Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gribskov Kommunes afgørelse vedrørende en landzonetilladelse til en ridebane og bibeholdelse af jordvolde på en ejendom i Bakkebjerg By, Blistrup. Sagen blev afgjort efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1 (landzone). Klagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planloven § 62. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 9. Klagen omhandlede afslag på bibeholdelse af jordvoldene, som ansøger mente var en god løsning til afskærmning og læ. Klager anførte desuden, at bortkørsel af jorden ville være omkostningskrævende og udspredning uhensigtsmæssig.
Den 30. november 2014 blev der ansøgt om tilladelse til at anlægge en ridebane og bibeholde jordvolde, der var anlagt mod nord og øst for at afskærme ridebanen. Voldene, der stammede fra afrømmet muldjord fra ridebaneområdet, skulle fungere som læhegn, afskærmning mod trafikstøj og lys fra vejen samt som trafiksikkerhedsforanstaltning ved et uoverskueligt sving.
Gribskov Kommune meddelte landzonetilladelse til ridebanen på nærmere fastsatte vilkår, herunder at der ikke måtte ske synlig terrænændring, og at jordvolde af overskudsjord skulle fjernes enten ved bortkørsel eller jævn udspredning uden synlig terrænændring. Fristen for fjernelse af voldene blev sat til 1. august 2015. Kommunen vurderede, at ridebanen kunne indpasses uden gener, men at jordvoldene (1,8 m høje, 20 m og 80 m lange) var markante anlæg, som ikke var nødvendige for ridebanens anvendelse. Kommunen har en restriktiv praksis for jordvolde, jf. kommuneplanens retningslinje om, at jordvolde som udgangspunkt ikke tillades i det åbne land.
Klager anførte, at jordvoldene var anlagt med muldjord fra et områdes befæstelse i forbindelse med planer for landejendommens drift og var en smuk og god løsning til afskærmning mod Toftegårdsvej. Klager havde senere besluttet at anvende ejendommen til hestehold og anlægge en ridebane bag voldene. Klager påpegede, at voldene i sommerhalvåret ikke var synlige på grund af et gammelt stengærde og bevoksning, og at et alternativ til fjernelse ville være at fjerne bevoksningen og opføre et plankeværk, eller at beplante voldene. Klager fremhævede de høje omkostninger ved bortkørsel af jorden og uhensigtsmæssigheden ved at sprede jorden på de nyopdyrkede marker.
Gribskov Kommune redegjorde for, at der i 2014 var udstedt påbud om lovliggørelse af en oplagsplads omkranset af jordvolde, som efter fjernelse af oplaget skulle planeres. Kommunen havde tidligere meddelt klager, at en tilladelse til jordvoldene ikke kunne forventes på grund af sagens forløb og kommunens restriktive praksis. Kommunen fastholdt, at vejafskærmning og støjdæmpning ikke gav anledning til en ændret vurdering, da Toftegårdsvej er en mindre vej, og der var andre muligheder for læ. Kommunen fandt ikke, at der var trafiksikkerhedsmæssigt behov for afskærmning af rideaktiviteterne. Kommunen bemærkede, at økonomiske forhold ikke havde betydning for den planlovsmæssige vurdering af sagen.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Gribskov Kommunes afgørelse af 1. juni 2015 om landzonetilladelse til ridebanen på de fastsatte vilkår og afslag på lovliggørende landzonetilladelse til jordvoldene.
Nævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planloven § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Landzonereglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, med undtagelse af det, der er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.
Nævnet lagde vægt på lovens almene formål og praksis, hvor jordvolde af et vist omfang anses for en ændret anvendelse af et ubebygget areal, der kræver landzonetilladelse. Sådanne jordvolde påvirker landskabet og bør kun tillades, hvis der foreligger en særlig begrundelse.
Nævnet fandt, at de omhandlede jordvolde var ret markante, ulovligt opført og ikke nødvendige for ridebaneanlægget. Der var ingen særlig begrundelse for at bibeholde anlægget, som var landskabeligt uønsket. At bibeholde jordvoldene ville være i strid med både Natur- og Miljøklagenævnets og Gribskov Kommunes praksis, jf. kommuneplanens retningslinje for jordvolde.
En tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 kan betinges, hvis vilkåret er begrundet i hensyn, der skal varetages efter loven, og hvis vilkåret står i rimeligt forhold til afgørelsen. Det påklagede vilkår om fjernelse af jordvoldene blev anset for at være begrundet i planlovens hensyn og et sædvanligt, rimeligt og proportionalt vilkår.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Gribskov Kommunes vurdering, og klagerens anbringender kunne ikke føre til et andet resultat. En ny frist for lovliggørelse skal fastsættes af Gribskov Kommune.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter langs A1 og 80 meter langs ejendommens sydvestlige beplantning på matr.nr. , A1 , 4593 Eskebjerg. Ejendommen ligger i landzone og er en del af en landbrugsejendom på 16,1 ha. Jordvolden, der skal opføres af ca. 30.000 m³ overskudsjord, vil på sit højeste punkt nå en højde på 9 meter.
Ansøgningen begrundes med sundhedsskadelige støjgener fra A1, hvor beregninger efter Nord2000-standarden viser støjpåvirkninger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB ved boligens facader og i store dele af haven. Ansøgeren har anført, at jordvolden vil reducere støjniveauet betydeligt og opfylder krav om nyttiggørelse af overskudsjord.
Kommunen foretog naboorientering, hvilket resulterede i indsigelser fra tre naboer, primært vedrørende udsigtsgener fra den færdige vold samt støj- og støvgener under anlægsarbejdet. Som følge heraf justerede ansøgeren jordvoldens udformning og størrelse.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.
En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.
Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.

Sagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse meddelt af Faxe Kommune til en jordvold, der var blevet etableret ud...
Læs mere
Holbæk Kommune afslog den 23. marts 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en støjvold på ejendommen ...
Læs mere