Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Sagen omhandlede en ankesag mod en chauffør, der i byretten var dømt for flere overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom, mens tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse.
Sagen vedrørte fire specifikke forhold:
Forhold 1-3: Disse forhold omhandlede tiltaltes manglende eller utilstrækkelige hvil efter ankomst med færge til Göteborg. Tiltalte forklarede, at han ikke kunne finde egnede og sikre parkeringspladser i Göteborg og derfor måtte køre længere for at finde et sikkert sted at holde hvil. Han var bekendt med reglen om at holde hvil senest en time efter færgeankomst, men mente, det var umuligt under de givne omstændigheder.
Forhold 4: Dette forhold vedrørte tiltaltes manglende overholdelse af pausetider under kørsel i Norge. Ifølge tacografudskriften havde tiltalte holdt tre korte pauser på henholdsvis 10, 11 og 13 minutter. Tiltalte forklarede, at disse pauser var holdt i forbindelse med transport på mindre færger i Norge, og at han ikke anså det for et problem, da han havde holdt pauser, selvom de ikke formelt overholdt de krævede varigheder.
Retten i Hjørring havde den 1. marts 2012 afsagt dom i 1. instans, hvor tiltalte blev fundet skyldig i alle forhold og frakendt førerretten betinget.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i sagen om overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne.
Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om skyld for forhold 1, 2 og 3. Det blev ikke fundet tilstrækkeligt sandsynliggjort, at tiltalte ikke havde mulighed for at holde hvil tidligere end 1 time og 11 minutter efter at være kørt fra færgen i Göteborg. Selvom tiltalte forklarede om manglende egnede parkeringsmuligheder og advarsler mod tyveri på visse pladser, fandt retten, at dette ikke fritog ham for ansvaret for at overholde hviletidsbestemmelserne.
Landsretten tiltrådte ligeledes byrettens afgørelse om skyld for forhold 4. Ifølge tacografudskriften havde tiltalte holdt tre pauser af henholdsvis 10, 11 og 13 minutters varighed i perioden fra kl. 05.09 til kl. 12.19. Retten fastslog, at disse pauser hverken udgjorde en sammenhængende pause på mindst 45 minutter eller en opdelt pause på mindst 20 minutter, som krævet efter

EU-Domstolen afgjorde den 16. oktober 2025, at det ikke var i strid med EU-retten, da Danmark i 2019 indførte 7-dagsreglen. Danmark kan derfor forsat håndhæve den nuværende praksis.


Sagen omhandler en tiltalt, der i tidligere instanser var dømt for flere overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne. Sagen blev anket til Højesteret, men anketilladelsen var begrænset til alene at omfatte forhold 3.
Retten i Hjørring afsagde dom den 1. marts 2012, og Vestre Landsret stadfæstede dommen den 3. oktober 2012. Tiltalte blev dømt for fire forhold vedrørende overtrædelse af (køre- og hviletidsforordningen):
Departementschef Kent Harnisch har modtaget en tjenstlig advarsel efter gentagne overtrædelser af færdselsloven, herunder brug af mobiltelefon under kørsel og kørsel for rødt lys.
En ny europæisk kampagne skal øge kendskabet til EURES og hjælpe unge med at finde arbejde, praktikpladser og lærepladser i 31 lande.
Den oprindelige dom lød på en bøde på 11.500 kr. og en betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj i tre år i medfør af Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 6.
Procesbevillingsnævnet meddelte den 28. december 2012 en begrænset tilladelse til at anke sagen til Højesteret i medfør af Retsplejeloven § 932, stk. 1. Tilladelsen omfattede alene sagens forhold 3.
Parterne var samstemmende enige om, at den kumulation af køretider, der var lagt til grund i forhold 3, var i strid med gældende administrativ praksis. Dette skyldtes en ændring i praksis, der trådte i kraft den 1. december 2011, baseret på Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. juni 2011. Ifølge den nye praksis skulle der kun ske kumulation af køretiderne på hver side af et for kort hvil, hvis hvilet var mindre end syv timer. Da tiltaltes hvil var 7 timer og 3 minutter, skulle der ikke ske kumulation. Parterne nedlagde derfor påstand om frifindelse i forhold 3 og en nedsættelse af den samlede bøde til 6.500 kr.
Sagen bygger på bestemmelser i Færdselsloven § 86 a, stk. 1, der giver Justitsministeren beføjelse til at fastsætte regler om køre- og hviletid, samt Færdselsloven § 118, stk. 7, der fastsætter straf for overtrædelse af disse regler og tilhørende forordninger som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006.

Sagen omhandlede en anke af en dom afsagt af Retten i Brædstrup den 24. februar 1999. Tiltalte var tiltalt for overtræde...
Læs mere
Sagen omhandler en vognmand og hans virksomhed, der blev tiltalt for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. K...
Læs mere