Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af havbruget [havbrug1] i Smålandsfarvandet. Havbruget, der har eksisteret siden 1992 og været på sin nuværende placering siden 1999, ansøgte om miljøgodkendelse i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 69, stk. 2, da det ikke tidligere var godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven § 33. Den tidligere tilladelse fra 2006 tillod en årlig kvælstofudledning på 16,47 tons og brug af kobber og antibiotika, og Naturklagenævnet havde i 2007 opretholdt en VVM-screening, der konkluderede, at den øgede kvælstofudledning ikke medførte væsentlige miljøpåvirkninger af Natura 2000-område nr. 173.
Miljøstyrelsen godkendte havbruget med vilkår om maksimale udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof. Styrelsen vurderede, at havbruget ikke væsentligt kunne påvirke Natura 2000-område nr. 173, hverken alene eller i kumulation med andre planer og projekter, jf. Habitatbekendtgørelsen § 7, stk. 1. Denne vurdering baserede sig på tidligere tilladelser, vand- og Natura 2000-planer samt modelberegninger for spredning af næringsstoffer fra fire havbrug i området. Modelberegningerne viste, at havbrugenes bidrag til total kvælstof og fosfor i Natura 2000-områderne var begrænset, men klager anførte, at modelleringen var mangelfuld, især vedrørende bundstrøm, tab af opløste næringsstoffer i øvre vandlag, anvendelse af 2005 som gennemsnitsår, og den samlede påvirkning af Natura 2000-områder.
Klager påpegede desuden manglende redegørelse for konsekvenser af fiskeudslip på vilde bestande af havørred og laks, samt utilstrækkelig vurdering af kobberbelastning i sedimentet under havbruget. Natura 2000-planerne for de omkringliggende områder (nr. 173, 170 og 162) angiver, at eutrofiering er en trussel mod marine naturtyper, og at prognoserne for flere naturtyper er ugunstige. Vandplanerne for Smålandsfarvandet viser, at havbrug bidrager væsentligt til næringsstofbelastningen i sommerperioden, og at den samlede økologiske tilstand i området er moderat eller ukendt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet afviste indledningsvist en inhabilitetsindsigelse mod to sagkyndige medlemmer, da deres tilknytning til interesseorganisationer ikke medførte inhabilitet, og da et debatindlæg ikke var afgivet af det pågældende medlem.
Nævnet fastslog, at en miljøgodkendelse af et eksisterende havbrug, hvor godkendelsespligten indtræder på grund af overgang fra en tilladelsesordning til en godkendelsesordning, skal undergives en forudgående habitatvurdering. Dette er i overensstemmelse med og , samt EU-Domstolens praksis (Waddenzee- og Stadt Papenburg-dommene). Nævnet fandt, at Miljøstyrelsens oprindelige væsentlighedsvurdering var mangelfuld, da den ikke tilstrækkeligt udelukkede risikoen for væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne.
Nævnet vurderede, at havbrugets udledning af næringsstoffer, i kumulation med andre kilder, kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt, især da områderne er følsomme over for kvælstof og fosfor, og flere marine naturtyper har ugunstig bevaringsstatus. Miljøstyrelsens vurdering, der konkluderede ubetydelig påvirkning, blev fundet utilstrækkelig. Det blev understreget, at vandplanernes positive effekter ikke tilsidesætter kravet om en konkret habitatvurdering af enkeltprojekter.
De foretagne modelberegninger blev ikke anset for tilstrækkelige til en fuld konsekvensvurdering. Nævnet påpegede, at anvendelsen af 2005 som et gennemsnitsår ikke tilstrækkeligt belyser worst-case situationer, især i sommerperioden hvor algevækst er næringsstofbegrænset. Der manglede en vurdering af, om havbrugets udledning af fosfor og kvælstof kan medvirke til øget algevækst i kritiske perioder. Desuden var den kumulative vurdering mangelfuld, da yderligere fire havbrug inden for modelområdet ikke var tilstrækkeligt inddraget. Nævnet krævede en redegørelse for baggrundsbelastningen og en direkte sammenligning af udledt uorganisk N og P med baggrundskoncentrationen af uorganisk N og P. Endelig manglede der en usikkerhedsvurdering af modellen og klarhed over modellens opsætning, herunder cellestørrelser og valg af målestationer.
Nævnet tiltrådte Miljøstyrelsens håndtering af risikoen for fiskeudslip, da der var fastsat vilkår om nødplan/driftsinstruks, og da laksefisk ikke er udpegningsgrundlag for de omkringliggende Natura 2000-områder. Vedrørende kobberudledning i sedimentet fandt nævnet, at det forhøjede kobberindhold under havbruget krævede en vurdering af den miljømæssige betydning og årsagssammenhæng med havbrugsproduktionen.
Nævnet afviste anmodningen om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, da Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke opfylder betingelserne for at være en ”ret” i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 267's forstand, primært fordi kun to af nævnets medlemmer er dommere med særlig beskyttelse mod afsættelse, og de ikke har flertalsvægt i afgørelserne.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Lovforslaget har til formål at ændre den såkaldte N-indfasningsordning i miljøbeskyttelsesloven, som regulerer tildelingen af ekstra kvælstof til akvakulturerhvervet. Ændringerne fjerner havbrug fra ordningen og reducerer den samlede mængde kvælstof, der kan tildeles miljø- og ressourceeffektive dambrug.
Lovforslaget foretager to centrale ændringer i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Følgende tabel viser ændringen i de resterende kvælstofpuljer:
| Kategori | Resterende kvælstof før lovændring | Kvælstofpulje efter lovændring |
|---|---|---|
| Miljø- og ressourceeffektive dambrug | 252,9 tons | 80 tons |
| Visse havbrug | 22,754 tons | 0 tons (udgår af ordningen) |
| Samlet resterende pulje | 275,654 tons | 80 tons |
Den samlede reduktion er på 195,654 tons kvælstof, som dermed ikke udledes til vandmiljøet som oprindeligt forudsat.
2. Administration af den nye pulje:
Lovforslaget indfører en ny bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om gyldighedsperioden for kvælstoftilladelser. Hensigten er at:
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2021. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets tilladelse til anlæg af en lystbådehavn med op ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede klager over Vordingborg Kommunes afgørelser vedrørende miljøgodkendelse af et husd...
Læs mere