Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Sportsfiskerforbund over Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af Fejø Havbrug, ejet af [virksomhed1]. Havbruget, der har produceret regnbueørred i netbure siden 1992, ansøgte om miljøgodkendelse i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 69, stk. 2, da det var en bestående virksomhed, der skulle overgå fra en tilladelsesordning til en godkendelsesordning efter Miljøbeskyttelsesloven § 33. Ansøgningen indebar ingen ændringer i produktion eller placering.
Miljøstyrelsen godkendte havbruget den 24. februar 2015 med vilkår om maksimale udledninger af kvælstof (11 ton), fosfor (1,2 ton) og organisk stof (58 ton) årligt. Styrelsen vurderede, at havbruget, hverken alene eller i kumulation med andre planer og projekter, ville påvirke Natura 2000-område nr. 173 væsentligt, jf. Habitatbekendtgørelsen § 7, stk. 1. Denne vurdering byggede på tidligere tilladelser, Vand- og Natura 2000-planer for Smålandsfarvandet samt modelberegninger for spredning af næringsstoffer.
Modelberegningerne, udført af DHI, omfattede de fire havbrug Fejø, Skalø, Rågø og Onsevig. De viste, at havbrugenes bidrag til total kvælstof (TN) og total fosfor (TP) i Smålandsfarvandet var begrænset, med gennemsnitlige afvigelser fra baggrundskoncentrationen på under 2% i produktionsperioden. Dog viste figurer i godkendelsen, at udledninger af ammonium og orthofosfat kunne øge koncentrationen af total kvælstof og fosfor i Natura 2000-områderne nr. 173, 170 og 162 med op til henholdsvis 6-8%, 2-4% og 2-4% i perioder. Miljøstyrelsen konkluderede, at det lille bidrag samlet set ikke forringede vandkvaliteten, og at gode strømforhold sikrede spredning af næringsstoffer.
Fejø Havbrug ligger ca. 1 km nord for Natura 2000-område nr. 173 (Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor, Hyllekrog-Rødsand) og tættere på Natura 2000-områderne nr. 170 (Kirkegrund) og nr. 162 (Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø). Disse områder er udpeget for en række marine naturtyper og fuglearter, og deres bevaringsstatus er truet af eutrofiering. Både Natura 2000-planerne (2010-2015 og 2016-2021) og Vandplanerne (2009-2015 og 2015-2021) for Smålandsfarvandet angiver, at næringsstofbelastning er en trussel, og at den økologiske tilstand i kystvandene er moderat eller ukendt. Vandplanen for Smålandsfarvandet fremhævede, at de 10 havbrug i området bidrager med henholdsvis 23% af kvælstof, 17% af fosfor og 35% af BI5 af den samlede udledning fra punktkilder, og at dette bidrag kan være væsentligt i sommerperioden.
Danmarks Sportsfiskerforbund klagede over, at det ikke var sandsynliggjort, at næringsstoffer fra havbruget ikke påvirkede Natura 2000-område nr. 173 negativt, at modelleringen var utilstrækkelig til at vurdere iltforholdene, og at den samlede belastning fra Fejø og de tre nærliggende havbrug (Onsevig, Rågø og Skalø) ikke var bedømt fyldestgørende. De anførte også, at brugen af 2005 som et gennemsnitsår ikke var tilstrækkelig til at vurdere worst-case-situationer.
Miljøstyrelsen og ansøgeren, Dansk Akvakultur, fastholdt, at godkendelsen af et eksisterende havbrug med uændret produktion havde et lavere dokumentationskrav end et nyt havbrug. De henviste til, at havbrugets udledninger var indarbejdet i vandplanens belastningsopgørelse, og at vandplanen ikke indeholdt specifikke indsatser over for Fejø Havbrug. De mente, at sedimentundersøgelser dokumenterede bundforholdene, og at 2005 var et repræsentativt modelår.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse om miljøgodkendelse af Fejø Havbrug og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at der skulle foretages en forudgående habitatvurdering af den fortsatte drift af havbruget, da der ikke tidligere var gennemført en habitatvurdering af den samlede virksomhed. Dette var i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 1, jf. Habitatbekendtgørelsen § 7, stk. 7, nr. 6, samt EU-Domstolens praksis (Waddenzee- og Stadt Papenburg-dommene), som fastslår, at en ny tilladelse til en eksisterende aktivitet, der ikke tidligere er habitatvurderet, skal underkastes en sådan vurdering.
Nævnet vurderede, at den samlede økologiske tilstand i Natura 2000-område nr. 173, der ligger ca. 1 km fra havbruget, var moderat og følsom over for kvælstof og fosfor. Prognoserne for marine naturtyper i de omkringliggende Natura 2000-områder (nr. 173, 170 og 162) var ugunstige eller vurderet ugunstige på grund af næringsstofbelastning. Den oprindelige basisanalyse for Natura 2000-planen 2010-2015 for område nr. 173 angav eutrofiering som en trussel for alle marine naturtyper, og dette måtte anses for fortsat at bestå.
Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede, at den belastning med næringsstoffer, der udgik fra Fejø Havbrug i kumulation med udledningerne fra øvrige havbrug og andre punktkilder, kunne påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Dette skyldtes, at modelberegningerne viste, at havbrugenes udledning af næringsstoffer i perioder blev ført med strømmen ind i Natura 2000-områderne, hvilket førte til afvigelser fra baggrundskoncentrationen af total kvælstof og total fosfor på op til henholdsvis 6-8% og 2-12%. Risikoen for skade på områdernes udpegningsgrundlag kunne derfor ikke på forhånd udelukkes. Det følger af Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 2, at der i sådanne tilfælde skal foretages en nærmere konsekvensvurdering.
Nævnet fandt, at de foretagne modelberegninger ikke var tilstrækkelige til at danne grundlag for en fuld konsekvensvurdering. Der var behov for yderligere faglige vurderinger og eventuelt supplerende modelberegninger for at kunne fastslå uden rimelig tvivl, at projektet ikke havde skadelige virkninger for Natura 2000-områdernes integritet. Specifikke mangler omfattede:
Nævnet bemærkede, at selvom vandplanlægningens indsatser kunne have en positiv effekt, tilsidesatte dette ikke kravet om en konkret væsentligheds- og konsekvensvurdering af havbrugets påvirkning. Sagen blev derfor hjemvist til Miljøstyrelsen for en fornyet behandling, hvor en fuld konsekvensvurdering af havbrugets samlede påvirkning af de omkringliggende Natura 2000-områder skulle foretages.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Rebild Kommunes afslag på miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 12 til to husdyrbrug beliggende på [adresse1] og [adresse2] i Skørping.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Et samlet Etisk Råd anbefaler i en ny redegørelse, at nye teknologier til fremstilling af alternativer til animalske fødevarer bør imødekommes, hvis de fremmer bæredygtighed og sundhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Favrskov Kommunes miljøgodkendelse af en udvidelse af et kvægbrug...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsen Aarhus' afgørelse om, at en udvidelse af et mejeri-re...
Læs mere