Social sikring: Alderdomspension til tidligere sømænd fra nye EU-lande

Sagen omhandler F. Wieland og H. Rothwangl mod Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (SVB) vedrørende afslag på alderspension.

• Wieland og Rothwangl, begge østrigske statsborgere, havde arbejdet som sømænd på hollandske skibe.
• De var ikke omfattet af den nederlandske alderspensionsordning (AOW) på grund af deres nationalitet og bopæl om bord på skibene.
• Efter Østrigs tiltrædelse af EU ansøgte de om nederlandsk alderspension, men fik afslag.
• Centrale Raad van Beroep forelagde præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af EU-retten, herunder forordning nr. 1408/71 og TEUF.

Centrale spørgsmål

• Skal tidligere sømænd, der ikke var statsborgere i en medlemsstat på tidspunktet for beskæftigelsen, men senere blev EU-borgere, have ret til at medregne deres tidligere beskæftigelsesperiode ved beregning af alderspension?
• Er det i strid med EU-retten at udelukke sømænd fra alderspensionsforsikring alene på grund af deres nationalitet på tidspunktet for beskæftigelsen?

Parternes argumenter

• Wieland og Rothwangl argumenterede for, at de som EU-borgere nu bør have ret til at medregne deres tidligere beskæftigelsesperiode.
• SVB fastholdt, at de på tidspunktet for beskæftigelsen ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af den nederlandske alderspensionsordning.

Domstolens vurdering

• Domstolen fastslog, at EU-retten ikke forpligter medlemsstaterne til at behandle personer, der først senere er blevet EU-borgere, som om de havde været EU-borgere på tidspunktet for de faktiske omstændigheder.
• Udelukkelsen fra alderspensionsforsikring på grund af nationalitet var ikke i strid med EU-retten på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, da Østrig endnu ikke var medlem af EU.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 94, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1408/71 ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der ved fastsættelse af retten til alderdomsydelser ikke tager hensyn til forsikringsperioder, der angiveligt er tilbagelagt af en udenlandsk arbejdstager, når dennes statsborgerskabsstat tiltrådte EU efter periodens udløb.

Domstolen fastslog endvidere, at artikel 18 TEUF og 45 TEUF ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der udelukker sømænd fra alderdomsforsikring, hvis de i en bestemt periode var besætningsmedlemmer på et skib med hjemhavn i medlemsstaten og boede om bord, og ikke var statsborgere i en medlemsstat i den periode.

Endelig fastslog Domstolen, at artikel 2, stk. 1 og 2, i forordning nr. 859/2003 ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der ved fastsættelse af pensionsrettigheder ikke tager hensyn til beskæftigelsesperioder tilbagelagt i henhold til medlemsstatens lovgivning af en arbejdstager, der ikke var statsborger i en medlemsstat i den periode, men som ved ansøgning om alderdomspension er omfattet af forordningens artikel 1.

Retlige principper

• Princippet om forbud mod forskelsbehandling: Artikel 3 i forordning nr. 1408/71 fastslår, at personer omfattet af forordningen har samme rettigheder og pligter som medlemsstatens egne statsborgere, medmindre andet følger af særlige bestemmelser.
• Arbejdskraftens frie bevægelighed: Artikel 45 TEUF sikrer arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen. Medlemsstaterne skal overholde EU-retten, herunder traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed, når de fastlægger betingelserne for tilslutning til deres sociale sikringsordninger.
• Overgangsbestemmelser: Artikel 94 i forordning nr. 1408/71 indeholder overgangsbestemmelser for arbejdstagere, der fastlægger, hvordan forsikringsperioder tilbagelagt før en bestemt dato skal tages i betragtning ved afgørelsen om ret til ydelser.
• Umiddelbar virkning af tiltrædelsesakter: Tiltrædelsesakter for nye medlemsstater indebærer, at EU-rettens bestemmelser som udgangspunkt gælder fuldt ud fra tiltrædelsesdatoen, medmindre andet er fastsat i overgangsbestemmelser.