Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at AP Pension ikke vil anerkende, at hans pensionsordning er med en rentegaranti på 4,5 % p.a.
Klageren har en pensionsordning i AP Pension, oprettet i 1980 i forbindelse med hans ansættelse. Selskabet anerkender, at der er tale om en ydelsesgaranti, men afviser, at der er aftalt en rentegaranti.
Klageren påstår, at hans pensionsordning er med en rentegaranti på 4,5 % p.a., og at selskabet er forpligtet til at godskrive hans forsikring/pension årligt med dette beløb i hele løbetiden siden tegningen. Klageren mener, at der foreligger en rentegaranti i den korrespondance, der har været mellem AP Pension og hans arbejdsgiver forud for aftalen om den kollektive ordning. Han anfører, at det har sandsynligheden imod sig, at arbejdsgiveren ikke skulle have sikret sig en garanteret årlig minimumsforrentning.
AP Pension anfører, at klagerens pensionsordning er tegnet som et gennemsnitsrenteprodukt primært på beregningsgrundlaget G82. Selskabet fremhæver, at hverken klagerens police, pensionsoversigt eller forsikringsbetingelser omtaler en rentegaranti, men alene giver tilsagn om bestemte årlige ydelser i tilfælde af forskellige forsikringsbegivenheder. Selskabet henviser til, at der er tale om en ydelsesgaranti, og at klageren har ret til bonus, der afhænger af selskabets overskud. Selskabet henviser desuden til en dom fra Højesteret, der fastslår, at G82 er et offentligretligt teknisk beregningsgrundlag, som ikke indeholder et krav om en vis årlig minimumsforrentning af den løbende opsparing.
Ankenævnet for Forsikring afviste klagerens krav. Nævnet begrundede afgørelsen med, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at AP Pension havde givet en rentegaranti på 4,5 % p.a. på hans pensionsordning. Nævnet henviste til, at hverken de fremlagte policer eller andre omstændigheder understøttede, at der var aftalt en sådan garanti. Nævnet henviste desuden til , der fastslår, at en rentegaranti ikke kan udledes af G82-beregningsgrundlaget alene.
ATP-pensionens rolle i pensionssystemet er, sammen med de offentlige pensioner, at levere stabile, forudsigelige og livslange pensioner, og således sikre en stabil grundpension på et passende niveau til alle danskere.


Sagen omhandler en pensionsholders klage over Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab, vedrørende påstået ukorrekt forrentning af hendes pensionsordning, hvilket har resulteret i en væsentligt lavere udbetaling end forventet ved pensionering.
Klageren indgik pensionsaftaler med Statsanstalten for Livsforsikring (senere overtaget af Danica Pension) i 1987, 1996 og 1998. Disse aftaler inkluderede en garanteret forrentning og bonusordning. I 1998 blev klageren oplyst om en forventet udbetaling på 2.048.555 kr. som engangsbeløb og 545 kr. årligt ved pensionering i 2024. Det fremgik, at Danica garanterede en mindsterente på 4,50 % på ordningen pr. 1. juli 1996, og 2,50 % på bonustilskrivninger og forhøjelser efter denne dato. Rentegarantien omfattede dog ikke fremtidige forhøjelser.
Inden for de seneste år har der været flere turbulente perioder på de finansielle markeder. Først i forbindelse med coronapandemien og nu med krigen i Ukraine, den stigende inflation og de stigende renter.
Selvom aktiekurserne er faldet som følge af Covid-19, kan pensionister fortsat regne med ATP Livslang Pension som en del af den økonomiske grundtryghed i alderdommen.
Ved pensionsaftalens udløb i 2024 konstaterede klageren, at den faktiske udbetaling var markant lavere end forventet, nemlig 1.133.308 kr. før skat som engangsbeløb og 3.410,40 kr. månedligt. Danica Pension forklarede, at klagerens ordning var placeret i rentegruppe D2 med en kontorente på 2,0 % p.a., og at hendes ordningshistorik havde resulteret i "det dårligste af begge verdener – en lav ret til ydelser kombineret med en lav rentegruppe."
Klageren afviste i 2012 og 2015 tilbud om omlægning af pensionsordningen for at bevare sin eksisterende garanti. Danica Pension oplyste, at klagerens pensionsordning var en traditionel G82-ordning, og at prognoserne ikke var bindende løfter, men baseret på forudsætninger om fortsatte indbetalinger, hvilket ikke skete efter 2013 for en del af ordningen. Selskabet kunne ikke fremlægge kontooversigter længere tilbage end fem år.
Klageren gjorde gældende, at Danica Pension ikke havde forrentet hendes pensionsordning korrekt i henhold til den aftalte rentegaranti og bonusordning, og at hun derfor havde lidt et tab. Hun påstod, at Danica Pension skulle udbetale mindst 2.048.555 kr. i engangsbeløb samt 3.410,40 kr. i månedlig udbetaling og dække sagens omkostninger. Klageren anførte, at hun ikke havde indgået aftale med selskabet om indplacering i en rentegruppe med lavere rente, og at beregningsgrundlaget G82 ikke var henvist til i aftalegrundlaget. Klageren mente, at selskabets manglende redegørelse for den faktiske forrentning af pensionsordningen fra 1987 til 2012 skulle tillægges processuel skadevirkning.
Danica Pension afviste klagen og henviste til, at klagerens aftale var en traditionel G82-ordning, hvor selskabet havde givet tilsagn om garanterede ydelser opgjort med ordningens grundlagsrente. Selskabet fastholdt, at der ikke var stillet en særlig rentegaranti ud over den, der indgik i G82-beregningen. Danica Pension henviste til Højesterets dom U 2016.1487 H, som omhandler fortolkning af garantien på traditionelle pensionsordninger. Selskabet oplyste endvidere, at klagerens ordning havde stået uden indbetaling siden 2013, hvilket havde medført, at prognoserne var faldet i forhold til tidligere forudsætninger om fortsat indbetaling frem til 2024.

Sagen omhandler en tvist mellem en pensionskunde og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S. Kernen i sagen er, hvorvidt k...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager (Klager) og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S (Selskabet) vedrør...
Læs mere