Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage fra ejeren af en ejendom i Ulstrup By over Kalundborg Kommunes afgørelse af 6. maj 2013. Kommunen havde meddelt afslag på ansøgning om korttidsudlejning af ejendommen som feriebolig og til medarbejdere fra områdets større virksomheder, samt udstedt påbud om at ophøre med anvendelse som kursusejendom og sommerhus.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 3.1-1 fra 1990, som udlægger området til bolig- og erhvervsformål, hvor der kun må opføres eller indrettes "bebyggelse til én beboelse" samt visse erhvervstyper. Desuden er der tinglyst en privatretlig servitut fra 1969, der fastsætter, at der kun må opføres "een fritliggende beboelsesbygning i en etage, indrettet til helårsbeboelse".
Klager, der overtog ejendommen i 2002/2012, ønskede at udleje den efter forgæves salgsforsøg. Ansøgningen til kommunen inkluderede etablering af 10 parkeringspladser, hvilket indikerede udlejning til flere brugere.
Kalundborg Kommune begrundede afslaget med, at den ansøgte anvendelse var i strid med lokalplanens afsnit 3.1.1 og den tinglyste servitut. Kommunen ønskede ikke at dispensere fra lokalplanen, da der var modtaget naboklager over trafik, uro og støj som følge af ejendommens anvendelse til kursus- og ferieformål.
Klager anførte i sin klage til Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunens afgørelse burde ophæves eller hjemvises. Klager argumenterede for, at udlejning til medarbejdere, der benytter boligen som fast bopæl i kortere eller længere perioder, ifølge Miljøministeriets og Naturstyrelsens opfattelse, skulle anses som helårsbeboelse og ikke kræve tilladelse efter sommerhusloven. Desuden henviste klager til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning og nævnte tre andre ejendomme i området, hvor der udøves henholdsvis kursusvirksomhed, trailersalg/-udlejning og køreskole.
Kommunen fastholdt, at kursusvirksomhed og ferieudlejning ikke var foreneligt med lokalplanen og servitutten. Kommunen afviste desuden, at de nævnte andre ejendomme var sammenlignelige, da deres aktiviteter (konsultationsværelse, lejlighedsvis trailersalg/-udlejning, køreskole) ikke brød ejendommenes karakter i forhold til beboelseskvarteret og derfor var forenelige med lokalplan og servitut. Kommunen fandt derfor ikke, at der var tale om forskelsbehandling.
Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, for at vurdere, om Kalundborg Kommune havde hjemmel til at modsætte sig den ønskede anvendelse af ejendommen.
NMK fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation fra kommunen.
NMK vurderede, at en anvendelse af ejendommen til kursusvirksomhed ikke var i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, som kun tillader "én beboelse" og specifikke erhvervstyper. Kommunen havde derfor hjemmel i Planloven § 18 til at modsætte sig denne anvendelse. Nævnet bemærkede, at kursusvirksomhed ikke er planlægningsmæssigt sammenligneligt med de aktiviteter, der foregår på de af klager nævnte naboejendomme (konsultationsværelse, lejlighedsvis trailersalg/-udlejning, køreskole).
Klagerens ansøgning om udlejning til "medarbejdere" med etablering af 10 parkeringspladser blev tolket som et ønske om at udleje ejendommen som flere boliger, ikke som én. Denne anvendelse er i strid med lokalplanens afsnit 3.1.1, og kommunen havde derfor hjemmel i Planloven § 18 til at modsætte sig dette.
Den tinglyste servitut på ejendommen fastsætter, at beboelsesbygninger skal indrettes til helårsbeboelse. I henhold til Planloven § 43 kan kommunen sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan. Da anvendelse til fritidsbeboelse er i strid med servitutten, havde kommunen hjemmel i Planloven § 43 til at modsætte sig den ansøgte anvendelse.
På baggrund af ovenstående kunne Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Kalundborg Kommunes afgørelse.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.



Sagen omhandler en klage over Jammerbugt Kommunes afgørelse om forbud mod indretning af to lejligheder i et parcelhus på A 1, Aabybro. Ejendommen er beliggende i et boligområde, der ifølge kommuneplanen er udlagt til åben-lav boligbebyggelse.
Klageren ansøgte den 27. november 2019 om tilladelse til at indrette to lejligheder i sit eksisterende enfamiliehus. Ejendommen har et grundareal på 739 m². Klageren ansøgte desuden om dispensation fra kommuneplanens krav om, at grundarealet for dobbelthuse skal være minimum 800 m².
Ifølge kommuneplanen for Jammerbugt Kommune, Helhedsplan 17, er ejendommen beliggende i boligområde 28.B1, Biersted. De generelle rammer for åben-lav bebyggelse i kommuneplanen fastsætter, at:
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Jammerbugt Kommune nedlagde den 27. januar 2020 forbud mod indretning af de to lejligheder. Kommunen begrundede afgørelsen med, at indretningen ville have en negativ indflydelse på området og ændre dets karakter af åben-lav boligbebyggelse. Kommunen henviste til, at den kan nedlægge forbud mod den ønskede aktivitet i henhold til Planlovens § 12, stk. 3.
Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet flere punkter:
Kommunen fastholdt, at ejendommen skulle fremstå som åben-lav bebyggelse med kun én bolig pr. parcel. Kommunen oplyste, at den i få tilfælde havde nedlagt forbud mod to boligenheder i et parcelhus, men at disse ejendomme var beliggende i andre byer med andre afgørende forhold. Kommunen anførte, at bebyggelsesstrukturen var forskellig mellem klagerens ejendom og ejendommen på A 2, selvom begge områder var udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Kommunen vurderede, at det ansøgte ville danne præcedens og føre til en yderligere ændring af områdets karakter.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afslag på sammenlægning af ejendomme. Klagen blev ...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Københavns Kommunes afslag på en ansøgning om indretning af en e...
Læs mere