Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En række omboende klagede til Natur- og Miljøklagenævnet over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 10. juni 2014. Kommunen havde afgjort, at anvendelsen af en ejendom til et socialpædagogisk bosted for fire unge over 18 år var umiddelbart tilladt efter lokalplanen.
Den omhandlede ejendom er beliggende på [adresse1] og er omfattet af Lokalplan 114, der fastsætter, at områderne kun må anvendes til boligformål, jf. lokalplanens § 3.1. Lokalplanens § 3.2 åbner dog mulighed for, at kommunen under visse forudsætninger kan tillade virksomhed, der almindeligvis kan udføres i beboelsesområder.
Efter at have modtaget klager fra omboende, traf Vesthimmerlands Kommune den påklagede afgørelse. Kommunen begrundede sin afgørelse med, at udlejning af husrum med socialpædagogiske aktiviteter måtte sidestilles med boliganvendelse eller andre former for boligformer. Dette betød, at anvendelsen ikke krævede dispensation fra lokalplanens bestemmelser.
De fire beboere på ejendommen har behov for hjælp og støtte til daglige gøremål, herunder at komme op, i skole og i seng. Denne hjælp ydes af personale i både dag- og aftentimer samt eventuelt som nattevagt.
Klagerne anførte, at undtagelsesbestemmelserne i lokalplanens § 3.2 ikke var opfyldt. De mente, at der blev drevet erhverv fra ejendommen, da det ikke var dokumenteret, at de unge selv betalte husleje. Desuden påpegede klagerne, at der var megen trafik til og fra ejendommen som følge af det tilknyttede personale.
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse. Nævnet vurderede sagen ud fra Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Det centrale retlige spørgsmål var, om anvendelsen af ejendommen var umiddelbart tilladt efter Lokalplan 114 og dermed efter planloven.
Nævnet henviste til Planloven § 18, der fastslår, at lokalplanbestemmelser er bindende over for borgerne. Dette indebærer, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt, mens afvigende dispositioner kræver dispensation.
Nævnet fastslog, at lokalplanens § 3.1, der tillader anvendelse til boligformål, ikke kun omfatter traditionelle familieboliger, men også bofællesskaber eller storfamilier. I den konkrete sag var der tale om et socialpædagogisk bosted for fire personer, der anvendte ejendommen som deres bolig og gik i skole andetsteds. Dette blev anset for at være et bofællesskab.
Natur- og Miljøklagenævnet konkluderede, at anvendelsen af ejendommen som et socialpædagogisk bosted var et bofællesskab, der var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 3.1 og dermed efter Planloven § 18. Det blev i den forbindelse anset for at være uden betydning, hvem der betalte beboernes husleje. På baggrund heraf kunne klagen ikke gives medhold.
Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planloven § 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Københavns Kommunes afgørelse om, at etablering af selskabslokaler var i overensstemmelse med Planlovens § 58 og den gældende lokalplan. Klagen blev indgivet af en beboerrepræsentant, der anførte, at lokalplanen ikke tillader en sådan anvendelse.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Kvaliteten på bosteder bør være det styrende pejlemærke, hvis ikke beboernes liv skal betragtes som et produkt og deres trivsel som en vare. Kun sådan kan vi sikre, at alle bosteder lever op til deres ansvar, skriver Tea Torbenfeldt Bengtsson i et debatindlæg bragt i Altinget.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på tilladelse til at indrette en bolig på e...
Læs mere
Klagen omhandler Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 333 til etablering af en børneinstitution på en ejen...
Læs mere