Fortolkning af artikel 10 i forordning 1408/71: Samtidig bopæl i to medlemsstater og ret til alderspension

Sagen omhandler Janina Wencel mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych (ZUS) i Białystok, Polen, vedrørende retten til alderspension. Janina Wencel, polsk statsborger, har været tilmeldt folkeregisteret i Polen siden 1954. Hendes mand boede i Tyskland fra 1975, hvor han arbejdede og betalte socialsikringsbidrag. Janina Wencel opholdt sig ofte hos ham i Tyskland.

Fra 1984 havde Janina Wencel fast ophold i Tyskland, men var samtidig ansat som børnepasser i Polen. I 1990 blev hun tilkendt polsk alderspension. Efter hendes mands død i 2008 modtog hun efterladtepension fra Tyskland.

I 2009 blev ZUS informeret om, at Janina Wencel var registreret som bosiddende i både Polen og Tyskland. ZUS ophævede herefter afgørelsen om alderspension og krævede tilbagebetaling af udbetalte beløb, idet de mente, at den tyske forsikringsinstitution var enekompetent, da Janina Wencel havde fast bopæl i Tyskland.

Janina Wencel anlagde sag med påstand om tilsidesættelse af EU-retten om fri bevægelighed og ophold. Hun argumenterede for, at to bopæle ikke burde fratage hende retten til polsk alderspension.

Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt Janina Wencel kan fratages sin ret til ydelser, alene fordi hun har to sædvanlige opholdssteder, og om ZUS’ afgørelse er i strid med princippet om fri bevægelighed.

Domstolen skal tage stilling til, om EU-retten tillader, at en social sikringsinstitution inddrager en alderspension med tilbagevirkende kraft og kræver tilbagebetaling, når personen har haft to sædvanlige opholdssteder og modtager efterladtepension fra en anden medlemsstat.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 10 i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at en person ikke samtidigt kan have to sædvanlige opholdssteder i forskellige medlemsstater.

Under de omhandlede omstændigheder kan en medlemsstats kompetente institution ikke gyldigt inddrage en alderspension med tilbagevirkende kraft eller kræve tilbagebetaling, fordi pensionisten er berettiget til en efterladtepension i en anden medlemsstat. Dog kan alderspensionen nedsættes i henhold til et nationalt forbud mod dobbeltydelser, dog højst svarende til ydelserne fra den anden medlemsstat.

Artikel 45 TEUF tillader under de omhandlede omstændigheder ikke en afgørelse om nedsættelse af en alderspension i henhold til et nationalt forbud mod dobbeltydelser, medmindre afgørelsen ikke stiller den ydelsesberettigede ringere end en person uden grænseoverskridende aktivitet, og at en eventuel forskelsbehandling er objektivt begrundet og proportional.