretage en skriftlig underretning i henhold til Planlovens § 26, stk. 1, nr. 2. Økonomiske prioriteringer i forhold til statstilskud blev ikke anset for et retligt spørgsmål.
Nævnet fandt, at den samlede miljøkonsekvensvurderings belysning af sikkerhedsforholdene var tilstrækkelig, herunder risiko for isnedfald, da afstanden til nabobeboelser og veje var tilstrækkelig.
Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget sin vurdering af landskabspåvirkningen ud fra et tilstrækkeligt grundlag, og havde ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen. Nævnet var endvidere enig i kommunens vurdering af, at vingeoverslag inden for skovbyggelinje i den konkrete sag ikke krævede dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Nævnet fandt på baggrund af sagens oplysninger ikke grund til at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering af området, hvor møllerne opstilles, og lagde til grund, at der ikke var tale om et yngle- og rasteområde for flagermus og fugle. Planerne var derfor ikke i strid med Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og artikel 12, stk. 1, litra d, samt Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11, stk. 2, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt heller ikke, at vindmøllerne måtte antages at ville medføre forstyrrelser af væsentlig betydning for bestanden af flagermus i og omkring området, og således ikke ville have den i Naturbeskyttelseslovens § 29a, stk. 1 nævnte skadelige virkning, hvorfor opførelsen af vindmøllerne ikke var i strid hermed og med Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra b.
Nævnet fandt, at Lolland Kommunes vurdering af projektets støjmæssige påvirkning af omgivelserne var tilstrækkelig oplyst i miljørapporten. Kommunen havde foretaget beregninger af støjpåvirkningen, og det var påset, at støjen overholdt kravene i Vindmøllebekendtgørelsen § 4, stk. 1 og Vindmøllebekendtgørelsen § 4, stk. 2.
Nævnet fandt, at kommunen med hensyn til skyggekast og blink havde sikret sig, at anbefalingerne i "Vejledning om planlægning for og zonetilladelse til opstilling af vindmøller" om maksimalt 10 timers skyggekast årligt var overholdt, idet der kunne udføres afværgeforanstaltninger på vindmøllerne.

Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning om at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter.


Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse omhandlede Lolland Kommunes vedtagelse af Lokalplan 360-39 og Kommuneplantillæg 6 for vindmøller ved Tjørneby. Klagerne anførte bl.a. mangler i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen, herunder utilstrækkelig behandling af støj, landskabelige påvirkninger og konsekvenser for dyrelivet.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Lolland Kommunes vedtagelse af lokalplan 360-35 og kommuneplantillæg...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplant...
Læs mereHøring om ny energipark ved Farris: 301 hektar til sol og vind i Kolding Kommune