Sag om handelsagents krav på godtgørelse efter opsigelse af agenturaftale - Konkurrenceklausul og loyalitetspligt

Retten skulle afgøre, om Sagsøgerens handlinger overtrådte de almindelige principper om god markedsføringsskik eller om der var tale om en ulovlig efterligning, der misbrugte Bodums investering og goodwill i designet.

Sø- og Handelsretten fandt, at Carl F. Myklestad AS's markedsføring på centrale punkter var i strid med god markedsføringsskik i henhold til Markedsføringsloven § 3, da den var egnet til at vildlede forbrugere om parternes kommercielle relation efter ophøret af distributionsaftalen.

Hovedpunkter i afgørelsen:

• Retten fastslog, at brugen af Bodums logo og bestemte søgeordsannoncer, der gav indtryk af, at Sagsøgeren stadig var autoriseret forhandler, udgjorde vildledning.
• Kravet om forbud mod markedsføring i strid med Markedsføringsloven § 3 blev derfor taget til følge.
• Derimod fandt Retten, at selvom Sagsøgerens kaffepresse var meget lig Bodums design, havde Sagsøgeren godtgjort, at produktet havde tilstrækkelige særlige kendetegn, og at der ikke var tale om en utilbørlig efterligning i strid med Markedsføringsloven § 22.

Sagsøgeren blev idømt at betale erstatning for den vildledende markedsføring, hvis størrelse blev fastsat skønsmæssigt til 250.000 kr. samt sagens omkostninger til Peter Bodum A/S.

Sagsøger anførte, at Sagsøgtes anprisninger udgjorde en grov overtrædelse af principperne om 'greenwashing', og at forbrugerne blev ført bag lyset med hensyn til produkternes reelle miljøpåvirkning.

Sagsøgtes påstande og forsvar

Sagsøgte påstod frifindelse. Suztain A/S anførte, at deres markedsføring var baseret på videnskabelige tests og certificeringer for industriel kompostering, hvilket var tydeligt angivet på emballagen og hjemmesiden. Sagsøgte argumenterede, at:

• Anprisningerne var korrekte og faktuelt underbyggede, og at de relevante standarder (f.eks. EN 13432) var overholdt.
• Forbrugeren med rimelighed måtte forvente, at 'biologisk nedbrydelig' henførte til den certificerede nedbrydningsproces, ikke nødvendigvis hjemmekompostering, medmindre andet var specifikt angivet.
• Sagsøgers fortolkning af Markedsføringsloven var for restriktiv og ignorerede den faktiske information, der blev givet til kunderne.

Retten skulle afgøre, om Sagsøgtes samlede præsentation af produkterne, navnlig brugen af ordet 'bio' og udsagn om nedbrydelighed, var egnet til at vildlede gennemsnitsforbrugeren i Danmark, jf. Markedsføringsloven § 3, stk. 1.