Huslejenævnet afviser sag om modregning i dødsbo grundet manglende kompetence

Sagen omhandlede en tvist mellem en arving i et dødsbo og en udlejer vedrørende tilbagebetaling af et overskydende beløb fra et forbrugsregnskab og udlejerens ret til at modregne dette beløb i dødsboets gæld. Lejeren afgik ved døden, og boet blev udlagt som boudlæg. Efter lejers død fremsendte udlejer en fraflytningsopgørelse samt en forbrugsopgørelse, der viste et tilgodehavende for lejer. Udlejer meddelte, at dette tilgodehavende ville blive fratrukket i dødsboets gæld til udlejer, med henvisning til Konkursloven § 42 og Dødsboskifteloven § 70.

Tvistens kerne

• En arving i boet anmodede Huslejenævnet om at tage stilling til, hvem der var den rette kreditor for det overskydende beløb.
• Arvingen ønskede også nævnets vurdering af, om udlejerens modregning var berettiget.

Udlejerens og arvingens argumenter

• Udlejer henviste til specifikke lovbestemmelser for at underbygge sin ret til modregning.
• Arvingen anfægtede modregningen og søgte nævnets stillingtagen til den juridiske korrekthed af handlingen.

Huslejenævnet afviste at behandle sagen i henhold til Almenlejeloven § 56, stk. 3.

Nævnets afgørelse

• Nævnet fandt, at sagen ikke drejede sig om rigtigheden af forbrugsregnskabet eller flytteopgørelsen, men derimod om spørgsmål vedrørende kreditorforhold og modregning.
• Disse spørgsmål faldt uden for nævnets kompetenceområde under Almenlejeloven.
• Parterne blev henvist til at indbringe sagen for Boligretten, hvis de ønskede en afgørelse på tvisten.

Konsekvenser for parterne

• Afgørelsen betød, at Huslejenævnet ikke tog stilling til selve tvisten om modregning eller kreditorforhold.
• Parterne måtte søge retslig afgørelse ved Boligretten for at få løst deres uenighed. Nævnets afgørelse kan indbringes for boligretten jf. Almenlejeloven § 106.