Tvist om mangelfuld pensionsindberetning og fejlagtigt tilbud om livrenteudbetaling

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Nordea Pensions mangelfulde indberetning til A-kassen vedrørende hendes pensioner i forbindelse med beregning af efterløn, samt selskabets afvisning af at vedstå et tilbud af 28/9 2015 om udbetaling af en livrente med bestemte beløb.

Sagens omstændigheder

• Klageren har en pensionsordning i Nordea Pension.
• Selskabet har beklaget, at det pga. en systemfejl ikke har haft mulighed for at indberette korrekt til A-kassen, men har oplyst, at selskabet har fremsendt manuelt udfyldte blanketter, som klageren har kunnet videresende til A-kassen.
• Selskabet har afvist at være erstatningsansvarlig i anledning af dets fejl.
• Selskabet har anført, at dets tilbud af 28/9 2015 om udbetaling af livrenten indeholdt fejlskrift, og at selskabet har reageret hurtigst muligt og korrigeret fejlen ved brev af 14/12 2015, efter klageren indsendte svarbrevet i slutningen af november 2015.

Parternes påstande og argumenter

• Klageren: Anfører, at hendes årlige indtægt som følge af selskabets fejl er reduceret med ca. 83.000 kr. i forhold til hendes oprindelige budget, og at hun har truffet et valg om at gå på efterløn under forkerte forudsætninger. Hun ønsker, at det første beløb (kr. 128.123,-) bliver gældende.
• Nordea Pension: Hævder, at forsikrede ved udstedelse af efterlønsbevis selv er forpligtet til at erklære, at de indberettede pensionsoplysninger er fyldestgørende, jf. Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74j, stk. 3. Selskabet mener, at klageren indså eller burde have indset, at der var tale om fejlskrift fra selskabets side henset til oplysningerne i de tidligere fremsendte pensionsoversigter. Selskabet afviser at være bundet af det fejlagtige tilbud.

Klagerens yderligere anførsler

• Klageren kontakter sin A-kasse i juni 2014 og bliver oplyst om, at Nordea Liv og Pension automatisk skulle indberette.
• Efterfølgende spørger klageren Nordea Liv og Pension, hvad hun kan forvente fra sin livsvarige pension, og modtager en udbetalingsblanket med et årligt beløb på kr. 128.123,-.
• Medio december modtager klageren et nyt brev fra Nordea Liv og Pension, hvor beløbet er ændret til kr. 98.178,-.

Selskabets yderligere anførsler

• Selskabet er forpligtet til automatisk at indberette beløb om forsikredes pensioner, jf. Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74j, stk. 4.
• Selskabet konstaterede først ved forsikredes henvendelse i december 2015, at de på grund af en systemfejl ikke har indberettet alle forsikredes ordninger.
• Selskabet fastholder, at forsikrede ikke er berettiget til det fejlagtigt angivne beløb, da forsikrede ikke kan have en berettiget forventning om udbetaling af beløbet, og fordi tilbagekaldelsen/berigtigelsen af fejlen skete så hurtigt som muligt og indenfor rimelig tid.

Afgørelse

Ankenævnet bestemmer, at Nordea Pension skal udbetale de beløb fra livrente ...50, som fremgår af selskabets brev af 28/9 2015 til klageren.

Klageren får ikke medhold i øvrigt, og klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet begrunder afgørelsen med, at selskabets brev af 28/9 2015 må betragtes som et løfte, som klageren kan støtte ret på, da brevet har indgået som et centralt element i klagerens beslutning om tidspunkt for overgang til efterløn. Klageren har truffet sin beslutning om at overgå til efterløn og har modtaget sit efterlønsbevis et godt stykke tid forud for, at selskabet medio december 2015 meddelte, at selskabets brev af 28/9 2015 var fejlbehæftet.

Nævnet finder, at klageren har fået en berettiget forventning om, at hun pr. 1/1 2016 kunne oppebære den ydelse, der fremgår af selskabets brev af 28/9 2015.

Nævnet finder, at de af selskabet fremlagte oplysninger ikke giver noget grundlag for at statuere, at klageren ikke var i god tro om rigtigheden af de angivne beløb i selskabets brev af 28/9 2015, da hun modtog brevet og frem til, at brevets indhold havde virket bestemmende for hendes beslutning om at overgå til efterløn pr. 1/1 2016. Nævnet finder endvidere, at selskabet ikke har godtgjort, at der foreligger andre særlige omstændigheder, som gør, at selskabet skulle kunne træde tilbage fra sit tilbud af 28/9 2015. Nævnet henviser til Aftaleloven § 32 og Aftaleloven § 39.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på forskellen mellem de to beløbsstørrelser, og at klageren ikke tidligere er blevet oplyst, hvilket beløb hun ville kunne få ved udbetaling pr. 1/1 2016.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at klagerens seneste pensionsoversigt på tidspunktet var ca. 5 år gammel, og at hendes pensioner derfor muligt kunne være vokset i den mellemliggende periode som følge af en gunstig udvikling i selskabets investeringer.

Nævnet har også lagt vægt på, at opgørelserne af pensionsudbetalingernes størrelse beror på komplicerede beregninger, som klageren ingen mulighed har for at efterprøve, hvorfor hun rimeligvis må kunne henholde sig til, at selskabets tal er korrekte.