AP Pension: Tvist om ophør af livrenteudbetaling - manglende overensstemmelse mellem police og følgebrev

Sagens baggrund

Klageren havde en livrente i AP Pension og klagede over, at selskabet stoppede udbetalingerne før det forventede tidspunkt. Klageren havde i 1989 modtaget to tilbud fra AP Pension på en ophørende livrente. Det ene tilbud var på 13 år, det andet på 15 år. Klageren accepterede tilbuddet på 15 år, da hans hustru ville være berettiget til folkepension i 2004.

Klagerens påstand

Klageren anførte, at han havde accepteret et tilbud om udbetaling af livrente i 15 år, frem til 1. april 2004. Han henviste til et følgebrev fra AP Pension, der bekræftede dette. Klageren gjorde gældende, at han ikke var opmærksom på uoverensstemmelsen mellem følgebrevet og selve policen, hvor der stod, at udbetalingerne ville ophøre i 2002.

Selskabets påstand

AP Pension anførte, at policen var udstedt i henhold til tilbuddet med den korteste udbetalingsperiode, dvs. til 1. april 2002. Selskabet erkendte, at der var en fejl i policen, men mente, at klageren burde have opdaget fejlen, da han modtog policen og følgebrevet. Selskabet tilbød kulancemæssigt en engangsudbetaling, men afviste at være juridisk forpligtet til at fortsætte udbetalingerne.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterede for, at han havde handlet i god tro og ikke var opmærksom på fejlen i policen. Han henviste til, at følgebrevet bekræftede den korrekte udbetalingsperiode.
• AP Pension argumenterede for, at klageren som ingeniør burde have opdaget fejlen, da der var en væsentlig forskel mellem den forventede og den faktiske månedlige udbetaling.

Ankenævnet bestemte, at AP Pension skulle betale livrenteydelser for perioden 1/4 2002 til 1/4 2004, dog med ydelser i overensstemmelse med det tilbud, klageren accepterede den 19/3 1989. Dette skulle ske til dels med tillæg af renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnets flertal lagde vægt på, at selskabets følgebrev af 31/3 1989 eksplicit bekræftede, at forsikringen var tegnet med udbetaling af livrente i 15 år til 2004. De kunne ikke afvise klagerens forklaring om, at han ikke var opmærksom på, at ydelserne var højere end tidligere oplyst. Ankenævnet fandt, at forsikringsaftalen var indgået med en løbetid på 15 år, men med årlige ydelser svarende til klagerens accept af 19/3 1989 og policen. Selskabet var forpligtet til at betale den lavere ydelse i alle 15 år.

Det blev fastslået, at selskabet ikke var berettiget til at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalte livrenteydelser, da disse ydelser måtte anses for modtaget i god tro indtil klagerens modtagelse af selskabets skrivelse af 11/3 2002.