Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om socialpædagogisk bosted og Planloven

En række omboende klagede til Natur- og Miljøklagenævnet over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 10. juni 2014. Kommunen havde afgjort, at anvendelsen af en ejendom til et socialpædagogisk bosted for fire unge over 18 år var umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Ejendommens anvendelse og lokalplan

Den omhandlede ejendom er beliggende på [adresse1] og er omfattet af Lokalplan 114, der fastsætter, at områderne kun må anvendes til boligformål, jf. lokalplanens § 3.1. Lokalplanens § 3.2 åbner dog mulighed for, at kommunen under visse forudsætninger kan tillade virksomhed, der almindeligvis kan udføres i beboelsesområder.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Efter at have modtaget klager fra omboende, traf Vesthimmerlands Kommune den påklagede afgørelse. Kommunen begrundede sin afgørelse med, at udlejning af husrum med socialpædagogiske aktiviteter måtte sidestilles med boliganvendelse eller andre former for boligformer. Dette betød, at anvendelsen ikke krævede dispensation fra lokalplanens bestemmelser.

De fire beboere på ejendommen har behov for hjælp og støtte til daglige gøremål, herunder at komme op, i skole og i seng. Denne hjælp ydes af personale i både dag- og aftentimer samt eventuelt som nattevagt.

Klagen fra omboende

Klagerne anførte, at undtagelsesbestemmelserne i lokalplanens § 3.2 ikke var opfyldt. De mente, at der blev drevet erhverv fra ejendommen, da det ikke var dokumenteret, at de unge selv betalte husleje. Desuden påpegede klagerne, at der var megen trafik til og fra ejendommen som følge af det tilknyttede personale.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse. Nævnet vurderede sagen ud fra Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, om anvendelsen af ejendommen var umiddelbart tilladt efter Lokalplan 114 og dermed efter planloven.

Lokalplanens bindende virkning

Nævnet henviste til Planloven § 18, der fastslår, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne. Dette indebærer, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens afvigende dispositioner kræver dispensation.

Fortolkning af boligformål

Nævnet fastslog, at lokalplanens § 3.1, der tillader anvendelse til boligformål, ikke kun omfatter traditionelle familieboliger, men også bofællesskaber eller storfamilier. I den konkrete sag var der tale om et socialpædagogisk bosted for fire personer, der anvendte ejendommen som deres bolig og gik i skole andetsteds. Dette blev anset for at være et bofællesskab.