Sag om handelsagents krav på godtgørelse efter opsigelse af agenturaftale - Konkurrenceklausul og loyalitetspligt

Sagen omhandlede en tvist mellem Carl F. Myklestad AS (Myklestad), en norsk handelsvirksomhed, og Peter Bodum A/S (Bodum), en dansk designvirksomhed. Myklestad havde været handelsagent for Bodum i Norge fra maj 2009 til august 2011. Tvisten opstod i forbindelse med Bodums opsigelse af agenturaftalen og Myklestads krav på provision og godtgørelse samt Bodums modkrav om dækning af markedsføringsudgifter.

Sagens baggrund

Parterne indgik en agenturaftale den 21. april 2009, som trådte i kraft den 15. maj 2009. Aftalen indeholdt bestemmelser om:

• Provision: Beregnet ud fra fakturerede beløb, med stigende procentsats ved opnåelse af omsætningsmål (10-13%).
• Markedsføringsudgifter: Agenten (Myklestad) afholdt egne udgifter, og agenturgiver (Bodum) afsatte maksimalt 5% af agentens årsomsætning til markedsføring. Oversteg omkostningerne 5%, skulle agenten betale differencen.
• Konkurrenceklausul: Agenten måtte ikke markedsføre eller formidle salg af produkter i direkte konkurrence med Bodums produkter uden skriftligt samtykke.

Bodum opsagde samarbejdet den 10. maj 2011 med 3 måneders varsel til udgangen af august 2011. Opsigelsen blev begrundet med, at Myklestad forhandlede produkter fra Scanpan og Erik Bagger, som Bodum anså for at være i direkte konkurrence med deres egne produkter, og dermed i strid med agenturaftalens konkurrenceklausul og den almindelige loyalitetspligt.

Parternes påstande

• Myklestad nedlagde påstand om, at Bodum skulle betale NOK 4.242.250 (principalt) bestående af uafregnet provision for 2010 og 2011 (NOK 274.876) samt godtgørelse i henhold til Handelsagentloven § 25, opgjort til NOK 3.967.374 (maksimalbeløbet jf. Handelsagentloven § 26).
• Bodum nedlagde påstand om frifindelse for Myklestads krav og nedlagde en selvstændig påstand om, at Myklestad skulle betale NOK 3.955.967,03 for Bodums markedsføringsudgifter, der oversteg de 5% af omsætningen, som Myklestad skulle dække ifølge aftalen.

Myklestads argumenter

Myklestad afviste, at der forelå væsentlig misligholdelse. Det blev anført, at Bodum ikke havde påtalt forhandlingen af andre agenturer forud for opsigelsen. Myklestad argumenterede for, at Scanpans og Erik Baggers produktsortimenter var væsensforskellige fra Bodums, og at de omtvistede enkeltprodukter (knivblok og termokande) ikke var i direkte konkurrence eller udgjorde en signifikant del af omsætningen. Scanpan blev desuden valgt som en naturlig erstatning efter tabet af Eva Solo. Myklestad gjorde gældende, at betingelserne for godtgørelse efter Handelsagentloven § 25 var opfyldt, da de havde skaffet nye kunder og øget omsætningen betydeligt. Endelig afviste Myklestad Bodums krav om dækning af markedsføringsudgifter, da Myklestad ikke var inddraget i beslutningen om de dyre tv-reklamer, og selv havde frabedt sig tv-annoncering for 2010.

Bodums argumenter

Bodum fastholdt, at Myklestad havde handlet i strid med konkurrenceklausulen og loyalitetspligten ved at forhandle konkurrerende produkter fra Scanpan og Erik Bagger, og dermed væsentligt misligholdt agentaftalen. Som følge heraf var Myklestad ikke berettiget til godtgørelse efter Handelsagentloven § 25. Bodum anførte desuden, at betingelserne for godtgørelse ikke var opfyldt, da Bodum allerede havde solgt til størstedelen af de norske kunder før agentaftalen, og at omsætningsforøgelsen skyldtes Bodums egne markedsføringsaktiviteter og et aggressivt oversalg fra Myklestads side. Bodum krævede dækning af markedsføringsomkostninger, der oversteg de 5% af årsomsætningen, som Myklestad skulle bidrage med ifølge aftalen.

Sø- og Handelsretten traf følgende afgørelse:

Rettens vurdering af misligholdelse

Retten fandt, at Myklestads beslutning om at forhandle Scanpans produkter, primært gryder og pander samt den omtvistede knivblok, var en naturlig løsning efter tabet af Eva Solo, hvis kerneprodukter også var gryder og pander. For så vidt angår termokanden fra Erik Bagger, bemærkede retten, at Erik Baggers sortiment som helhed var væsensforskelligt fra Bodums, og at den omtvistede termokande havde en anden pris og dermed ikke var et direkte sammenligneligt og konkurrerende produkt. Retten konkluderede derfor, at Bodum ikke havde været berettiget til at ophæve aftalen på dette grundlag, og at Myklestad havde ret til godtgørelse i anledning af opsigelsen.

Fastsættelse af godtgørelse

Godtgørelsesbeløbet blev fastsat skønsmæssigt på grundlag af den udvidede omsætning i agenturperioden. Retten lagde vægt på:

• En betydelig stigning i omsætningen fra ca. 8,5 mio. NOK i 2008 til 30,7 mio. NOK i 2010. Den samlede omsætning i agenturperioden var ca. 71 mio. NOK.
• At Kitchen-kæden kom til som ny kunde i Myklestads tid, og at omsætningen herfra alene udgjorde ca. 16 mio. NOK.
• At Bodum generelt havde været tilfredse med Myklestad som agent og tilbød Erik Bjørstad ansættelse som landechef.

På den anden side lagde retten vægt på, at Bodum tidligere selv havde haft handel med en stor del af kunderne, og at den øgede omsætning i 2011 også måtte tilskrives en massiv markedsføringsindsats fra Bodum selv, navnlig via tv-reklamer.

Retten fastsatte det samlede beløb, Bodum skulle betale til Myklestad, til 1.600.000 NOK. Dette beløb inkluderede Bodums anerkendte beløb på 274.876 NOK for uafregnet provision.

Vurdering af markedsføringsudgifter

Med hensyn til Bodums selvstændige påstand om betaling for tv-markedsføringsudgifter fandt retten, at det ikke var bevist, at Myklestad havde været inddraget i beslutningen om at iværksætte de dyre tv-reklamer, der markant oversteg de 5% af markedsføringsudgifterne, som parterne havde forudsat i agenturaftalen. Bodum kunne derfor ikke overvælte udgifterne hertil på Myklestad. Myklestad blev frifundet for Bodums selvstændige påstand.

Afgørelse

Peter Bodum A/S blev dømt til inden 14 dage at betale Carl F. Myklestad AS 1.600.000 NOK med tillæg af procesrente fra den 14. august 2012. Derudover skulle Peter Bodum A/S betale 150.000 DKK i sagsomkostninger til Carl F. Myklestad AS. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter Renteloven § 8a.