Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afslag på korttidsudlejning af ejendom i Kalundborg Kommune

Anvendelse til Kursusvirksomhed

NMK vurderede, at en anvendelse af ejendommen til kursusvirksomhed ikke var i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, som kun tillader "én beboelse" og specifikke erhvervstyper. Kommunen havde derfor hjemmel i Planloven § 18 til at modsætte sig denne anvendelse. Nævnet bemærkede, at kursusvirksomhed ikke er planlægningsmæssigt sammenligneligt med de aktiviteter, der foregår på de af klager nævnte naboejendomme (konsultationsværelse, lejlighedsvis trailersalg/-udlejning, køreskole).

Udlejning til Medarbejdere (Flere Boliger)

Klagerens ansøgning om udlejning til "medarbejdere" med etablering af 10 parkeringspladser blev tolket som et ønske om at udleje ejendommen som flere boliger, ikke som én. Denne anvendelse er i strid med lokalplanens afsnit 3.1.1, og kommunen havde derfor hjemmel i Planloven § 18 til at modsætte sig dette.

Anvendelse til Fritidsbeboelse

Den tinglyste servitut på ejendommen fastsætter, at beboelsesbygninger skal indrettes til helårsbeboelse. I henhold til Planloven § 43 kan kommunen sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan. Da anvendelse til fritidsbeboelse er i strid med servitutten, havde kommunen hjemmel i Planloven § 43 til at modsætte sig den ansøgte anvendelse.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Kalundborg Kommunes afgørelse.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

• Grunde skal have et grundareal på minimum 700 m².
• Dobbelthuse kan ikke opføres på grunde mindre end 800 m².

Kommunens afgørelse og begrundelse

Jammerbugt Kommune nedlagde den 27. januar 2020 forbud mod indretning af de to lejligheder. Kommunen begrundede afgørelsen med, at indretningen ville have en negativ indflydelse på området og ændre dets karakter af åben-lav boligbebyggelse. Kommunen henviste til, at den kan nedlægge forbud mod den ønskede aktivitet i henhold til Planlovens § 12, stk. 3.

Klagerens anbringender

Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet flere punkter:

• Grundstørrelse: Klageren mente, at grundstørrelsen skulle være 400 m² pr. boligenhed og ikke 800 m², som kommunen havde anført. Han henviste til, at han tidligere havde fået oplyst, at dispensation muligvis var en mulighed.
• Lighedsgrundsætningen: Klageren påpegede, at der tidligere var givet byggetilladelse til dobbelthuse i et lignende område (A 2, Nørhalne), og at der efter hans opfattelse ikke var forskel på de to rammeområder.
• Visuel ændring: Klageren fremhævede, at ejendommen ikke ville ændre udseende og fortsat ville fremstå som et parcelhus, hvorfor områdets karakter ikke ville ændres visuelt.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at ejendommen skulle fremstå som åben-lav bebyggelse med kun én bolig pr. parcel. Kommunen oplyste, at den i få tilfælde havde nedlagt forbud mod to boligenheder i et parcelhus, men at disse ejendomme var beliggende i andre byer med andre afgørende forhold. Kommunen anførte, at bebyggelsesstrukturen var forskellig mellem klagerens ejendom og ejendommen på A 2, selvom begge områder var udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Kommunen vurderede, at det ansøgte ville danne præcedens og føre til en yderligere ændring af områdets karakter.