Stadfæstelse af bøde for overtrædelse af køre-/hviletidsbestemmelser

Sagen omhandler en tiltalt, der i tidligere instanser var dømt for flere overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne. Sagen blev anket til Højesteret, men anketilladelsen var begrænset til alene at omfatte forhold 3.

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

Retten i Hjørring afsagde dom den 1. marts 2012, og Vestre Landsret stadfæstede dommen den 3. oktober 2012. Tiltalte blev dømt for fire forhold vedrørende overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen):

• Forhold 1 og 4: Overtrædelse af artikel 7 om afholdelse af pauser under daglig kørsel.
• Forhold 2: Overtrædelse af Bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2010 § 11, nr. 3, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 2, jf. artikel 4, litra g, for at have undladt at afholde en reduceret hviletid på mindst 9 sammenhængende timer den 8.-9. november 2010.
• Forhold 3: Overtrædelse af Bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2010 § 11, nr. 2, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 6, stk. 1, for at have haft en kumuleret køretid på 14 timer og 48 minutter mellem to daglige hviletider, mod højst tilladt 10 timer.

Den oprindelige dom lød på en bøde på 11.500 kr. og en betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj i tre år i medfør af Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 6.

Anke til Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte den 28. december 2012 en begrænset tilladelse til at anke sagen til Højesteret i medfør af Retsplejeloven § 932, stk. 1. Tilladelsen omfattede alene sagens forhold 3.

Parternes Anbringender

Parterne var samstemmende enige om, at den kumulation af køretider, der var lagt til grund i forhold 3, var i strid med gældende administrativ praksis. Dette skyldtes en ændring i praksis, der trådte i kraft den 1. december 2011, baseret på Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. juni 2011. Ifølge den nye praksis skulle der kun ske kumulation af køretiderne på hver side af et for kort hvil, hvis hvilet var mindre end syv timer. Da tiltaltes hvil var 7 timer og 3 minutter, skulle der ikke ske kumulation. Parterne nedlagde derfor påstand om frifindelse i forhold 3 og en nedsættelse af den samlede bøde til 6.500 kr.

Retsgrundlag

Sagen bygger på bestemmelser i Færdselsloven § 86 a, stk. 1, der giver Justitsministeren beføjelse til at fastsætte regler om køre- og hviletid, samt Færdselsloven § 118, stk. 7, der fastsætter straf for overtrædelse af disse regler og tilhørende forordninger som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006.

Landsrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at tiltalte frifindes for forhold 3. Den samlede bøde blev fastsat til 6.500 kr. Sagsomkostningerne for landsretten og Højesteret skal betales af statskassen. Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.