Krav om tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalte pensionsmidler og erstatning for manglende rådgivning om ændring i pensionsbeskatningslovgivningen

Klageren får ikke medhold i Ankenævnet for Forsikring. Nævnet finder ikke anledning til at kritisere Nordea Pensions krav om tilbagebetaling af de ca. 91.000 kr., som klageren fejlagtigt har modtaget. Nævnet finder det heller ikke bevist, at selskabet har handlet ansvarspådragende ved ikke at have rådgivet klageren om ændringen af pensionsbeskatningslovgivningen i 2011.

Begrundelse for afgørelsen om tilbagebetalingskravet:

• Udbetalingerne fra pensionsordning 052 tilkommer klagerens tidligere hustru efter separationen i 1997.
• Klageren burde have indset, at udbetalingerne fra 052 ordningen tilkom hans hustru, uanset årsagen til fejlen.
• Klagerens oplysninger om de betydelige pensionsmidler, han månedligt modtager, skaber en formodning for, at klageren ikke har indrettet sig i tillid til betalingens rigtighed.
• Betalingerne kan ikke antages at have været afgørende for klagerens underhold.
• Selskabets krav på renter efter renteloven regnet fra selskabets første påkrav den 1/10 2014 kritiseres ikke.

Begrundelse for afgørelsen om rådgiveransvaret:

• Selskabet er ikke som følge af reglerne om god skik af egen drift forpligtet til at rådgive om ændringer i skattelovgivningen.
• Klageren har ikke godtgjort, at han har henvendt sig til selskabet og anmodet om rådgivning.

Klageren og selskabet aftalte efterfølgende, at selskabet ville udbetale hele ordningen på én gang og kompensere for den eventuelle ekstra skat. Klageren gjorde gældende, at hun havde tilrettelagt sin livssituation ud fra, at udbetalingen af hendes pension kunne blive udsat, og at hun derfor ville have kompenseret for den ekstra skat, hun ville komme til at betale ved en engangsudbetaling i 2010.

Selskabet tilbød at kompensere for den ekstra skat for årene 2008, 2009 og 2010, men ikke for årene 2011, 2012 og 2013, hvor klageren ville tjene væsentligt mindre, da hun ville være pensionist. Klageren fastholdt, at hun ville have kompenseret for det tab (ekstra beskatning), hun ville have ved at få udbetalt pensionen som en engangssum i 2010.

Parternes argumenter

• Klageren anfører, at Nordea Pension har erkendt deres fejl og dermed har et erstatningsansvar. Klageren mener, at selskabet forsøger at minimere deres tab ved at tilbyde en for lav kompensation.
• Nordea Pension påstår, at sagen bør afvises, da klageren ikke forgæves har forsøgt at opnå en ordning med selskabet. Subsidiært anfører selskabet, at kompensationen skal beregnes på grundlag af klagerens indtægtsforhold i 2008, 2009 og 2010, hvis fejlen ikke var begået.