Sag om indboforsikring: Tvist om dækning af særlige private værdier og rådgivningspligt ved online tegning

Nævnet udtaler, at tvisten vedrører, om selskabet kan påberåbe sig forsikringsbetingelsernes dækningsmaksimum på 147.669 kr. for særlige private værdier, efter at have udbetalt 287.438 kr. i erstatning for et anmeldt indbrud.

Flertallets begrundelse

Flertallet bemærker, at det er sædvanligt og forventeligt, at en indboforsikring kun i begrænset omfang dækker tyveri af genstande, der er lette at bortskaffe og videresælge. Der kan derfor ikke stilles et generelt krav om, at dækningsmaksimummet for særlige private værdigenstande fremgår af forsikringspolicen.

Efter en samlet vurdering finder flertallet, at klageren har modtaget tilstrækkelig information om forsikringsproduktet til at træffe en informeret beslutning. Flertallet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Flertallet har blandt andet lagt vægt på:

• At selskabet på dets hjemmeside har udarbejdet en IPID i henhold til Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 17, stk. 3, nr. 2, og at det i et vist omfang er op til selskabet at prioritere de vigtigste risici.
• At klageren tegnede indboforsikring via websalg, hvor der ikke ydes individuel rådgivning i forbindelse med aftalens indgåelse. I den forbindelse har flertallet bemærket sig selskabets oplysning om, at der undervejs i processen har været links til vilkårene.
• At det under policens punkt "vær opmærksom på" fremgår, at "for forsikringen gælder Indboforsikring vilkår 15-12 samt eventuelt særlige betingelser", og at klageren derfor har kunnet læse nærmere om dækningen og ikke har valgt at fortryde sin tegning af forsikringen.

Advokatomkostninger Det fremgår af Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, at sikrede i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af sit krav kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet. Efter en gennemgang af sagen finder flertallet, at klageren ikke har godtgjort, at hun har haft behov for advokatbistand til at varetage sagen. Der kan derfor ikke gives klageren medhold i relation til dette punkt. Flertallet har blandt andet lagt vægt på sagens omfang og på, at udgangspunktet er, at hver part efter sagens indbringelse for nævnet bærer egne sagsomkostninger. Sagen blev sat i bero, idet klageren ikke forud for sagens indbringelse for nævnet havde klaget til selskabets kundeombud.

Mindretallets begrundelse

Efter en samlet vurdering finder mindretallet, at klageren ikke har modtaget tilstrækkelig information om forsikringsproduktet til at træffe en informeret beslutning, idet selskabet ikke har givet klageren den fornødne information om dækningsmaksimummet for særlige private værdier. Mindretallet har bl.a. lagt vægt på:

• At klageren har valgt en høj forsikringssum for indbo på 2,4 mio. kr., hvorefter selskabet for særlige private værdier har fastsat et standardmæssigt og ganske lavt dækningsmaksimum på 147.669 kr., hvilket svarer til cirka 6 % af forsikringssummen. Mindretallet bemærker, at der er åbenlys diskrepans mellem en samlet dækningssum på 2,4 mio. kr. og den fastsatte dækning for særlige private værdier.
• At selskabet ikke har benyttet et procentuelt dækningsmaksimum for særlige private værdier – der beregnes ud fra den generelle forsikringssum for indbodækningen – hvilket andre selskaber gør i tilsvarende situationer.
• På den baggrund burde selskabet have gjort klageren opmærksom på det faste, lave dækningsmaksimum for særlige private værdier i salgssituationen, hvor klageren tegnede forsikringen på hjemmesiden. Selskabet burde ligeledes have angivet dækningsmaksimummet for særlige private værdier i policen, idet policen allerede indeholdt oplysning om forsikringssummen for cykler (20.000 kr.) og for bagage (50.000 kr.). Mindretallet bemærker i den forbindelse, at dækningsmaksimummet for særlige private værdier er mindst lige så relevant en information for en kunde som informationen om forsikringssummen for cykler og bagage.

Mindretallet finder herefter, at selskabet på erstatningsretligt grundlag i videre omfang skal erstatte klagerens tab forbundet med tyveriet af særlige private værdier. Erstatningen skal opgøres med udgangspunkt i, at klageren stilles på samme måde, som hvis hun havde tegnet forsikringen med et højere, relevant dækningsomfang for særlige private værdigenstande. I denne opgørelse er selskabet berettiget til at fratrække den yderligere præmie, som en sådan yderligere forsikringsdækning måtte have kostet.

Mindretallet finder, at klageren har haft behov for advokatbistand til at varetage sagen, og at rimelige og nødvendige advokatomkostninger skønsmæssigt udgør 20.000 kr. inklusiv moms.

Afgørelse

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Klageren får ikke medhold.

Selskabets argumenter

• Det er ikke sandsynligt, at assurandøren har undladt at informere om dækningsbegrænsningen.
• Klageren har haft rig lejlighed til at gennemse forsikringsvilkårene efter købet.

Yderligere bemærkninger

• Klageren anførte, at en professionel løsøre taksator ville have reageret på oplysningerne om guld- og sølvgenstande.
• Klageren havde en berettiget forventning om, at selskabets repræsentant ville oplyse om særlige forhold vedrørende forsikringen.