Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler en klage over Tønder Kommunes VVM-redegørelse og VVM-tilladelse til opstilling af seks vindmøller ved Vindtved i Tønder Kommune. Projektet omfatter seks vindmøller med en totalhøjde på lige under 150 meter, placeret i en lige linje parallelt med den dansk-tyske grænse.

VVM-redegørelsens indhold

Projektets VVM-redegørelse vurderede de visuelle påvirkninger baseret på Miljøministeriets anbefalinger fra 2007. Visualiseringer blev udført fra 30 fotopunkter, der dækkede nærzonen (under 4,2 km), mellemzonen (4,2-8 km) og fjernzonen (over 8 km). Redegørelsen konkluderede, at vindmøllerne ville fremstå markante i nærområdet, men at det åbne landskab og eksisterende tyske vindmøller ville give et skalamæssigt modspil. Klager anførte, at de planlagte tyske vindmøller ikke var inddraget i visualiseringen, og at der var fejl i fotopunkternes placering og målestoksforhold. Tønder Kommune svarede, at usikkerhed om det tyske projekt forhindrede fuld integration i visualiseringen, og at eventuelle fejl var marginale.

Støjpåvirkningerne blev beregnet efter danske regler, idet der blev taget højde for eksisterende danske og tyske vindmøller samt seks planlagte tyske vindmøller. Beregningerne viste, at støjgrænseværdierne for både udendørs (42/44 dB(A)) og indendørs (20 dB(A) lavfrekvent) opholdsarealer ville blive overholdt. Klager påpegede uoverensstemmelser mellem danske og tyske støjdata, en mulig opstilling af ni tyske vindmøller i stedet for seks, og at bløde undergrundsforhold kunne øge lavfrekvent støj. Kommunen fastholdt, at beregningerne var baseret på de bedst tilgængelige data og gældende regler, og at forskelle skyldtes nationale standarder. Kommunen afviste desuden, at undergrundsforholdene havde væsentlig betydning for støjudbredelsen.

Vedrørende vibrationer anførte klager, at VVM-redegørelsen ikke indeholdt en vurdering af vibrationsmæssige påvirkninger fra de bløde undergrundsforhold. Tønder Kommune bemærkede, at der ikke eksisterer praksis eller forskning, der dokumenterer, at undergrundsforhold har væsentlig betydning for vibrationsudbredelse fra vindmøller i drift.

For overfladevand og grundvandsforhold fremgik det af VVM-redegørelsen, at vindmøllerne opstilles på lavbundsarealer med lav risiko for okkerudledning. Der skulle foretages jordbundsundersøgelser, og midlertidig grundvandssænkning ville kræve tilladelse efter Okkerloven og Miljøbeskyttelsesloven. Klager påpegede problemer med overfladevand ved vindmølle nr. 3's placering, hvilket kommunen afviste som en generel tilstand, idet september 2017 var usædvanlig regnfuld.

VVM-tilladelsen og øvrige klagepunkter

Tønder Kommune meddelte VVM-tilladelse den 30. august 2017. Tilladelsen indeholdt vilkår om støjmålinger seks måneder efter idriftsættelse, med krav om støjdæmpning eller indstilling af drift, hvis grænseværdierne overskrides. Klager anførte, at der burde fastsættes vilkår om grundvandssænkning og overfladevand i tilladelsen. Kommunen svarede, at overholdelse af anden lovgivning er gældende uanset specifikke vilkår i VVM-tilladelsen.

Klager anførte desuden, at kommunen havde ophævet en registrering af en eng efter Naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket klager mente havde forhindret projektet. Klager bemærkede også, at en ansvarsfraskrivelse i støjberegningerne skabte tvivl om deres gyldighed, og at den nuværende værditabsordning var utilstrækkelig. Tønder Kommune afviste, at ansvarsfraskrivelsen ugyldiggjorde redegørelsen, da kommunen stod inde for indholdet, og at værditabsordningen ikke var et spørgsmål under miljøvurderingsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Tønder Kommunes VVM-redegørelse og stadfæster kommunens afgørelse af 30. august 2017 om VVM-tilladelse til opstilling af seks vindmøller ved Vindtved.

Nævnets kompetence

Nævnet har begrænset sin prøvelse til de klagepunkter, der vedrører VVM-redegørelsen og VVM-tilladelsen. Nævnet har ikke kompetence til at behandle klagepunktet om Tønder Kommunes ophævelse af en registrering efter Naturbeskyttelseslovens § 3, da en sådan meddelelse betragtes som en tilkendegivelse og ikke en afgørelse, der kan påklages af tredjemænd, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Desuden bemærker nævnet, at en ansvarsfraskrivelse fra konsulentvirksomheden i støjberegningerne ikke i sig selv medfører, at VVM-redegørelsen er ugyldig, da Tønder Kommune under alle omstændigheder står inde for redegørelsens indhold. Klagepunktet om værditab vedrører ikke et retligt spørgsmål, der skal behandles efter miljøvurderingsloven, og nævnet har derfor ikke kompetence til at behandle dette.

Overgangsregler og prøvelsesgrundlag

Sagen er behandlet efter det dagældende regelsæt, da Tønder Kommune indkaldte ideer og forslag til VVM-redegørelsen før den nye miljøvurderingslovs ikrafttrædelse den 16. maj 2017. Dette betyder, at sagen er behandlet efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, jf. Miljøvurderingslovens § 57, stk. 8, samt Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Nævnet kan foretage en fuld prøvelse af VVM-tilladelsen, men kun en retlig efterprøvelse af VVM-redegørelsen.

Vurdering af klagepunkter

Nævnet finder, at Tønder Kommune i tilstrækkeligt omfang har vurderet projektets visuelle påvirkninger, og at visualiseringsmaterialet udgør et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Bilag 4. Dette gælder, selvom der ikke er foretaget visualiseringer for de planlagte tyske vindmøller, og selvom et fotopunkt var placeret bag en skov.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at VVM-redegørelsen i tilstrækkeligt omfang redegør for de støjmæssige påvirkninger, jf. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 5, stk. 3. Beregningerne er udført ud fra et

Lignende afgørelser