Klage over Aalborg Kommunes kommuneplantillæg 10014 vedrørende solcelleanlæg

Vurdering af påvirkning

Miljørapporten vurderer, at projektområdet generelt ikke er specielt attraktivt for flagermus på grund af store åbne landbrugsarealer, men vandløb og kystnær beliggenhed øger attraktiviteten for arter som dam- og vandflagermus. Damflagermus, en dansk ansvarsart og rødlistet som sårbar, blev registreret seks gange, primært ved Brøndum Kanal. Rapporten antager, at disse registreringer er enkeltindivider, der strejfer omkring, og at arten jævnligt vil fouragere tæt på vindmøllerne. Det anføres, at damflagermus ifølge litteraturen fouragerer lavt og derfor har en relativ lav kollisionsrisiko. Rapporten anbefaler afværgeforanstaltninger som fjernelse af vegetation, der kan fungere som ledelinjer, og brug af rødt lys på møllerne.

Klagernes og kommunernes bemærkninger

Klagerne anførte, at den samlede Natura 2000-vurdering ikke forholder sig til den kumulative påvirkning af Natura 2000-område N16. De kritiserede, at undersøgelserne var utilstrækkelige (ingen forårsundersøgelse, manglende viden om yngle- og rastesteder samt transportruter) og derfor ikke kunne danne grundlag for en forsvarlig vurdering af flagermusforekomsten og påvirkningen af deres adfærd. Kommunerne fastholdt, at miljørapporten redegjorde fyldestgørende for Natura 2000-forholdene, og at konklusionen om ingen væsentlig påvirkning var retvisende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter overholdelse af Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1 og reglerne om beskyttelse af habitatområder og bilag IV-arter efter Habitatdirektivet, som er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 2. Nævnet fremhæver, at der gælder et forsigtighedsprincip, hvorefter en plan kun kan tillades, hvis det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at den ikke har skadelige virkninger på et Natura 2000-områdes integritet. Dette princip er understreget af EU-Domstolen i sager som Moorburg (C-142/16), Nomarchiaki Aftodioikisi Aitoloakarnanias (C-43-10), Sweetman (C-258/11) og Hjertemuslingedommen (C-127/02).

Forvaltningsplan for flagermus

Nævnet henviser til Forvaltningsplan for flagermus (Naturstyrelsen, 2013), som angiver, at vindmøller kan tiltrække store mængder insekter, og at flagermusarter, der normalt flyver lavt (f.eks. damflagermus og vandflagermus), kan ændre adfærd og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Dette problem er størst på lokaliteter med mange trækkende eller strejfende flagermus om foråret og eftersommeren/efteråret.

Planklagenævnet har vurderet sagen og truffet følgende afgørelse:

Nævnets vurdering af miljørapporten og planerne

Planklagenævnet lagde til grund, at damflagermus fra Natura 2000-område N16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg) vil fouragere tæt på vindmøllerne. Nævnet fandt, at miljørapportens antagelse om lav kollisionsrisiko for damflagermus var utilstrækkelig. Dette skyldes, at Forvaltningsplan for flagermus indikerer, at damflagermus kan ændre adfærd og jage insekter hele vejen op ad vindmøller, når der danner sig store insektansamlinger.

Nævnet vurderede, at de udførte feltundersøgelser af flagermus var meget begrænsede i forhold til områdets betydelige omfang og det store antal planlagte vindmøller (46 i alt). Undersøgelserne dækkede kun ca. 1/5 af mølleområdet og blev udført i lav højde. På trods af det begrænsede omfang blev der fundet syv forskellige flagermusarter, herunder damflagermus, hvilket indikerer, at området er egnet for flagermus.

Planklagenævnet konkluderede, at den foretagne vurdering ikke var egnet til at fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl om, at de planlagte vindmøller ikke ville have skadelige virkninger for integriteten af Natura 2000-område N16. Miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljørapport, herunder tilstrækkelige oplysninger om miljøproblemer og sandsynlig væsentlig indvirkning på fauna, var derfor ikke opfyldt. Miljøvurderingen led af en væsentlig retlig mangel og var ugyldig.

Tilsvarende fandt nævnet, at vedtagelsen af planerne også led af en væsentlig retlig mangel, da kommunerne ikke havde det fornødne grundlag for at vurdere, om planerne kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1. Planerne var derfor også ugyldige.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver miljørapporten til Vesthimmerlands Kommunes kommuneplantillæg 311 og lokalplan nr. 1064 samt Aalborg Kommunes kommuneplantillæg 10.014 og lokalplan nr. 10-7.103.

Nævnet ophæver desuden Vesthimmerlands Kommunes kommuneplantillæg 311 til kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 1064.

Afgørelsen er truffet af det samlede nævn, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Bemærkninger til en eventuelt ny behandling af sagen

Planklagenævnet gør opmærksom på, at en eventuel ny behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunerne skal foretage tilstrækkelige undersøgelser til at kunne vurdere uden rimelig videnskabelig tvivl, at de planlagte vindmøller ikke har skadelige virkninger for integriteten af Natura 2000-område N16.
• Kommunerne skal desuden inddrage i vurderingen, at damflagermus også flyver op ad vindmølletårne.
• Det meget betydelige område og antal af vindmøller skal inddrages i vurderingen.
• Kommunen skal afklare, om der findes yngle- og rasteområder for flagermus i området, og om vindmøllerne opstilles sådan i forhold til ledelinjer i tilknytning til yngle- og rastelokaliteter, at den økologiske funktionalitet for de berørte områder kan opretholdes.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.