Manglende oplysning om § 56-aftale og øjensygdom ved tegning af forsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Skandia Link Livsforsikring A/S vedrørende annullering af en forsikring ved tab af erhvervsevne og afslag på udbetaling af forsikringssummen.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren tegnede i marts 2018 en forsikring ved tab af erhvervsevne som del af en firmapensionsaftale. I den forbindelse udfyldte han en helbredserklæring, hvor han bekræftede at være "fuldt arbejdsdygtig" og ikke under udredning for alvorlig sygdom. Den 26. juni 2019 ansøgte han om udbetaling ved tab af erhvervsevne grundet stress. Selskabet annullerede forsikringsdækningen med tilbagevirkende kraft til den 1. marts 2018, idet de mente, at forsikringstageren havde afgivet urigtige oplysninger.

Det fremgår, at forsikringstageren fra 10. marts 2017 til 9. marts 2019 havde en § 56-aftale vedrørende slidgigt i venstre knæ. Desuden blev han den 28. februar 2018 diagnosticeret med øjensygdommen Retinitis Pigmentosa. Kort efter, den 13. marts 2018, ansøgte han kommunen om personlig assistance på grund af øjensygdommen, og den 19. marts 2018 blev han bevilget 17 timers ugentlig chaufførhjælp.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringstagerens påstande og argumenter:

• Ønsker forsikringen fortsat og dækning for tab af erhvervsevne.
• Bestrider ikke, at han ikke oplyste om sin § 56-aftale, men anfører, at det skyldtes forglemmelse, da aftalen aldrig var blevet benyttet og ikke flyttede med til ny arbejdsgiver/kommune.
• Mener, at § 56-aftalen er irrelevant for hans nuværende sygemelding grundet stress.
• Anfører, at øjensygdommen var diagnosticeret før forsikringsaftalens indgåelse, og han var derfor ikke "under udredning" på tidspunktet for udfyldelse af begæringen.
• Hævder, at øjensygdommen ikke påvirkede hans evne til at passe sit arbejde, da han fik personlig assistance.
• Fastholder, at Skandia ikke har bevist, at de ikke ville have tilbudt forsikringen, hvis de korrekte oplysninger var givet, og at bevisbyrden i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 ikke er løftet.
• Mener, at det er fast praksis at indsætte en klausul frem for at annullere forsikringen i sager af denne karakter.

Skandias påstande og argumenter:

• Fastholder, at forsikringstageren har afgivet urigtige helbredsoplysninger ved tegningen af forsikringen den 6. marts 2018.
• Mener, at forsikringstageren ikke var "fuldt arbejdsdygtig" som defineret i helbredserklæringen, da han havde en aktiv § 56-bevilling.
• Anfører, at øjensygdommen og den efterfølgende bevilling af personlig assistance yderligere underbygger, at forsikringstageren ikke var "fuldt arbejdsdygtig" og var under udredning for en alvorlig sygdom.
• Hævder, at hvis de korrekte oplysninger var givet, ville de have indhentet en 10-årig helbredserklæring og ikke have tilbudt forsikringen på de gældende vilkår, eller slet ikke.
• Fastholder, at de er berettiget til at annullere forsikringen med tilbagevirkende kraft og afvise udbetaling af sum ved tab af erhvervsevne i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1.
• Mener, at forsikringstageren, i kraft af sin uddannelse, havde indgående kendskab til konsekvenserne af urigtige oplysninger, og at det ikke er op til kunden at vurdere oplysningernes betydning.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet finder, at klageren i forbindelse med tegningen af forsikringen har afgivet urigtige oplysninger, og at dette må tilregnes ham som mindst uagtsomt.

Nævnet har lagt vægt på, at klageren i helbredserklæringen erklærede at være "fuldt arbejdsdygtig". I erklæringen uddybes det, at man ikke betragtes som fuldt arbejdsdygtig, hvis man inden for de seneste 6 måneder har haft en særlig aftale med nuværende eller tidligere arbejdsgiver med hensyn til sygedagpengeforpligtelsen iht. Lov om sygedagpenge § 56.

Det er dokumenteret, at klageren i perioden 10. marts 2017 til 9. marts 2019 var bevilget en § 56-aftale på grund af slidgigt i venstre knæ. Endvidere fik klageren den 28. februar 2018 stillet diagnosen retinitis pigmentosa, og den 13. marts 2018 ansøgte han om personlig assistance på grund af øjensygdommen, hvilket resulterede i en bevilling af 17 timers ugentlig personlig assistance fra den 19. marts 2018.

Nævnet finder, at selskabet har godtgjort, at det i henhold til sin acceptpolitik ville have givet afslag på tegning af forsikringen, såfremt de korrekte oplysninger havde foreligget, og selskabet på dette grundlag havde foretaget en helbredsvurdering af klageren.

Ankenævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 har ophævet forsikringen med virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet i marts 2018 og afvist at udbetale dækning ved tab af erhvervsevne i forbindelse med den anmeldte skade. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.