Skandia Danmark: Ophævelse af forsikringsgodtgørelse ved kritisk sygdom grundet manglende oplysninger om § 56-aftale

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringstagerens påstande og argumenter:

• Ønsker forsikringen fortsat og dækning for tab af erhvervsevne.
• Bestrider ikke, at han ikke oplyste om sin § 56-aftale, men anfører, at det skyldtes forglemmelse, da aftalen aldrig var blevet benyttet og ikke flyttede med til ny arbejdsgiver/kommune.
• Mener, at § 56-aftalen er irrelevant for hans nuværende sygemelding grundet stress.
• Anfører, at øjensygdommen var diagnosticeret før forsikringsaftalens indgåelse, og han var derfor ikke "under udredning" på tidspunktet for udfyldelse af begæringen.
• Hævder, at øjensygdommen ikke påvirkede hans evne til at passe sit arbejde, da han fik personlig assistance.
• Fastholder, at Skandia ikke har bevist, at de ikke ville have tilbudt forsikringen, hvis de korrekte oplysninger var givet, og at bevisbyrden i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 ikke er løftet.
• Mener, at det er fast praksis at indsætte en klausul frem for at annullere forsikringen i sager af denne karakter.

Skandias påstande og argumenter:

• Fastholder, at forsikringstageren har afgivet urigtige helbredsoplysninger ved tegningen af forsikringen den 6. marts 2018.
• Mener, at forsikringstageren ikke var "fuldt arbejdsdygtig" som defineret i helbredserklæringen, da han havde en aktiv § 56-bevilling.
• Anfører, at øjensygdommen og den efterfølgende bevilling af personlig assistance yderligere underbygger, at forsikringstageren ikke var "fuldt arbejdsdygtig" og var under udredning for en alvorlig sygdom.
• Hævder, at hvis de korrekte oplysninger var givet, ville de have indhentet en 10-årig helbredserklæring og ikke have tilbudt forsikringen på de gældende vilkår, eller slet ikke.
• Fastholder, at de er berettiget til at annullere forsikringen med tilbagevirkende kraft og afvise udbetaling af sum ved tab af erhvervsevne i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1.
• Mener, at forsikringstageren, i kraft af sin uddannelse, havde indgående kendskab til konsekvenserne af urigtige oplysninger, og at det ikke er op til kunden at vurdere oplysningernes betydning.