Manglende rådgivning om dækning af særlige private værdigenstande ved indbrud

Denne sag omhandler en klage over mangelfuld rådgivning i forbindelse med en indboforsikring hos GF-Forsikring A/S, efter at forsikringstageren oplevede et indbrud og fik udbetalt erstatning begrænset af en dækningsmaksimum for særlige værdigenstande.

Sagens faktiske omstændigheder

I perioden 3.-7. maj 2023 blev der begået indbrud på forsikringstagerens adresse, hvor smykker, ure og andre værdigenstande blev stjålet. Tyveriet skete via et opbrudt kældervindue. Forsikringstageren anmeldte skaden den 8. maj 2023 med et samlet erstatningskrav på over 1,5 mio. kr. Selskabets taksator fastsatte erstatningen for smykker til 77.900 kr., hvilket svarede til den maksimale dækning for særlige private værdigenstande på 10 % af forsikringssummen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at han aldrig blev gjort opmærksom på den maksimale dækning på 10 % for særlige private værdigenstande, da han tegnede indboforsikringen i 2016. Han mener, at selskabets rådgivere har svigtet deres rådgivningsforpligtelse ved ikke at italesætte, gennemgå eller spørge ind til særlige private værdigenstande. Klageren hævder, at dette har ført til en potentiel underforsikring. Han ønsker derfor en større erstatning end den udbetalte, enten fuld dækning uden begrænsning eller en beregning baseret på en forsikringssum på minimum 2.063.000 kr. (indekseret til 2023).

Klagerens advokat har yderligere anført, at selskabet ikke har foretaget en tilstrækkelig kravs- og behovsanalyse af forsikringstagerens forsikringsbehov. Det påpeges, at selskabet burde have spurgt ind til, om klageren ejede værdifulde smykker og ure, og at klageren ikke blev gjort bekendt med risikoen ved en for lav forsikringssum. Klageren havde hævet sin forsikringssum fra 432.000 kr. hos sit tidligere selskab til knapt 700.000 kr. hos GF-Forsikring og mente sig "godt dækket ind".

Selskabets påstande og argumenter

GF-Forsikring A/S fastholder dækningsmaksimummet på 10 % af forsikringssummen for særlige private værdigenstande. Selskabet anfører, at det fremgår med al tydelighed af forsikringstilbud, policer og forsikringsbetingelser, at særlige private værdigenstande er dækket med indtil 10 % af indbosummen. Selskabet påpeger, at det er sædvanligt og forventeligt, at en indboforsikring kun i begrænset omfang dækker tyveri af genstande, der er lette at bortskaffe og videresælge, såsom smykker.

Selskabet har fremlagt dokumentation for, at klageren i maj 2017 modtog rådgivning og et tilbud om en indboforsikring med en væsentligt højere forsikringssum på 2.063.000 kr., som klageren afslog. Selskabet har notater, der indikerer, at indbosum og underforsikring blev drøftet. Selskabet mener, at klageren allerede i 2016 var i besiddelse af smykker til en værdi af ca. 600.000 kr. og derfor burde have været klar over en potentiel underforsikring. Selskabet afviser at have haft pligt til at rådgive om udvidelse af summen, da klageren ikke gav en konkret anledning hertil. Selskabet henviser til, at klageren i perioden fra forsikringens tegning til tyveriet har modtaget adskillige policer og forsikringsoversigter med oplysninger om forsikringssummer og maksimale dækninger, og at han har haft alle muligheder for at sætte sig ind i dækningerne.

Nævnet udtaler, at klageren accepterede selskabets tilbud på indboforsikring med en forsikringssum på 680.000 kr. i 2016 og afviste et tilbud på 2.063.000 kr. i 2017. Efter indbruddet udbetalte selskabet 77.900 kr. i erstatning for smykker, hvilket svarer til policens dækningsmaksimum på 10 % af forsikringssummen for særlige private værdigenstande. Klageren ønsker fuld dækning eller en beregning baseret på en højere forsikringssum.

Klageren har anført, at selskabet ikke foretog en tilstrækkelig kravs- og behovsanalyse og burde have spurgt ind til værdifulde smykker og ure. Klageren mener, at rådgiveren i 2017 ikke forklarede konsekvenserne af en for lav forsikringssum, og at han derfor ikke erkendte behovet for en højere dækning.

Selskabet har fastholdt, at dækningsmaksimummet på 10 % fremgår tydeligt af forsikringstilbud, police og forsikringsbetingelser. Selskabet anfører, at det er sædvanligt, at indboforsikringer kun i begrænset omfang dækker tyveri af let omsættelige genstande. Selskabet påpeger, at klageren allerede i 2016 var i besiddelse af smykker til en værdi af ca. 600.000 kr. og derfor burde have været klar over en potentiel underforsikring.

Nævnet bemærker, at reglerne om krav og behovsprøvelse trådte i kraft den 1. oktober 2018, og at der forud herfor gjaldt andre regler fastlagt ud fra princippet om god skik. Det følger af Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 17, stk. 3, at selskabet skal oplyse om forsikringsproduktet og herunder om de ikke medtagne risici. Videre følger det af Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 20, stk. 1 og stk. 2, at selskabet skal give forsikringstagerne objektive oplysninger på en forståelig måde, så de kan træffe en informeret beslutning, og at den foreslåede forsikringsaftale skal være i overensstemmelse med den pågældendes forsikringskrav og behov. Det fremgår endvidere af Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 24, stk. 1 og stk. 2, at selskabet i den årlige oversigt over en kundes skadesforsikringer på tydelig måde skal gøre opmærksom på, at der kan være behov for ændringer i forsikringsdækningen. Den generelle forpligtelse til at handle loyalt og redeligt, jf. Lov om finansiel virksomhed § 3, stk. 1, var også gældende i 2017.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at selskabets information eller rådgivning har været fejlbehæftet i et omfang, der kan pålægge selskabet at yde dækning ud over forsikringsaftalen. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på, at dækningsmaksimummet på 10 % for særlige private værdigenstande fremgår af policen. Forsikringssummen på 680.000 kr. ved indtegningen i 2016 var ikke i sig selv af en størrelsesorden, der burde have foranlediget selskabet til særskilt at spørge ind til store værdier. Klagerens tidligere forsikring havde en lignende dækningssum for særlige private værdigenstande (65.000 kr.). Det er sædvanligt, at indboforsikringer kun i begrænset omfang dækker tyveri af let omsættelige smykker mv.

Nævnet har også lagt vægt på, at klageren i 2017 fik tilbudt en forsikringssum på ca. 2 millioner kroner, og at forsikringsrådgiveren noterede, at de havde drøftet underforsikring i forbindelse med klagerens afslag på at forhøje forsikringssummen. Der foreligger ikke oplysninger om indholdet af samtalen i 2020, der giver grundlag for at statuere, at selskabet burde have konstateret et behov for en væsentligt højere dækningssum for særlige private værdigenstande. Telefonnotatet af 11. marts 2020 angiver, at "gennemgang af alle forsikringer – kunden vender selv tilbage med eventuelle ændringer".

Nævnet finder, at sagens faktum adskiller sig fra Ankenævnet for Forsikrings kendelse nr. 100.174, hvor forsikringstageren havde et dækningsmaksimum på 20 % for særlige værdigenstande og en dækningssum på 2,1 mio. kr. hos sit tidligere selskab, men kun 151.000 kr. hos det nye selskab.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.