Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Egedal Kommune traf den 12. september 2016 afgørelse om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på ejendomme inden for et af kommunen fastlagt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) ved Bjellekær Kildeplads. Afgørelsen blev truffet i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1. Flere lodsejere, herunder parcelhusejere og landmænd, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sagen blev overført til nævnet den 1. februar 2017. Klagerne gjorde gældende, at afgørelsen manglede proportionalitet, savnede dokumenterbar sammenhæng mellem pesticidfund og deres ejendomme, og at forbuddet mod opbevaring ikke var omfattet af den politiske beslutning. De anførte desuden, at parcelhusejere ikke kunne sidestilles med landmænd, da landmænd håndterer langt større mængder pesticider. Kommunen fastholdt, at forbuddet var nødvendigt og proportionalt, og at betingelserne for ekspropriation var opfyldt, med fuld erstatning sikret i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 63, stk. 1, 2. pkt..
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på ejendomme inden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) ved Bjellekær Kildeplads. Nævnet fandt, at der var tilstrækkeligt fagligt grundlag for forbuddet og at det var proportionalt.
Nævnet vurderede, at Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 giver hjemmel til at nedlægge forbud mod aktiviteter, der ellers er lovlige, for at undgå fare for forurening af vandindvindingsanlæg. Dette gælder også for en "fjernere fare". Nævnet afviste klagernes argument om, at bestemmelsen kun skulle gælde for 10-meters fredningsbælter eller var begrænset af Miljøbeskyttelseslovens § 26 a. Bestemmelsen skal anvendes til beskyttelse af konkrete indvindinger, og forbud kan gives mod fuld erstatning i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 63.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at afgrænsningen af BNBO var fastlagt korrekt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning og en grundvandsmodel, hvilket sikrer en passende responstid. Nævnet lagde vægt på følgende faktorer, der indikerer en fare for forurening:
Samlet set vurderede nævnet, at grundvandsmagasinet i BNBO er sårbart over for påvirkninger fra terræn og nedsivning af pesticider. Det var ikke muligt at udpege specifikke områder inden for BNBO, hvor grundvandsdannelse til det primære magasin kunne udelukkes. Derfor fandt nævnet, at der på samtlige matrikler omfattet af forbuddet bestod en fare for forurening.
Et flertal på seks af nævnets medlemmer fandt, at forbuddene skulle stadfæstes. Flertallet lagde vægt på princippet om, at drikkevandsforsyningen skal baseres på rent grundvand. De fremhævede områdets særlige sårbarhed, hvor selv små mængder pesticider kan overskride kvalitetskrav og være vanskelige at afværge. Kildepladsen blev anset for at have stor samfundsmæssig værdi, da den forsyner ca. 30.000 husstande og er vanskelig at erstatte. Flertallet fandt, at selv en begrænset risiko for uheld kunne begrunde et forbud, og at forbuddet mod opbevaring var en naturlig forlængelse af forbuddet mod anvendelse, og ikke unødigt indgribende for parcelhusejere.
Et mindretal på to medlemmer fandt, at forbuddene burde ophæves, idet de mente, at der ikke var ført bevis for forureningens kilde, at de fleste fund var under grænseværdien, og at dybere boringer var en mulighed. De anførte, at risikoen for uheld burde håndteres af beredskabet, og at ekspropriative indgreb ikke var proportionale, da frivillige aftaler eller køb af ejendomme burde have været forsøgt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse af 12. september 2016.
De nyeste resultater fra Miljøstyrelsens varslingssystem for pesticider viser udvaskning af ukrudtsmidlet propyzamid over kravværdien for pesticider i grundvand. Det giver nu anledning til en vurdering af, om anvendelsen af ukrudtsmidlet skal forbydes eller begrænses.
Dette lovforslag har til formål at styrke naturbeskyttelsen og biodiversiteten i Danmark ved at indføre et generelt forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning på naturarealer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Forslaget er en opfølgning på den politiske forståelse "Retfærdig retning for Danmark" fra juni 2019.
Lovforslaget indsætter en ny paragraf, § 4, i naturbeskyttelsesloven. Denne paragraf etablerer et forbud mod tre specifikke aktiviteter på § 3-beskyttede arealer (heder, moser, strandenge, ferske enge og biologiske overdrev):
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.
Forbuddet berører ikke fortsat lovlig anvendelse af arealerne til afgræsning, høslæt eller rørskær. Det primære anvendelsesområde for forbuddet er estimeret til at være ca. 37.000 hektar engarealer, hvor disse driftsformer hidtil har kunnet fortsætte lovligt.
Lovforslaget indeholder flere undtagelser og dispensationsmuligheder for at sikre fleksibilitet i særlige situationer.
Derudover får kommunalbestyrelserne mulighed for at dispensere fra sprøjteforbuddet i særlige tilfælde:
| Myndighed | Dispensationstype | Betingelser og eksempler |
|---|---|---|
| Miljøministeren | Dispensation fra hele forbuddet (§ 4, stk. 1) | I "særlige tilfælde", primært når forbuddet udgør et ekspropriativt indgreb. |
| Kommunalbestyrelsen | Dispensation fra sprøjteforbuddet (§ 4, stk. 1, nr. 1) | Til målrettede foranstaltninger, f.eks. bekæmpelse af invasive arter, giftige planter, eller beskyttelse af fortidsminder mod skader fra plantevækst. |
Alle dispensationssager skal underlægges en vurdering i henhold til habitatreglerne for at sikre, at de ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder.
For at håndtere tilfælde, hvor forbuddet rammer en lodsejer særligt hårdt, indføres en ny bestemmelse, § 59 a.
Overtrædelse af det nye forbud i § 4 vil blive strafbart med bøde. Strafferammen forventes at følge det eksisterende niveau for overtrædelser af naturbeskyttelseslovens § 3.
Loven foreslås at træde i kraft på forskellige tidspunkter:

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på at udvide et fredningsbælte omkring en vand...
Læs mereDette lovforslag har til formål at give miljøministeren hjemmel til at regulere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler ...
Læs mere