Sag om afvisning af dækning for skimmelsvamp og manglende ventilation i tagrum under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagerne og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmelsvamp og mangelfuld ventilation i tagrummet på en ejendom opført i 2006/2007.

Sagens baggrund

Forsikringstagerne overtog ejendommen den 1. oktober 2019. En tilstandsrapport fra 17. juli 2019 nævnte, at en tidligere ejer før 2015 havde fået lavet udluftning og udbedret fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i lofter/etageadskillelser. Kort efter overtagelsen, den 23. oktober 2019, anmeldte forsikringstagerne massiv skimmelsvamp på undertaget i tagrummet.

Klagernes påstande og argumenter

Klagerne krævede dækning for udbedring af den manglende ventilation, skimmelsanering og kvalitetssikring samt udgifter til rådgiverbistand. De anførte, at den massive skimmelvækst var ud over, hvad man med rette kunne forvente af et hus bygget i 2007, og at forholdet burde have været beskrevet i tilstandsrapporten. De henviste til, at en massiv forekomst af skimmel i sig selv kan udgøre en dækningsberettiget skade i henhold til praksis hos Ankenævnet for Forsikring og bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer, hvor mangelfuld ventilation er nævnt som en dækningsberettiget skade. Klagerne fremhævede, at en skønsmand havde vurderet ventilationen som utilstrækkelig, og at en utæt loftslem bidrog til problemet. De fremlagde en laboratorieanalyse, der viste massiv forekomst af spiringsdygtige skimmelsvampe (Acremonium strictum, Penicillium spp., Cladosporium spp.) på isoleringen med et CFU-tal fem gange over det acceptable, hvilket indikerer et skimmelvækstområde. Klagerne mente, at deres udgifter til rådgiverbistand på 2.800 kr. skulle dækkes i medfør af Forsikringsaftaleloven § 32, som tillader bistand ved forhandlinger med selskabet.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning med den begrundelse, at der ikke var konstateret forhøjet fugt, skader eller tegn på skader i tagrummet. Selskabet anførte, at skimmelvækst på undertaget ikke havde konstruktiv betydning for bygningen, og at periodisk kondens med deraf følgende skimmel er almindeligt i tagrum på grund af temperaturforskelle. De mente, at skimlen befandt sig i et uudnyttet tagrum, hvor risikoen for eksponering til beboelsesrummene var lille. Selskabet henviste til, at fugtmålinger i spærfag viste et normalt fugtindhold for årstiden, og at karakteren UN (som skønsmanden mente burde have været anvendt) ikke er en skadekarakter, men blot indikerer behov for nærmere undersøgelse. Selskabet bestred, at den fremlagte aftryksprøve på isoleringen beviste en dækningsberettiget skade, da Cladosporium er en almindelig udendørs svamp, og prøven ikke beviste skimmel i et omfang, der nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed på overtagelsestidspunktet. Selskabet fastholdt, at udgiften til yderligere ventilation ville ligge under selvrisikobeløbet på 5.000 kr. og afviste at dække udgifter til klagernes repræsentant, da de ikke anså bistanden for at være teknisk begrundet eller dækningsberettiget.