Miljøgodkendelse af [havbrug1] - Afgørelse om habitatvurdering og kumulative effekter

Klagepunkter og bemærkninger

Danmarks Sportsfiskerforbund klagede over, at det ikke var sandsynliggjort, at næringsstoffer fra havbruget ikke påvirkede Natura 2000-område nr. 173 negativt, at modelleringen var utilstrækkelig til at vurdere iltforholdene, og at den samlede belastning fra Fejø og de tre nærliggende havbrug (Onsevig, Rågø og Skalø) ikke var bedømt fyldestgørende. De anførte også, at brugen af 2005 som et gennemsnitsår ikke var tilstrækkelig til at vurdere worst-case-situationer.

Miljøstyrelsen og ansøgeren, Dansk Akvakultur, fastholdt, at godkendelsen af et eksisterende havbrug med uændret produktion havde et lavere dokumentationskrav end et nyt havbrug. De henviste til, at havbrugets udledninger var indarbejdet i vandplanens belastningsopgørelse, og at vandplanen ikke indeholdt specifikke indsatser over for Fejø Havbrug. De mente, at sedimentundersøgelser dokumenterede bundforholdene, og at 2005 var et repræsentativt modelår.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse om miljøgodkendelse af Fejø Havbrug og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at der skulle foretages en forudgående habitatvurdering af den fortsatte drift af havbruget, da der ikke tidligere var gennemført en habitatvurdering af den samlede virksomhed. Dette var i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 1, jf. Habitatbekendtgørelsen § 7, stk. 7, nr. 6, samt EU-Domstolens praksis (Waddenzee- og Stadt Papenburg-dommene), som fastslår, at en ny tilladelse til en eksisterende aktivitet, der ikke tidligere er habitatvurderet, skal underkastes en sådan vurdering.

Væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering

Nævnet vurderede, at den samlede økologiske tilstand i Natura 2000-område nr. 173, der ligger ca. 1 km fra havbruget, var moderat og følsom over for kvælstof og fosfor. Prognoserne for marine naturtyper i de omkringliggende Natura 2000-områder (nr. 173, 170 og 162) var ugunstige eller vurderet ugunstige på grund af næringsstofbelastning. Den oprindelige basisanalyse for Natura 2000-planen 2010-2015 for område nr. 173 angav eutrofiering som en trussel for alle marine naturtyper, og dette måtte anses for fortsat at bestå.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede, at den belastning med næringsstoffer, der udgik fra Fejø Havbrug i kumulation med udledningerne fra øvrige havbrug og andre punktkilder, kunne påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Dette skyldtes, at modelberegningerne viste, at havbrugenes udledning af næringsstoffer i perioder blev ført med strømmen ind i Natura 2000-områderne, hvilket førte til afvigelser fra baggrundskoncentrationen af total kvælstof og total fosfor på op til henholdsvis 6-8% og 2-12%. Risikoen for skade på områdernes udpegningsgrundlag kunne derfor ikke på forhånd udelukkes. Det følger af Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 2, at der i sådanne tilfælde skal foretages en nærmere konsekvensvurdering.

Utilstrækkelige modelberegninger

Nævnet fandt, at de foretagne modelberegninger ikke var tilstrækkelige til at danne grundlag for en fuld konsekvensvurdering. Der var behov for yderligere faglige vurderinger og eventuelt supplerende modelberegninger for at kunne fastslå uden rimelig tvivl, at projektet ikke havde skadelige virkninger for Natura 2000-områdernes integritet. Specifikke mangler omfattede:

• Anvendelse af gennemsnitsår: Brugen af 2005 som et gennemsnitsår var utilstrækkelig, da det ikke kunne afdække worst-case-situationer, især i kritiske perioder som sommermånederne, hvor algevæksten er mest følsom over for næringsstoftilførsel.
• Kumulation: Modelleringen inkluderede kun fire af de otte havbrug i modelområdet, og der var ikke redegjort for, hvordan de øvrige havbrugs effekter indgik i den kumulative vurdering. Alle relevante projekter og planer skulle medtages.
• Baggrundsbelastning og opgørelse: Der manglede en redegørelse for, hvordan baggrundsbelastningen var opgjort og varierede over tid, samt en direkte sammenligning mellem udledt uorganisk kvælstof og fosfor og baggrundskoncentrationen for disse stoffer.
• Modelbegrænsninger: Modelrapporten manglede en usikkerhedsvurdering, og der var ikke tilstrækkelige oplysninger om modellens opsætning, herunder cellestørrelser og validering af målestationer.

Nævnet bemærkede, at selvom vandplanlægningens indsatser kunne have en positiv effekt, tilsidesatte dette ikke kravet om en konkret væsentligheds- og konsekvensvurdering af havbrugets påvirkning. Sagen blev derfor hjemvist til Miljøstyrelsen for en fornyet behandling, hvor en fuld konsekvensvurdering af havbrugets samlede påvirkning af de omkringliggende Natura 2000-områder skulle foretages.

Klagepunkter

• Klagerne anførte, at sagerne var behandlet forkert, idet afgørelserne var baseret på vurderinger af totaldepositionen, selvom ansøgningerne var indsendt før den 15. marts 2011.
• Klagerne henviste til, at overgangsreglerne bestemmer, at ansøgninger modtaget før denne dato skulle behandles efter de hidtil gældende regler, som vurderer merdepositionen.