Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Dokument
Parter
Sagsøgere
Merck Sharp & Dohme B.V.
Advokat: Morten Achilles Bruus
Merck Sharp & Dohme Corp.
Advokat: Morten Achilles Bruus
MSD DANMARK ApS
Advokat: Morten Achilles Bruus
Novartis AG
Advokat: Thomas Ryhl
H. LUNDBECK A/S
Advokat: Mikkel Vittrup
H. LUNDBECK A/S
Advokat: Jeppe Brinck-Jensen
MSD Sharp & Dohme GmbH
Advokat: Morten Achilles Bruus
FERRING LÆGEMIDLER A/S
Advokat: Thomas Ryhl
Sagsøgte
ABACUS MEDICINE A/S
Advokat: Jens Jakob Bugge
PARANOVA DANMARK A/S
2CARE4 ApS
Advokat: Klaus Ewald Madsen
Dommere
Mads Bundgaard Larsen
Juridisk dommer
Mette Skov Larsen
Juridisk dommer
Claus Forum Petersen
Retsformand
Relaterede love
Sagen omfatter en række konsoliderede varemærkesager anlagt af flere store farmaceutiske virksomheder – herunder Merck Sharp & Dohme B.V., Novartis AG, H. LUNDBECK A/S og FERRING LÆGEMIDLER A/S – mod parallelimportørerne ABACUS MEDICINE A/S, PARANOVA DANMARK A/S og 2CARE4 ApS.
Konflikten omhandlede parallelimport af lægemidler inden for EØS, hvor importørerne havde foretaget ompakning, ometikettering eller re-branding af produkterne før salg på det danske marked. Sagsøgerne gjorde gældende, at denne praksis udgjorde en krænkelse af deres varemærkeret, idet den faldt uden for rammerne af varemærkerettens udtømning, som er betinget af streng overholdelse af fem kumulative kriterier fastsat af EU-Domstolen (de såkaldte Bristol-Myers Squibb-kriterier).
Sagsøgerne anførte, at de havde en legitim grund til at modsætte sig videresalget, jf. Varemærkeloven § 8, stk. 1, nr. 2, da importørernes ompakning ikke opfyldte to essentielle kriterier:
Parallelimportørerne krævede frifindelse og påberåbte sig princippet om varernes frie bevægelighed (EU/EØS-retten). Deres primære argumenter var:
Retten skulle foretage en konkret vurdering af hvert enkelt lægemiddel og ompakningsmetode for at afgøre, om importøren havde levet op til de strenge krav, der gælder for undtagelsen fra varemærkeindehaverens eneret. Dette indebar en dybdegående analyse af, hvilke barrierer for handel der fandtes på det danske marked for de specifikke lægemidler, og om de anvendte ompakningsmetoder var den mindst indgribende nødvendige foranstaltning.
Sø- og Handelsretten traf afgørelse i de konsoliderede sager baseret på en detaljeret anvendelse af EU-Domstolens praksis vedrørende varemærkeudtømning og parallelimport af lægemidler. Retten lagde vægt på to centrale betingelser for lovlig ompakning:
Retten fandt, at varemærkeindehaverne (Sagsøgerne) havde en legitim grund til at modsætte sig parallelimporten i flere af de behandlede sager. Dette skyldtes primært, at de sagsøgte importører i visse tilfælde ikke havde godtgjort den objektive nødvendighed for den valgte form for ompakning, eller at de havde forsømt at fremsende tilstrækkelig dokumentation i forbindelse med notifikationen.
Afgørelse i hovedtræk:
| Sagstema | Sagsøger | Sagsøgte | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|---|---|
| Merck/Abacus | Merck/MSD | ABACUS MEDICINE A/S | Delvis medhold | Ompakningsformen var ikke objektivt nødvendig for effektiv markedsadgang. |
| Novartis/Paranova | Novartis AG | PARANOVA DANMARK A/S | Medhold | Mangelfuld notifikation og bevis for nødvendighed for fuld ompakning manglede. |
Parallelimportørerne blev pålagt at ophøre med markedsføring af de produkter, hvor ompakningspraksissen blev kendt i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 1 og § 8, stk. 1, nr. 2. De sagsøgte blev desuden dømt til at betale sagens omkostninger til sagsøgerne i de sager, hvor de fik medhold.
Pligten til at bruge et registreret varemærke var omdrejningspunktet i sagen mellem McDonald's og den irske fastfoodkæde Supermac, der handlede om en påstået krænkelse af McDonald's varemærke Big Mac.

Sagen omhandlede H. Lundbeck A/S' (Lundbeck) begæring om midlertidigt forbud og påbud mod 2CARE4 ApS (2care4) for påstået krænkelse af Lundbecks varemærkeret til lægemidlet Brintellix® (10 mg og 20 mg).
Konflikten udsprang af 2care4s praksis med at parallelimporte Brintellix® fra andre EØS-lande, hvor det kun var tilgængeligt i mindre pakningsstørrelser (f.eks. 28 tabletter), og derefter ompakke tabletterne i nye, ydre pakninger med 98 tabletter til markedsføring i Danmark. Lundbeck, som selv markedsfører både 28 stk. og 98 stk. pakninger i Danmark, gjorde gældende, at denne ompakning ikke var objektivt nødvendig i henhold til EU-Domstolens praksis (BMS-kriterierne), og at den alene tjente kommercielle interesser. Lundbeck påstod, at 2care4 i stedet kunne nøjes med tillægsetikettering af de oprindeligt indkøbte 28 stk.-pakninger, da dette produkt allerede havde effektiv adgang til det danske marked.
Patent- og Varemærkestyrelsen har i regi af Konvergens Program projekt CP15 arbejdet sammen med en række andre europæiske varemærkemyndigheder for at opnå større harmonisering i myndighedernes vurdering af ligheden mellem varer og tjenesteydelser i varemærkesager.
Patent- og Varemærkestyrelsen udruller nyt AI-søgeværktøj med billedgenkendelse og implementerer EU-fælles praksis for varemærkeansøgninger indgivet i ond tro.
2care4 argumenterede for, at ompakningen var objektivt nødvendig for at undgå en kunstig opdeling af markedet, da 98 stk.-pakningen udgjorde et væsentligt delmarked i Danmark (angiveligt 70% af markedet for 10 mg og 51% for 20 mg).
2care4: "Uden ompakning af de parallelimporterede 28 stk. pakninger til 98 stk. pakninger kunne 2Care4 ikke få adgang til dette (betydelige) delmarked..."
Desuden gjorde 2care4 gældende, at Lundbeck havde udvist forbudsretlig passivitet, da Lundbeck siden 2016 havde kendskab til, at 2care4 markedsførte 98 stk. pakninger i ompakket form, og først anlagde nærværende forbudssag i december 2024.
Retten afviste indsigelsen om passivitet under henvisning til Retsplejeloven § 413, stk. 3:
Retten vurderede nødvendighedskriteriet i lyset af Varemærkeloven § 10a, stk. 2 (konsumption) og EU-Domstolens praksis (Ferring-dommen, BMS-kriterierne). Det afgørende spørgsmål var, om Lundbeck ved at modsætte sig ompakningen bidrog til en kunstig opdeling af markederne, fordi 2care4 kun kunne markedsføre produktet på en begrænset del af markedet.
Retten lagde vægt på bevisførelsen om det danske substitutionssystem, jf. Receptbekendtgørelsen:
Retten konkluderede, at der på dette grundlag ikke eksisterer to separate delmarkeder for henholdsvis 28 stk.-pakninger og 98 stk.-pakninger, og Lundbeck bidrager derfor ikke til kunstig markedsopdeling ved at modsætte sig ompakning.
Retten: "2care4 har således ikke løftet bevisbyrden for, at det er objektivt nødvendigt for 2care4 at foretage ompakning af Brintellix® 10 mg og 20 mg fra 28 stk.-pakninger til 98 stk.-pakninger for at få adgang til det danske marked."

Sagen angik en begæring om midlertidigt forbud, indgivet af sagsøgerne Merck Sharp & Dohme LLC, Merck Sharp & Dohme B.V....
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt parallelimportøren Orifarm A/S og Orifarm Supply A/S (Sagsøgte) havde ret til at ompakke og r...
Læs mereLov om ændring af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)