Afslag på erhvervsevnetabsydelse: Vurdering af generel erhvervsevne trods bevilling af fleksjob

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det af ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 28. juni 2018 fremgår, at klageren var færdigbehandlet, samt at det af rehabiliteringsteamets indstilling af 6. oktober 2020 fremgår, at tilstanden fra lægelig side må betragtes som stationær.

Efter almindelige forsikringsretlige principper er det klageren, som skal bevise, at hans generelle erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3 pr. 1. december 2018 og frem.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at hans generelle erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad, og at han med de rette skånehensyn vurderet i forhold til det brede arbejdsmarked ikke vil være i stand til at arbejde og tjene mere end 1/3 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder i samme egn.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på:

• At klageren har varige gener i form af rygsmerter med udstråling til benene, heraf følgende søvnbesvær og koncentrationsbesvær samt lettere gener i venstre skulder.
• At karakteren af klagerens skånehensyn (skiftende arbejdsstillinger, ikke rygbelastende arbejde og tunge løft, nedsat gangdistance) ikke tilsiger, at han ikke skulle kunne arbejde mere end 1/3 på det brede arbejdsmarked.
• At klageren ved arbejdsprøvningerne blandt andet havde arbejdsopgaver, der medførte en vis fysisk belastning af klagerens ryg og skulder, hvorfor hans skånehensyn ikke synes fuldt ud tilgodeset.
• At klageren – til trods for at skånehensynene ikke var fuldt ud tilgodeset – i praktik fra 18. juni 2018 til 16. september 2018 arbejdede 12 timer om ugen og var i stand til at trappe op til 14 timer om ugen. Ligeledes var han i praktik fra 17. juni 2019 til 11. oktober 2020 i stand til at trappe op fra 6 timer ugentligt til 12 timer ugentligt.
• At det fremgår af rehabiliteringsteamets indstilling til fleksjob af 6. oktober 2020, at klageren havde givet fremmøde i 12 timer med vekslende effektivitet i praktikken, og at der var forventning om, at arbejdstiden kunne øges inden for rammerne i et fleksjob.
• At det ikke kan føre til et andet resultat, at klageren pr. 26. april 2021 blev ansat i fleksjob med 15 timer ugentligt med 70% effektivitet, da klagerens stilling fortsat er indenfor et område, hvor hans skånehensyn ikke fuldt ud vil kunne tilgodeses.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren gør gældende, at hendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller mindre, og at hun ikke er i stand til at arbejde mere end halv tid af en normal arbejdsuge.
• Hun henviser til lægelig og kommunal dokumentation, der godtgør dette.
• Hun fremhæver, at hun har behov for skånehensyn i form af elevation af venstre ben, brug af specialstol samt hjælp, således at hun går mindst muligt.
• Hun anfører, at hendes tilstand har været stationær siden operationen den 9. maj 2016, og at hendes venstresidige dropfod er blevet anerkendt som en patientskade.
• Hun henviser til en speciallægeerklæring, der konkluderer, at der ikke kan kompenseres yderligere, således at hun kan øge sin arbejdstid.
• Hun henviser til en LÆ265, der beskriver hendes behov for at kunne elevere benene og nedsat arbejdstid på grund af tiltagende ødem og smerter.
• Hun henviser til en fysioterapeutisk behandlingsrapport, der beskriver hendes største problem som hævelse og træthed i underbenet.
• Hun henviser til kommunale akter, der beskriver, at skånehensynene kan tilgodeses i hidtidigt erhverv, og at der ikke er mulighed for bedre at kunne tilgodese skånehensyn i andet erhverv.
• Hun henviser til rehabiliteringsteamets indstilling, der konkluderer, at de medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er udtømte, og at der ikke findes grundlag for at foretage yderligere afprøvning i forhold til arbejdsmarkedet.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet anfører, at klagerens generelle erhvervsevnetab er mindre end 50 %.
• Selskabet lægger vægt på, at gangfunktionen er blevet bedre, og at permanente skånehensyn vil hjælpe til, at klageren vil kunne varetage administrativt arbejde skiftende mellem siddende og periodevis stående kontorarbejde.
• Selskabet henviser til lægekonsulenter, der har vurderet, at klagerens generelle erhvervsevnetab er mindre end 50 %.
• Selskabet bemærker, at klageren har en degenerativ ryglidelse med to velopererede diskusprolapser, der dog ikke har haft effekt på lammelsen af fodleddet.
• Selskabet bemærker endvidere, at klageren har haft et brud i den ydre knyst (malleol), som altid vil hele uden problemer.
• Selskabet lægger vægt på, at klageren har præsteret at optrappe sin arbejdstid til 16 timer om ugen på kun 8 måneder.
• Selskabet bemærker, at klageren er i stand til at arbejde 100 % effektivt og således ikke behøver at holde flere pauser i arbejdstiden end det øvrige personale.
• Selskabet anfører, at deres vurdering af erhvervsevnetabet sker uafhængigt af den vurdering, de offentlige myndigheder foretager.