Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Halsnæs Kommunes afgørelse af 3. november 2015, der ændrede vilkårene i miljøgodkendelsen for en autogenbrugsvirksomhed, [virksomhed1], beliggende på [adresse1]. Virksomheden, der driver autoophugning, havde oprindeligt en miljøgodkendelse fra 3. april 2001, som tillod opbevaring af maksimalt 300 ustakkede skrotbiler udendørs, forudsat at de var miljøbehandlede og flatet på en anden adresse.
Virksomheden ansøgte den 10. oktober 2015 om at ændre disse vilkår for at kunne opbevare op til 800 miljøbehandlede og pressede biler i stabler af 6 stk. med en maksimal højde på 360 cm. Begrundelsen var et ønske om at opbevare bilerne, indtil skrotpriserne steg. Kommunen godkendte ansøgningen den 3. november 2015 i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 33, stk. 1.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 2. december 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017.
Klageren anførte primært, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 91. Nævnet bemærkede, at virksomheden er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen bilag 2 punkt K 209 (autogenbrug) og standardvilkårsbekendtgørelsen, og at Halsnæs Kommune er den godkendende og tilsynsførende myndighed.
Under sagens behandling, den 11. januar 2018, oplyste virksomheden til Miljø- og Fødevareklagenævnet, at den ikke længere ønskede at udnytte det ændrede vilkår 3 vedrørende opbevaring af et større antal skrotbiler på adressen [adresse1].
På baggrund af virksomhedens nye oplysninger ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Halsnæs Kommunes afgørelse af 3. november 2015. Dette betyder, at vilkår 2 og 3 i virksomhedens oprindelige miljøgodkendelse af 3. april 2001 fortsat er gældende. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. . Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
Aftaleparterne bag Havplanen er enige om en ny model for klapning i Limfjorden for at beskytte havmiljøet og fremme genanvendelse af opgravet havbundsmateriale.

Danmarks Naturfredningsforening klagede den 15. december 2017 over Viborg Kommunes miljøgodkendelse af 1. december 2017 til etablering af en autoophugningsvirksomhed på adressen A1. Klagen omhandlede primært spørgsmålet om udledning af PCB (polyklorerede bifenyler) fra flatning af biler.
Klager anførte, at flatning af biler potentielt kan medføre emissioner af PCB, der svarer til dem fra shreddervirksomheder. Det blev fremhævet, at der burde foretages en vurdering af den forventede udledning og målinger af PCB i omgivelserne, selvom dette ikke var specifikt krævet i den dagældende Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed eller Miljøvurderingsloven.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljø- og Ligestillingsministeriet for forvaltningen og tilsynet med særligt forurenende virksomheder. Miljøminister Magnus Heunicke tager kritikken meget alvorligt og er klar med en plan for genopretning af Miljøstyrelsens forvaltning af virksomhedsområdet.
Klager bestred desuden relevansen af en rapport fra 2006 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, idet den blev anset for forældet og ikke tog højde for ny viden, herunder at flatning sker uden filter, og at biler nu indeholder mere plast og elektronik. Endelig klagede Danmarks Naturfredningsforening over, at projektet ikke var vurderet som VVM-pligtigt, en afgørelse som Miljø- og Fødevareklagenævnet dog allerede havde behandlet i en separat sag.
Viborg Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at de fastsatte standardvilkår anses for at være baseret på bedste tilgængelige teknologi (BAT) og tager højde for forureningsrisikoen ved flatning. Kommunen bemærkede, at hvis der var en miljømæssig risiko forbundet med PCB-emissioner fra flatning, ville der være fastsat standardvilkår herfor. Kommunen understregede også, at shredderanlæg er omfattet af et andet listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen, hvilket indikerer en væsentlig forskel i aktivitetstype.
Kommunen havde desuden kontaktet Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, som bekræftede, at PCB ikke er en relevant problematik ved flatning, og at de gældende standardvilkår er tilstrækkelige. Virksomheden havde ansøgt om at håndtere og miljøbehandle 2.500 køretøjer årligt og opbevare flatnede biler i op til fire lag. Flatning af karosserier skulle ifølge godkendelsen foregå i lukket container med opsamling af spild eller på et tæt belagt areal med kontrolleret afledning af regnvand, eller indendørs på et tæt belagt areal uden afløb.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klager over Vordingborg Kommunes afgørelser vedrørende miljøgodkendelse af et husd...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Middelfart Kommunes påbud af 14. april 2016 vedrørende opbevaring af for...
Læs mere