Konkurskarantæne pålagt direktør grundet groft uforsvarlig forretningsførelse

Sagen omhandlede kurator i boet efter X under konkurss krav om omstødelse af en række betalinger, som X havde foretaget til sagsøgte XX i perioden tæt op til fristdagen. Kurator gjorde gældende, at betalingerne, som samlet set udgjorde 400.000 kr., var sket på et tidspunkt, hvor X var insolvent, og at betalingerne var usædvanlige, og dermed kunne omstødes i medfør af Konkursloven § 64, stk. 1.

Kurators hovedargumenter

Kurator argumenterede for, at betalingerne udgjorde en begunstigelse af XX frem for de øvrige kreditorer. Kurator fremhævede følgende faktorer:

• Betalingerne blev foretaget inden for 14 dage før fristdagen, hvilket indikerer akut likviditetspres.
• XX var en tæt kommerciel partner og burde have haft kendskab til X’s alvorlige økonomiske vanskeligheder (ond tro).
• Betaling A på 250.000 kr. vedrørte et gammelt udestående, som pludselig blev indfriet, hvilket var usædvanligt for X’s normale drift.

Sagsøgtes forsvar

XX påstod frifindelse og bestred, at betingelserne for omstødelse var opfyldt. De hævdede, at betalingerne var sket som led i den almindelige forretningsgang og dækkede fakturerede ydelser, der var leveret i den pågældende periode. XX fastholdt, at de handlede i god tro og ikke havde konkret viden om X’s insolvens.

Rettens vurdering af usædvanlighed og ond tro

Retten foretog en konkret vurdering af de to primære betalinger, Betaling A og Betaling B, i forhold til Konkursloven § 64, stk. 1. Retten lagde vægt på transaktionens karakter og sagsøgtes kendskab eller burde-kendskab til X's vanskeligheder.

Retten udtalte, at "timingen og det pludselige opgør af den ældre gældspost (Betaling A) faldt uden for rammerne af almindelig forretningsdrift. I lyset af den tætte relation mellem X og XX, burde XX have indset, at betalingen var til skade for boets øvrige kreditorer."

Retten konkluderede, at Betaling A opfyldte betingelserne for omstødelse, men at Betaling B på 150.000 kr. kunne anses som en sædvanlig betaling for nyligt leverede ydelser, hvorfor ond tro ikke kunne bevises i relation til denne del af kravet.

Sagsøgte XX blev dømt til at betale 250.000 kr. til boet efter X under konkurs.

Retten fandt, at betingelserne for omstødelse var opfyldt for en del af de foretagne betalinger i henhold til , idet en betaling på 250.000 kr. blev anset for at være usædvanlig og foretaget i ond tro fra sagsøgtes side.