Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Frederiksberg Kommune traf den 26. oktober 2017 afgørelse om en byggetilladelse vedrørende ejendommen [adresse1]. Afgørelsen fastslog, at en ændring af anvendelsen fra teater til pub og sportsbar ikke var i strid med kommuneplanen. Denne afgørelse dannede baggrund for en klage til Planklagenævnet.
En beboer i området indsendte den 7. oktober 2017 en klage til Planklagenævnet. Klageren anførte primært, at en pub med 500-600 besøgende ikke kunne rummes inden for lokalplanens formulering af "restauranter", og at en dispensation derfor var nødvendig. Klageren havde desuden indsendt en separat klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende manglende iagttagelse af VVM-reglerne.
Klagerens ejendom, [adresse2], ligger cirka 170 meter i luftlinje fra den ejendom, som byggetilladelsen vedrører. Området er et byområde, og mellem de to ejendomme ligger et vejkryds, en plads (ved Frederiksberg Rådhus), en række sammenbyggede etageejendomme og et mindre parkanlæg. Der er hverken direkte udsyn eller trafikal forbindelse mellem klagerens ejendom og det tidligere teater.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for at have den fornødne retlige interesse i sagens udfald. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse om overensstemmelse med kommuneplanen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Klageberettigelse er defineret i Planloven § 59, som fastslår, at enhver med retlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. I enkeltsager med en konkret adressat, som en byggesag, er kredsen af klageberettigede mere begrænset. For klager fra andre end afgørelsens adressat lægges der afgørende vægt på afstanden til klagers ejendom i forhold til projektets karakter og omfang, samt hvilke genevirkninger det tilladte kan medføre.
Planklagenævnet fandt ikke, at klageren havde en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, der adskilte sig væsentligt fra påvirkningen for en bredere kreds af borgere i området. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:
På baggrund af disse forhold afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden for 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Køge Kommune gav den 19. september 2018 landzonetilladelse til at ændre anvendelse af en eksisterende blandet bolig- og erhvervsbygning til i alt 12 boliger på matr.nr. , A1, 4681 Herfølge. Ejendommen, der er et tidligere andelsmejeri, ligger i landzone og er ikke noteret med landbrugspligt. Ansøgningen omhandlede omdannelse af eksisterende erhvervslejemål til beboelse, når de nuværende lejere fraflytter. Kommunen vurderede, at anvendelsesændringen kunne ske under hensyntagen til landskabelige, landbrugsmæssige og planlægningsmæssige interesser, jf. Planloven § 35. Kommunen foretog naboorientering, og der var ingen indkomne bemærkninger, der talte imod det ansøgte. Dog fremgik det af et beslutningsreferat fra kommunens Klima- og Planudvalg, at ejendommens beliggenhed over for et stort erhvervsområde og ud til en trafikeret vej ikke var optimal for nye boliger, da det kunne give anledning til klager og begrænse virksomhedernes udviklingsmuligheder. Ejendommen ligger i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Køge Kommune. Klageren, en betonvirksomhed beliggende ca. 30 meter fra den ansøgte ejendom, klagede over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at kommunen havde forsømt at varetage flere saglige hensyn, der fremgår af , herunder planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn. Klageren henviste til, at det ansøgte ligger i kommuneplanens rammeområde 13L01 (åbent land, særligt værdifuldt landbrugsområde) og anførte, at kommunen ikke havde forholdt sig til støjniveauet fra erhvervsområdet og A1, samt luftforurening. Klageren henviste til den vejledende anbefalede afstand på 150 meter mellem boliger og virksomheder i miljøklasse 5, som klagerens virksomhed tilhører, ifølge "Håndbog om Miljø og Planlægning". Klageren gjorde gældende, at tilladelsen ville gøre området væsentligt mere følsomt og begrænse erhvervslivets vækstmuligheder. Endvidere anførte klageren, at projektet var lokalplanpligtigt, og at kommunens afgørelse var uhjemlet. Klageren mente også at have partstatus og burde have været partshørt efter , og at naboorientering ikke kunne erstatte dette. Ansøgeren gjorde gældende, at landzonetilladelsen ikke ville ændre den bestående tilstand, da der ikke ønskedes udvidelse af bebyggelsen, og at kommunens afgørelse ikke led af væsentlige retlige mangler.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Frederiksberg Kommunes afgørelse om tilladelse til opførelse af en b...
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune traf den 14. oktober 2020 afgørelse om afslag på dispensation til etablering af en overdækning v...
Læs mere