Tvisten om dækningsbegrænsning for smykker efter indbrud og påstået mangelfuld rådgivning

En forsikringstager anmeldte et indbrudstyveri til sit forsikringsselskab, Gjensidige Forsikring, efter at et pengeskab indeholdende smykker og en møntsamling til en værdi af ca. 500.000 kr. blev stjålet den 8. januar 2016.

Selskabet anerkendte skaden som dækningsberettiget under klagerens indboforsikring, men begrænsede erstatningen til 204.150 kr. Dette beløb svarede til den maksimale dækning for særlige private værdigenstande, som i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 12.4 var fastsat til 15 % af den samlede forsikringssum på 1.361.000 kr.

Parternes påstande

Klagerens påstand: Klageren krævede fuld erstatning for tabet og gjorde gældende, at selskabet havde tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse. Han anførte, at han hverken mundtligt eller skriftligt i tilbudsfasen blev gjort opmærksom på den væsentlige dækningsbegrænsning på 15 % for smykker. Havde han kendt til denne begrænsning, ville han have tegnet en forsikring med en højere forsikringssum.

Selskabets påstand: Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at dækningsbegrænsningen tydeligt fremgik af forsikringsbetingelserne. Selskabet argumenterede for, at både forsikringstilbuddet fra 22. november 2013 og den efterfølgende police indeholdt en generel henvisning om, at der i visse skadesituationer kunne gælde andre summer og selvrisici end de direkte anførte, med henvisning til de fulde betingelser. Ansvaret for at sikre en korrekt forsikringssum lå hos klageren, som var nærmest til at kende værdien af sit indbo.

Klageren får ikke medhold

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at pålægge forsikringsselskabet at udbetale yderligere erstatning.

• Aftalens gyldighed: Nævnet fastslog, at dækningsbegrænsningen på 15 % af forsikringssummen for særlige private værdigenstande var en gyldig del af forsikringsaftalen. Klageren kunne ikke siges at have fået en berettiget forventning om ubegrænset dækning inden for den samlede forsikringssum.

• Manglende bevis for dårlig rådgivning: Klageren havde ikke bevist, at selskabet i salgssituationen havde udvist en adfærd, der kunne pålægge dem et erstatningsansvar for mangelfuld rådgivning.

• Henvisning i tilbuddet: Nævnet lagde afgørende vægt på, at det i forsikringstilbuddet, umiddelbart under de anførte summer, var specificeret, at der kunne gælde andre summer i henhold til forsikringsbetingelserne.

• Branchestandard: Det blev tillagt vægt, at en maksimumdækning på 15 % for særlige private værdigenstande er sædvanlig i indboforsikringer og ikke kan anses for at være et usædvanligt vilkår.