Højesterets dom om anvendelse af færgereglen ved beregning af overtrædelser af køre- og hviletid

Retten lagde vægt på det danske sanktionssystem, som er gradueret efter overskridelsesprocenten. I forarbejderne til Færdselsloven § 118, stk. 7 og de tilhørende tabeller var det forudsat, at man ved beregningen af overtrædelser i forbindelse med færgetransport skulle se bort fra afbrydelserne i overensstemmelse med færgereglen.

Højesteret ændrede landsrettens dom for så vidt angår Tiltalte.

Rettens begrundelse

Da Tiltalte opfyldte de materielle betingelser for at bruge færgereglen (to afbrydelser på i alt 50 minutter og adgang til køje), skulle overtrædelsen beregnes i forhold til et regulært dagligt hvil på 11 timer. Med en opnået hviletid på 8 timer og 34 minutter var underskridelsen 2 timer og 26 minutter, hvilket svarer til ca. 22 %.

Da overtrædelsen ikke oversteg 30 %, var der ikke hjemmel til betinget frakendelse af førerretten i medfør af Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 6.

Domsslutning og sanktioner

Virksomhedens bøde blev ikke nedsat, selvom Tiltalte var eneanpartshaver, da der ikke var tale om samme formueenhed, og præventive hensyn talte imod nedsættelse. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for alle tre instanser.

67 grise døde under transport

En chauffør og en transportvirksomhed er blevet frifundet for tiltale om mishandling af 67 grise, der døde af overophedning under en transport i 2020.

Den oprindelige dom lød på en bøde på 11.500 kr. og en betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj i tre år i medfør af Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 6.

Anke til Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte den 28. december 2012 en begrænset tilladelse til at anke sagen til Højesteret i medfør af Retsplejeloven § 932, stk. 1. Tilladelsen omfattede alene sagens forhold 3.

Parternes Anbringender

Parterne var samstemmende enige om, at den kumulation af køretider, der var lagt til grund i forhold 3, var i strid med gældende administrativ praksis. Dette skyldtes en ændring i praksis, der trådte i kraft den 1. december 2011, baseret på Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. juni 2011. Ifølge den nye praksis skulle der kun ske kumulation af køretiderne på hver side af et for kort hvil, hvis hvilet var mindre end syv timer. Da tiltaltes hvil var 7 timer og 3 minutter, skulle der ikke ske kumulation. Parterne nedlagde derfor påstand om frifindelse i forhold 3 og en nedsættelse af den samlede bøde til 6.500 kr.

Retsgrundlag

Sagen bygger på bestemmelser i Færdselsloven § 86 a, stk. 1, der giver Justitsministeren beføjelse til at fastsætte regler om køre- og hviletid, samt Færdselsloven § 118, stk. 7, der fastsætter straf for overtrædelse af disse regler og tilhørende forordninger som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006.