Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Holstebro Kommune traf den 11. november 2016 afgørelse om at give dispensation fra byplanvedtægt nr. 2 til etablering af et sommerhusudlejningsbureau på ejendommen [adresse1], [matrikel1] Husby by, Husby. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev den 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.
Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af byplanvedtægt nr. 1 samt tillæg nr. 1 for den vestlige del af Vester Husby Sommerhusområde, vedtaget henholdsvis den 20. januar 1964 og 7. august 1974. Ifølge byplanvedtægt nr. 1, § 4, stk. 3, litra a, må grunde i område II kun anvendes til sommerhusbeboelse. Litra b giver dog kommunalbestyrelsen mulighed for at tillade indretning af feriekolonier, sommerpensionater, udsalgssteder til daglige fornødenheder eller mindre reparationsværksteder med tilhørende beboelse.
Kommunen modtog i august 2016 en forespørgsel om etablering af sommerhusudlejning. Efter en nabohøring, der resulterede i flere indsigelser, herunder fra klageren, meddelte kommunen dispensationen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at dispensationen ikke ville påvirke områdets visuelle indtryk væsentligt, og at eksisterende beplantning ville mindske indbliks- og støvgener. Desuden mente kommunen, at placeringen på Øhusevej var hensigtsmæssig grundet eksisterende trafik og andre erhverv i området.
Klageren, en sommerhusejer og nabo, gjorde gældende, at dispensationen var i strid med byplanvedtægt nr. 1, samt tillæg 1, § 12, og at denne bestemmelse ikke var indgået i kommunens vurdering. Klageren anførte desuden, at den to uger lange høringsfrist var for kort og faldt i efterårsferien, samt at formanden for [forening1] ikke modtog naboorienteringen. Klageren fremhævede også, at et udlejningsbureau ville forværre de i forvejen kaotiske trafikforhold og medføre øgede indbliks- og støvgener. Endelig mente klageren, at ansøgningen burde have inkluderet tegninger, og at dispensationen ville skabe præcedens.
Kommunen fastholdt, at byplanvedtægt nr. 2 var gældende for ejendommen, og at den digitale nabohøring med 14 dages frist var sædvanlig. Kommunen oplyste, at der ville blive etableret parkeringspladser, og at byrådet havde besluttet at forbedre trafikafviklingen på Øhusevej. Kommunen anførte, at ansøgningen var en forespørgsel, hvorfor tegninger ikke var fremsendt på forhånd. Ejendommens ejer supplerede med oplysninger om etablering af en ny gangsti og asfaltering af parkeringspladser, og anførte, at ejendommen tidligere havde haft status som helårsbeboelse med vognmandsforretning, og at klageren ikke ville påføres gener grundet afstanden mellem ejendommene.
Planklagenævnet ophævede Holstebro Kommunes afgørelse af 11. november 2016 om dispensation til etablering af et sommerhusudlejningsbureau.
Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan således ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse, herunder spørgsmål om trafikale gener, indbliks- eller støvgener.
Nævnet fastslog, at ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 1, og ikke byplanvedtægt nr. 2, som kommunen havde lagt til grund for sin afgørelse. Dette udgjorde en retlig mangel ved afgørelsen. Selvom anvendelsesbestemmelserne i de to byplanvedtægter var identiske (§ 4, stk. 3, litra a og b i byplanvedtægt nr. 1 og § 4, stk. 2, litra a og b i byplanvedtægt nr. 2), foretog nævnet sin vurdering ud fra byplanvedtægt nr. 1.
Bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation efter Planloven § 19. Planklagenævnet fandt, at etablering af en udlejningsvirksomhed ikke er i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 1, § 4, stk. 3, litra a, som fastsætter, at grunde kun må anvendes til sommerhusbeboelse. Denne bestemmelse anses for at være en del af lokalplanens principper.
En kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med vedtægtens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun meddeles i ganske særlige tilfælde, hvis anvendelsen ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte. Nævnet vurderede, at den ansøgte anvendelse til erhvervsvirksomhed (udlejning af sommerhuse) ikke ligger meget tæt på den tilladte private sommerhusbeboelse.
Planklagenævnet vurderede, om kommunen kunne anvende kompetencenormen i byplanvedtægt nr. 1, § 4, stk. 3, litra b, til at give dispensation. Denne bestemmelse giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tillade indretning af feriekolonier, sommerpensionater, udsalgssteder til daglige fornødenheder eller mindre reparationsværksteder. Nævnet fandt, at denne kompetencenorm har et tilstrækkeligt klart og præcist indhold til at have virkning. Dog fandt nævnet, at det er i strid med denne bestemmelse at meddele dispensation til en udlejningsvirksomhed, da det ikke fremgår, at erhvervsvirksomhed, der driver udlejning af sommerhuse, kan tillades. Bestemmelsen kan ikke fortolkes udvidende, blandt andet af hensyn til forudsigelighed.
Planklagenævnet ophævede Holstebro Kommunes afgørelse af 11. november 2016. Nævnet tog ikke stilling til de øvrige klagepunkter om tegningsmateriale og høringen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 24. august 2011, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et sommerhus, et overdækket areal, et udhus og et hævet areal på en ejendom. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 6 fra 1975, som fastsætter bestemmelser for sommerhusbebyggelse, herunder udnyttelsesgrad, bygnings- og facadehøjde samt afstand til skel.
Natur- og Miljøklagenævnet havde den 12. maj 2011 tidligere hjemvist sagen til kommunen, da den oprindeligt tilladte bebyggelse ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægtens bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Kolding Kommune meddelte dispensation fra følgende bestemmelser i byplanvedtægtens § 5:
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Grundejerforeningen og ejerne af en naboejendom påklagede kommunens afgørelse. Deres hovedargumenter var:
Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensati...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes afgørelse om at give dispensation fra en byplanv...
Læs mere