Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af bolig og lo på landbrugsejendom

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Halsnæs Kommunes afgørelse om lovliggørelse af en bolig og en lo på en landbrugsejendom. Kommunen havde påberåbt sig Planlovens § 12, stk. 3 til at kræve boligen nedlagt og loen tilbageført til oprindelig anvendelse.

Baggrund for sagen

• Ejendommen er beliggende i byzone og er udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen.
• Der findes ingen lokalplan eller byplanvedtægt for området.
• Sagen drejer sig om et træhus, der er ombygget til bolig, og en lo, der delvist er ombygget til gildesal.
• Kommunen ønskede at lovliggøre boligen og loen, således at boligen nedlægges og loen kun anvendes til sit oprindelige formål.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Halsnæs Kommunes afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at kommuneplanens bestemmelser ikke er direkte bindende for borgerne, og at der ikke var krav om tilladelse eller dispensation efter planloven for de omhandlede forhold, da ejendommen ligger i byzone uden lokalplan eller byplanvedtægt.

Begrundelse for afgørelsen

• Kommunen havde ikke hjemmel i Planlovens § 12, stk. 3 til at kræve boligen nedlagt og loen tilbageført, da forholdene var lovligt etableret og havde eksisteret i en lang årrække.
• Natur- og Miljøklagenævnet henviste til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, der giver nævnet kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven.