Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om Billund Kommunes beslutning om ikke at vedtage kommuneplantillæg og lokalplanforslag vedrørende vindmøllepark ved Sdr. Omme

Sagen omhandler Billund Kommunes beslutning af 29. maj 2012 om at undlade at vedtage kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplanforslag nr. 252 endeligt. Disse forslag vedrørte et vindmølleprojekt ved Sdr. Omme Fængsel, hvor klager, [virksomhed1] A/S, havde vundet Energistyrelsens og Kriminalforsorgens udbud om at opstille vindmøller.

Klager gjorde gældende, at kommunens beslutning var truffet på baggrund af usaglige kriterier og derfor var ugyldig. Klager anførte, at der ikke var et sagligt, planlægningsmæssigt grundlag for at udtage arealet fra vindmølleplanen, især da området tidligere var vurderet egnet som vindmølleområde (område 8.6.2). Klager havde handlet i tillid til det eksisterende plangrundlag og afholdt betydelige omkostninger til blandt andet en VVM-redegørelse.

Projektets forløb og kommunens vurdering

Lokalplanforslag nr. 252 var omfattet af de gældende kommuneplanrammer for vindmølleplanlægningen, som er fastsat i Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune. Efter dialog mellem kommunen og klager blev projektforslaget reduceret fra 12 til 10 møller.

Planforslagene var i offentlig høring i otte uger fra den 31. januar til den 27. marts 2012. Forvaltningen vurderede, at de indkomne indsigelser ikke var af en sådan karakter, at de burde medføre ændringer i plangrundlaget, og anså projektet med 10 møller for hensigtsmæssigt. Teknik- og Miljøudvalget indstillede den 8. maj 2012 til byrådet, at kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplanforslag nr. 252 blev vedtaget endeligt.

Byrådets beslutning og klagers indvendinger

Byrådet besluttede dog den 29. maj 2012, ud fra en samlet planlægningsmæssig vurdering, ikke at vedtage planerne endeligt. Klager fremlagde et referat af byrådsmødet, hvor stemmerne var ligeligt fordelt (12 for og 12 imod), og argumenterede for, at begrundelser som miljøpåvirkning, borgeres utryghed eller en lokalpolitikers personlige tilknytning til Sdr. Omme var usaglige. Efter byrådets beslutning vedtog Økonomiudvalget at igangsætte arbejdet med at udtage vindmølleområde 8.6.2 fra kommuneplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet (NMK) behandlede klagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnets kompetence er begrænset til at efterprøve retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens beslutning om ikke at vedtage kommuneplantillægget og lokalplanen. Nævnet har ikke kompetence til at efterprøve kommunens skønsafvejning eller vurdere, om resultatet af skønsafvejningen er hensigtsmæssigt.

Afgrænsning af nævnets kompetence

NMK bemærkede indledningsvist, at der ikke kunne tages stilling til Byrådets erklæring om at have til hensigt at arbejde med at lade vindmølleområde nr. 8.6.2 udgå af kommuneplanen. Dette skyldes, at der på dette tidspunkt ikke var truffet en afgørelse, der kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Kommunens ret til at undlade vedtagelse

NMK fastslog, at kommunen ikke var forpligtet til at vedtage det fremsatte forslag til kommuneplantillæg nr. 13 eller lokalplanforslag nr. 252. Dette følger af planlovens principper:

• Ifølge Planloven § 11 g, stk. 3 påhviler det kommunalbestyrelsen at tilvejebringe et forslag til kommuneplantillæg, men pligten til at tilvejebringe et planforslag betyder ikke, at myndigheden har pligt til at vedtage den pågældende plan. Kommunen kan undlade at vedtage forslaget, hvis den vurderer, at anlægget er planlægningsmæssigt eller miljømæssigt uforsvarligt.
• Tilsvarende følger det af Planloven § 13, stk. 3, at kommunen ikke er forpligtet til at vedtage et lokalplanforslag endeligt. Kommunen kan i stedet vælge at ændre kommuneplanen, og en lokalplan må ikke stride mod trinhøjere planlægning.

Det er en grundlæggende del af plansystemet, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til endeligt at vedtage et lokalplanforslag eller et forslag til kommuneplantillæg, da der undervejs i processen kan fremkomme nye oplysninger, der fører til en ændret helhedsvurdering. En kommune kan til enhver tid beslutte at ændre sit plangrundlag i henhold til planlovens kapitel 6.

Konklusion

Kommunens begrundelse for ikke at gennemføre vindmølleprojektet – at Byrådet ud fra en samlet planlægningsmæssig vurdering ikke ønsker vindmøller opstillet i det pågældende område – blev anset for et lovligt hensyn. Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen i sin afgørelse havde inddraget usaglige hensyn, eller at afgørelsen på anden måde var behæftet med retlige mangler. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagen over Billund Kommunes afgørelse af 29. maj 2012 om at undlade at vedtage kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplanforslag nr. 252 endeligt.