Opdateret Vejledning om Kødkontrol: Fokus på Fødevaresikkerhed og Dyrevelfærd

• Vejledningen omhandler reglerne for praktisk udførelse af kødkontrol, herunder inspektion af slagtedyr og vildtlevende vildt
• Formålet med kødkontrollen er at sikre, at kød og organer er egnet til konsum, at smitsomme sygdomme og zoonoser opdages, og at dyrevelfærdsregler overholdes
• Embedsdyrlæger har det overordnede ansvar for kødkontrollen, men kan bistås af tilsynsteknikere og veterinærstuderende
• Vejledningen beskriver kompetencekrav og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen
• Der er krav om kontrol af fødevarekædeoplysninger for at sikre sporbarhed og identifikation af dyr
• Vejledningen omfatter procedurer for inspektion før slagtning (AM-kontrol) og efter slagtning (PM-kontrol)
• Særlige undersøgelser, som pyæmiundersøgelsen, er beskrevet i vejledningen
• Vejledningen beskriver håndtering af vildtlevende og opdrættet vildt på vildthåndteringsvirksomheder
• Laboratorieundersøgelser i forbindelse med kødkontrollen skal foregå på akkrediterede laboratorier
• Vejledningen indeholder bestemmelser om sundhedsmærkning af fersk kød

Relevant Lovgivning

Vejledningen refererer til en række EU-forordninger og danske bekendtgørelser, herunder:

• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 om offentlig kontrol
• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627
• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624
• Bekendtgørelse nr. 1261 af 2011 om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier
• Bekendtgørelse nr. 1714 af 2015 om trikinundersøgelse af kød
• Bekendtgørelse nr. 1455 af 2006 om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter
• Dyrevelfærdsloven nr. 61/2024
• Transportforordningen (EU) 1/2005
• Bek. nr. 26/2020 om beskyttelse af dyr under transport
• Aflivningsforordning (EF) 1099/2009
• Hygiejneforordningen for animalske fødevarer (EF) 853/2004

Denne vejledning er et vigtigt redskab for at sikre fødevaresikkerheden og dyrevelfærden i forbindelse med slagtning og kødkontrol i Danmark.

En betydelig udvidelse sker inden for slagtning på bedriften, hvor muligheden nu omfatter alle dyr, uanset om de er uhåndterbare eller ej. Dette kræver dog, at Fødevarestyrelsen kontaktes minimum tre dage før den planlagte slagtning. Reglerne for afskaffelse af biprodukter og krav om kølet transport til slagteriet under visse forhold er også udvidet. Afsnittet om trikinundersøgelser er kraftigt reduceret og henviser nu til en særskilt vejledning, hvilket forenkler hygiejnevejledningen.

For virksomheder med selvbetjeningsbuffeter er håndteringen af rester konkretiseret, og mulighederne for genanvendelse afhænger nu af virksomhedens specifikke procedurer og risikovurderinger. Der er også indført et nyt afsnit om fødevarevirksomheder i haller og områder med fælles aktivitet, der fokuserer på skadedyrsbekæmpelse i disse fællesområder.

Andre vigtige opdateringer

• Toiletforhold: Vejledningen præciserer, at der ikke nødvendigvis behøver at være døre ind til forrum til toiletter, men virksomheden skal vurdere og håndtere risikoen for luftbåren kontaminering af fødevarer.
• Indfrysning af kød: Det er nu eksplicit forbudt at indfryse kød sidst i holdbarhedsperioden, uanset kødtype, for at sikre fødevaresikkerheden.
• Transport af kød: Reglerne for transport af ikke fuldt nedkølede slagtekroppe og slagteriudskæringer er ændret, så et køretøj nu må indsamle kød fra op til tre slagterier eller ét frysehus pr. transport, og tabellen for prøveudtagning er opdateret.
• Sproglige og strukturelle ændringer: Flere afsnit, herunder 'Lokaler og indretning', 'Materialer til lokaler' og 'Arbejdsbeklædning', har gennemgået sproglige opdateringer og omstruktureringer for at forbedre klarhed og læsbarhed.

Disse opdateringer, der berører relevante love som Hygiejnebekendtgørelsen, Hygiejneforordningen og Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, skal sikre, at fødevarevirksomheder fortsat kan opretholde en høj standard for fødevaresikkerhed og hygiejne i Danmark.