Konkurskarantæne pålagt direktør for to sideløbende selskaber grundet manglende bogføring og uafregnet skat

Sagen omhandler et krav fra konkursboet efter S ApS mod den sagsøgte, X, vedrørende manglende betaling af købesummen for en leverance af varer, der fandt sted kort tid før S ApS's konkurs. S ApS (nu konkursboet) gjorde gældende, at X skyldte den fulde købesum på 150.000 kr., og at leverancen var sket i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Sagsøgers Argumentation (Konkursboet)

Konkursboet gjorde gældende, at der forelå et gyldigt og bindende handelskøb, og at betalingsfristen var overskredet. De påpegede, at X havde modtaget varerne og taget dem i brug. Konkursboet mente ikke, at X havde reklameret rettidigt over eventuelle mangler i henhold til Købeloven § 52 og § 54.

"Konkursboet fastholdt, at X's mangelsindsigelser var fremsat for sent, efter at X allerede havde accepteret og indarbejdet varerne i deres produktion, hvilket gjorde, at X havde mistet sin ret til at påberåbe sig manglerne."

Sagsøgtes Argumentation (X)

X påstod frifindelse, idet de gjorde gældende, at leverancen var behæftet med væsentlige mangler, som betød, at varerne ikke kunne anvendes til det tilsigtede formål. X mente, at de rettidigt havde reklameret over manglerne over for S ApS, så snart manglerne blev opdaget.

• Hovedpåstande fra X:
  • Der forelå faktiske mangler, der berettigede til ophævelse af købet eller et forholdsmæssigt afslag.
  • Reklamationen skete 'straks' efter, at man burde have opdaget manglen, jf. Købelovens regler om handelskøb.
  • X krævede et afslag i købesummen på 80.000 kr. på grund af de dokumenterede defekter.

Retten skulle primært vurdere, om der forelå mangler, og i så fald, om X's reklamation var sket i rette tid efter Købeloven § 52, stk. 1.

Retten fandt, at der vitterligt forelå visse mangler ved de leverede varer, men at disse ikke var så væsentlige, at de berettigede X til at ophæve købet.

Retten lagde vægt på bevisførelsen, herunder vidneudsagn og korrespondance, og fastslog, at X alene havde reklameret rettidigt over en delmængde af de påberåbte mangler. For de øvrige påståede mangler fandt Retten, at X ikke havde opfyldt kravet om straks at give meddelelse i et handelskøb, jf. .