Sag om Nordea Pensions krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt invalidepension

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der er repræsenteret af sin søn, over Nordea Pensions modregning af for store ydelser, som angiveligt ved en fejl blev udbetalt til ham. Tvisten omhandler, hvorvidt Nordea har et berettiget tilbagebetalingskrav på 786.046,68 kr., og om selskabet var berettiget til at modregne dette beløb i værdien af klagerens depot.

Klagerens synspunkter:

• Klageren har modtaget udbetalingerne i god tro og har i årevis været psykisk syg og ude af stand til at gennemskue komplekse problemstillinger.
• Udbetalingerne er modtaget som løbende ydelser til forsørgelse, idet der er tale om en invalidepension.
• Nordea har ikke ret til ved selvtægt at gøre udlæg i kommende udbetalinger fra livsforsikringen.
• Nordea har sendt en ny pensionsoversigt [Pensionsoversigten] pr. 1/6-2009, hvoraf det fremgår, at min fars årlige dækning ved invalidepension pr 1/6-2009 er ændret til 1.045.506 kr.

Nordeas synspunkter:

• Selskabet har et krav på tilbagebetaling, da forsikrede vidste eller burde vide, at der var tale om en fejl, da invalideydelsen pludselig steg markant.
• De fejlagtige udbetalinger kan modregnes i ratepensionsordningens løbende ydelser, da kravene er konnekse.
• Forsikrede har i de sidste 20 år fået udbetalt invalidepension fra ratepensionsordningen, og udbetalingens størrelse har i alle årene været meget jævn.
• Selskabet er ikke bundet af den fejlagtige oplysning, jf. Aftaleloven § 32.

Yderligere udvikling:

• Klageren har anført, at Nordea ikke har fremlagt dokumentation for størrelsen af det angiveligt fejludbetalte beløb, og at udbetalingerne ikke er rent maskinelle.
• Nordea har fastholdt, at der er tale om en fejludbetaling, og at selskabet har ret til at modregne beløbet i pensionsordningens løbende ydelser.

Ankenævnet fandt, at Nordea var berettiget til at modregne det for meget udbetalte beløb i klagerens depot. Nævnet vurderede, at klageren burde have indset fejlen i udbetalingerne, da de månedlige udbetalinger steg til mere end det tredobbelte. Nævnet fandt, at selskabets tilbagebetalingskrav var berettiget efter principperne om condictio indebiti.

Begrundelse for afgørelsen:

• Klageren burde have indset fejlen i udbetalingerne.
• Selskabets tilbagebetalingskrav og klagerens krav på udbetaling ansås for konnekse.
• Der var ikke grundlag for at antage, at klageren ikke havde tilstrækkelige midler til dækning af rimelige leveomkostninger.