Fortolkning af begrebet "lovgivning" i artikel 28, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) vedrørende fortolkningen af artikel 28, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere.

Sagen er anlagt af F. van der Helder og D. Farrington mod College voor zorgverzekeringen (CVZ) vedrørende betaling af bidrag til den nederlandske lovbestemte tvungne sygeforsikringsordning.

Baggrund

• F. van der Helder er nederlandsk statsborger, bosat i Frankrig, og modtager pensioner fra Nederlandene, Finland og Storbritannien.
• D. Farrington er britisk statsborger, bosat i Spanien, og modtager pensioner fra Nederlandene og Storbritannien.
• CVZ krævede, at de skulle betale bidrag til den nederlandske sygeforsikringsordning, da de, hvis de havde boet i Nederlandene, ville have været omfattet af den tvungne sygeforsikringsordning, og da de havde været forsikret længst i medfør af nederlandsk lovgivning.
• Van der Helder og Farrington appellerede, og den forelæggende ret stillede spørgsmål om fortolkningen af begrebet "lovgivning" i artikel 28, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1408/71.

Centrale spørgsmål

• Hvilken type lovgivning henvises der til i artikel 28, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1408/71: lovgivning om ydelser ved sygdom og moderskab, lovgivning om ydelser ved alderdom, eller enhver lovgivning om sociale sikringsgrene?

Parternes argumenter

• Van der Helder og Farrington: Begrebet omfatter lovgivningen om ydelser ved sygdom og moderskab.
• CVZ: Begrebet henviser til den samlede socialsikringslovgivning.
• Den forelæggende ret: Begrebet henviser til den pensionsforsikring, der udgør grundlaget for de berørte personers aktuelle pension.

Domstolens vurdering

Domstolen fastslog, at begrebet "lovgivning" i artikel 28, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1408/71 henviser til lovgivningen om pensioner eller renter.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 28, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at den "lovgivning", af hvilken pensionisten (rentemodtageren) har været omfattet længst, er lovgivningen om pensioner eller renter.

Domstolen præciserede, at når personer har ret til pensioner eller renter efter lovgivningen i flere medlemsstater og er bosat i en anden medlemsstat, hvor de ikke har ret til naturalydelser ved sygdom og moderskab, påhviler udgifterne til disse ydelser den medlemsstat, der er kompetent med hensyn til pensioner eller renter, og hvis lovgivning de berørte har været omfattet af i den længste periode.