Sø- og Handelsretten fastslog ansvarsgrundlag for konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling på markedet for værdihåndtering

Retten konkluderede, at aftalen var i strid med både Konkurrenceloven § 6, stk. 1 og TEUF artikel 101. Desuden udgjorde aftalen et misbrug af dominerende stilling i strid med Konkurrenceloven § 11, stk. 1 og TEUF artikel 102.

Loomis' argument om, at aftalen var en lovlig accessorisk begrænsning til virksomhedskøbet, blev afvist. Retten fandt, at vilkåret ikke var objektivt nødvendigt for at gennemføre salget, men snarere for at opnå en højere pris for virksomheden.

Begge sagsøgte, Loomis Teknik A/S og Loomis Danmark A/S, blev fundet at have handlet ansvarspådragende.

Afgørelse vedrørende Urimeligt Lave Priser (Påstand 2)

Retten vurderede otte sager om påstået misbrug af dominerende stilling gennem urimeligt lave priser i perioden 2014-2016. Sagen vedrørende Baresso Coffee blev afvist på grund af manglende bevisførelse.

For de resterende otte sager fandt et flertal af dommerne, at BKS (nu Loomis Teknik A/S) – som havde et sikkert hjemmemarked hos sine ejerbanker – systematisk og over en længere periode havde afgivet tilbud på detailmarkedet til priser væsentligt under sine gennemsnitlige totale omkostninger (ATC) og i et enkelt tilfælde under de gennemsnitlige variable omkostninger (AVC).

Retten fandt, at denne prissætning medførte en sandsynlig eliminering af konkurrenten Nokas til skade for konkurrencen og forbrugerne, og at der ikke var en objektiv begrundelse herfor. Forældelses- og passivitetsindsigelser blev afvist.

Fordeling af ansvar

• Loomis Teknik A/S (tidligere BKS): Blev fundet at have handlet ansvarspådragende i de otte sager.
• Loomis Danmark A/S: Blev frifundet for denne påstand, da handlingerne blev begået af BKS før Loomis' overtagelse, og der ikke var grundlag for at pålægge moderselskabet ansvar.

Samlet resultat

Nokas' Hovedanbringender

Nokas gjorde gældende, at Loomis havde overtrådt god markedsføringsskik, jf. Markedsføringsloven § 3, og havde misbrugt Nokas' forretningshemmeligheder, jf. Markedsføringsloven § 19, stk. 1. Deres påstande byggede på følgende punkter:

• Den tidligere medarbejder havde i strid med sin loyalitetsforpligtelse videregivet fortrolig viden om Nokas’ priser, kundekontrakter og den strategiske struktur af kundebasen.
• Loomis havde bevidst og systematisk udnyttet denne viden til at målrette aggressive salgsindsatser mod Nokas' mest profitable kunder.
• Nokas krævede 5.000.000 kr. i erstatning for tabt fortjeneste og goodwilltab som følge af de ulovlige handlinger.

Loomis' Forsvar

De sagsøgte påstod frifindelse og hævdede, at kundernes skifte var et resultat af almindelig, sund og lovlig konkurrence, samt at de vandt kunderne på baggrund af bedre service og konkurrencedygtige priser. Loomis anførte:

• Oplysningerne, som den nye medarbejder besad, var enten generel brancheviden eller let tilgængelige på markedet. De udgjorde ikke forretningshemmeligheder.
• Eventuelle kundeklausuler eller loyalitetsforpligtelser var urimelige og burde tilsidesættes eller lempes i medfør af Aftaleloven § 36.
• De kunne ikke gøres ansvarlige for kundernes frivillige valg om at skifte leverandør.

Bevisførelsen

Retten foretog en omfattende bevisførelse, der involverede vidneudsagn fra både den tidligere medarbejder og ledelsen hos Loomis. Der blev fremlagt interne e-mails og dokumenter, som viste, at Loomis kort før kundeskiftene havde modtaget detaljerede lister over Nokas' centrale kunder, herunder oplysninger om udløbsdatoer for kontrakter og rabatstrukturer.

Retten lagde til grund, at 'overgangen af kunder skete med en usædvanlig hastighed og præcision, der overgik, hvad der kunne forklares ved almindelig markedsdynamik. Dette underbyggede påstanden om, at fortrolige oplysninger bevidst var blevet udnyttet.'